Et nyt samlingspunkt er blevet skabt blandt landets radiolyttere, som vi må takke DR’s programredaktører, bestyrelse og vores kulturelt sparsommelige regering for. Pludselig taler vi et fælles sprog!
Alle man møder, har nemlig hørt akkurat de samme radioudsendelser som én selv; har endda ofte hørt dem flere gange og derfor grundigt, og så har vi omsider et fælles grundlag at tale ud fra. Jeg må dog indrømme, at de fleste, jeg møder, snyder sig fra de mange programmer om tro og det liberale samfund ved at sætte podcasts til. Men alligevel. Vi mødes og opdager, at vi har hørt det samme. Igen og igen! Kan det være bedre?
Kender I det, når man får en sang i hovedet, man har hørt i radioen, og den bliver ved at køre, indtil man forstår, at det er teksten, der vil sige en noget. Jeg har haft Natasjas Giv mig mit Danmark tilbage rungende i hovedet, men forstod så, at det for mit vedkommende ikke så meget er Ungeren, jeg vil have tilbage, nej det er P1. Mit dejlige overraskende altid nye P1. Der selvfølgelig havde den bagdel, at jeg og mine venner nogle gange havde hørt forskellige programmer og derfor ikke kunne diskutere dem til bunds, men måtte nøjes med at fortælle hinanden, hvad vi havde hørt og erfaret. Det er nærmest et kirke-gaardsk filosofisk spørgsmål, om gentagelsen er bedre end det nye, men i forhold til at høre radio, virker gentagelsen nu trættende, må jeg indrømme.
For et par uger siden, det var vist i en genudsendelse, hørte jeg Niels Krause Kjær, der siger til en folkeskolelærerrepræsentant, han interviewer:
“Nu ikke klynke. I den frie verden er det lige som ude på prærien, der bliver skudt med skarpt ind imellem.”
Og jeg, der helt misforstået var glad for at være et moderne menneske, som bor i en storby og ikke ude på en prærie, hvor man kan vælge mellem ingenting og ingenting.
Kære radioteater (nej ikke to minutters krimiserier, men heltimes lange dramatiske spil) kære Ultralyd, kære Montager, kære introduktioner til besynderlig klassisk musik, kære Alfabet, ikke mindst. Jeg savner Jer. Jeg prøver at se fordelen i, at alle vi lyttere hører det samme. Jeg prøver at overhøre den højreorienterede propaganda, der kommer ud, hvor journalisterne helst interviewer eksperter fra Cepos og Copenhagen Business School.
I stedet glæder jeg mig over radioklasssikeren, den bliver ofte sendt, for det er billigt, og så kan man høre, hvad vi kunne præstere på den danske radiofront engang. Radiomontagen er heldigvis genopstartet uden for DR regi på www.radiofoniskselskab.dk, og sådan går det måske også med andre af de fantastiske programmer, vi er mange, der savner. Må de leve videre et sted, indtil de politisk ansvarlige får øjnene op for, at P1 ikke skal udtales Repeat.