Når EU's stats- og regeringschefer på torsdag mødes til forårstopmøde i Bruxelles, vil de på deres bord have et dokument udarbejdet af EU's udenrigs- og sikkerhedskoordinator Javier Solana, der advarer om de globale klimaproblemer som en ny 'trussels-multiplikator'. De udfordringer, som EU og det internationale samfund allerede i dag står over for med øget flygtningepres, øget konkurrence om energiressourcer og regionale konflikter om vand og jord, vil inden for et årti blive ganget op til et betydeligt alvorligere niveau, fastslås det i dokumentet, som er lækket til flere nyhedsbureauer.

Klimaforandringerne vil udløse humanitære kriser, politisk og økonomisk ustabilitet, grænsekonflikter, etniske spændinger og miljøbestemt migration af millioner af mennesker til Europa fra Afrika og Mellemøsten, forudser Solana ifølge AP.

"Europa må forvente et markant øget migrationspres," når mennesker for alvor begynder at flygte fra den fattigdom, sygdom og arbejdsløshed, som vil følge i klimaforandringernes kølvand. I skrøbelige stater kan vanskeliggjorte levevilkår føre til øgede spændinger mellem etniske og religiøse grupper og til politisk radikalisering, advarer dokumentet.

Dokumentet nævner bl.a. tørke, oversvømmelser, reduktion i det dyrkbare areal og svindende fiskeressourcer som fænomener, der allerede mærkes mange steder, men vil blive kraftigt forværret i tiden frem til 2020.

Stigning i havenes vandstand og øget forekomst af voldsomme vejrfænomener vil især få alvorlige økonomiske konsekvenser i tætbefolkede regioner som den kinesiske og indiske østkyst, Caribien og Centralamerika.

I Mellemøsten vil konflikterne om vand med stor sandsynlighed forværres og "føre til yderligere politisk ustabilitet med ødelæggende konsekvenser for Europas energiforsyningssikkerhed og andre interesser," hedder det.

Både det sydlige Afrika og Afrikas Horn vil være mest sårbart for mindre nedbør og højere temperaturer, mens kombination af tørke og for højt dyrkningspres kan føre til tab af 75 pct. af den dyrkbare jord i Nordafrika og området syd for Sahara. Nildeltaet trues af både stigende vandstand og tilsaltning af landbrugsarealer. 12-15 pct. af landbrugsjorden kan her blive tabt til havet i løbet af dette århundrede med fem mio. mennesker i området berørt allerede i 2050.

"Migration i denne region, men også migration fra andre regioner gennem det nordlige Afrika med Europa som mål vil sandsynligvis intensiveres," skriver Javier Solana.

Alt i alt vil klimaforandringerne blive "en trussels-multiplikator, som forstærker eksisterende tendenser, spændinger og ustabilitet," advarer dokumentet ifølge AFP.

Konkurrence i Arktis

En global temperaturstigning på to grader i 2050 "vil indebære alvorlige sikkerhedsmæssige risici", og højere temperaturer "vil føre til sikkerhedsscenarier uden fortilfælde, fordi det sandsynligvis vil føre til overskridelse af et antal 'tipping points', der kan udløse yderligere, accelereret, irreversibel og stort set uforudsigelige klimaændringer."

Et 'tipping point', som ifølge nogle klimaforskere måske er ved at blive overskredet netop nu, er afsmeltningen af havisen i det arktiske område. Det kan i sig selv blive konfliktforstærkende.

"En yderligere dimension af konkurrencen om energiressourcer ligger i den potentielle konflikt om ressourcer i polarregionerne, som vil blive tilgængelige som konsekvens af den globale opvarmning," hedder det med henvisning til bl.a. de mulige oliereserver højt mod nord, som måske vil kunne udnyttes, hvis området bliver varmere, og isfri farvande muliggør tanker-transport af den udvundne arktiske olie.

Intens konkurrence

Solana nævner Ruslands plantning af det russiske flag på den arktiske havbund sidste sommer som et vidnesbyrd om en forestående international konkurrence om energi- og mineralressourcer på de nordligste breddegrader.

Hvis eller når isen ved Nordpolen smelter i sommermånederne, åbnes også nye handelsruter gennem Beringstrædet og det kan få omfattende konsekvenser for de aktuelle handelsmønstre og konkurrenceforhold, understreges det.

Det ventes, at EU-topmødet i Bruxelles torsdag-fredag lægger en tidsplan for EU-landenes interne forhandlinger om de europæiske mål for CO2-reduktion og vedvarende energi frem til år 2020. Med dokumentet fra udenrigskoordinatoren vil EU-Kommissionen presse stats- og regeringscheferne til i højere grad at anskue klimaproblemet som noget, der også handler om sikkerhed og politisk-økonomisk stabilitet.