I interviewet den 3. marts med politidirektør Hanne Bech Hansen stilles hun spørgsmålet: Ville det være nemmere at bekæmpe kvindehandel, hvis det blev strafbart at gå til prostituerede - eller med andre ord: som i den svenske model?
Som svar fremfører Hanne Bech Hansen tre påstande, som skuffer, når de kommer fra en person, man kunne forvente var mere oplyst. Lad os tage dem en ad gangen:
Hanne Bech Hansen hævder: “De har det ikke lettere med det i Sverige”.
Dette er ikke opfattelsen hos det svenske Regeringskansliet, der på sin hjemmeside skriver, at lovene mod menneskehandel “er vigtige instrumenter til at forebygge og bekæmpe handel med mennesker og til at beskytte de mennesker, først og fremmest kvinder og børn, som er eller risikerer at blive inddraget i prostitution og andre former for seksuel udnyttelse.”
Det er ej heller opfattelsen hos det svenske Rigskriminalpoliti, som til 8. marts-initiativet har pointeret, at menneskehandlere i kalkulationen mellem risiko og indtjening i øget grad fravælger Sverige.
Hanne Bech Hansen hævder endvidere om svenskerne model: “De mangler dokumentation for, at det har hjulpet”.
I grunden underminerer Hanne Bech Hansen her sit første udsagn. For hvis det er svært at dokumentere, at det har hjulpet, kan Hanne Bech Hansen jo ej heller have dokumentation for, at det ikke går lettere i Sverige. Det er under alle omstændigheder korrekt, at Rikskriminalpolisen i sin Lägesrapport 9 fra den 1. januar-31. december 2006, Människohandel för sexuella och andra ändamål forklarer, at det ikke er muligt med sikkerhed at fastslå, hvor mange “piger og kvinder, der kan have været ofre for menneskehandel til seksuelle formål til og i Sverige i 2006”.
Antallet af arresterede menneskehandlere afhænger nemlig selvfølgelig af politiets ressourcer, og indsatsprioriteringen i de forskellige distrikter.
Man må dog konstatere, at svenskerne med deres lovgivning i hånden har formået at arrestere og dømme flere menneskehandlere, end det er sket i Danmark. Desuden fortæller ansvarlige politi-ledere i Stockholm, at det svenske forbud mod sexkøb har gjort, at anden organiseret kriminalitet som salg af våben, narko og smugling er mindsket betragteligt.
Hanne Bech Hansen siger ydermere: “Det har bare trukket prostitutionen indendørs og gjort det sværere at holde øje med den”.
I fald Hanne Bech Hansen her stadig taler om kvindehandel, kan udsagnet undre. Prostituerede, der har været udsat for dette, har jo aldrig stået på gaden med et stort skilt om halsen med denne oplysning. Således har to tredjedele af den svenske prostitution altid været indendørs. Faktisk fortæller det stockholmske politi, at internettet har gjort det langt nemmere at kontrollere området. Når der tales om, at ‘prostitution går under jorden’, betyder det reelt, at den går på nettet. Her kan købere finde prostituerede - men det kan politiet i allerhøjeste grad også.
En sammenligning af antallet af prostituerede belyser, hvordan forskel i politisk og politimæssig tilgang har konsekvenser for antallet af udnyttede mennesker. Jeg har fået oplyst, at man i Stockholms Len med 1,9 millioner mennesker i dag har 130 prostituerede. Andre cirkatal fra perioden 2002-2007 fortæller, at der i Norge, som snart får et købeforbud, er 585 prostituerede pr. million indbyggere. I Danmark er tallet 1.111. I lande med fuld legalisering er tallene: 1.687 i Holland og 4.854 i Tyskland.
Jeg er overbevist om, at der på et tidspunkt vil være et flertal af ansvarlige politikere, der vil give Hanne Bech Hansen og Rigspolitiet de nødvendige redskaber i kampen mod prostitution og menneskehandel. Indtil det sker, håber jeg, at man i politiledelsen vil lade viljen til at bekæmpe kvindehandel præge hele etaten.
Her og nu opfordrer jeg dog Hanne Bech Hansen til at ringe til kolleger i det svenske for selv at skaffe sig de relevante oplysninger om den politi- og domstolsmæssige effekt af den svenske sexkøbslov, og jeg står gerne til rådighed med relevante navne og telefonnumre.
Balder Mørk Andersen er talsperson for 8. marts-initiativet, som er et samarbejde mellem organisationer, der arbejder for et forbud mod sexkøb i Danmark. Han er desuden folketingskandidat for SF