Erhvervslivet har fået øjnene op for humanisterne. Godt halvdelen af kandidaterne fra de humanistiske uddannelser bliver i dag ansat i det private erhvervsliv. I 2001 var kun en tredjedel af humanisterne privatansatte. Det viser en ny undersøgelse, der offentliggøres i dag. Udviklingen kommer ikke bag på prodekan for uddannelse på Aarhus Universitet, Arne Kjær:

"Men det er første gang, vi kan dokumentere, at halvdelen af humanisterne har job i det private."

Det er ikke kun de mere erhvervsrettede og moderne fag inden for medier og kommunikation, der havner i det private. Også de klassiske humanister inden for sprog, historie og kultur er i langt højere grad ansat i det private. Humanisterne besætter især job inden for konsulent-, rådgivnings-, medie- og it-virksomhed.

Men udviklingen får også dimittenderne til at føle, at de mangler nogle kompetencer, f.eks. it-færdigheder, forretningsforståelse og til dels også evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper. Arne Kjær mener ikke nødvendigvis, at det er universiteternes opgave at give de studerende kurser i f.eks. forretningsforståelse:

"De studerende kan lige så godt tage forretningsforståelse som meritfag på handelshøjskolerne. Det er ikke for at være konservativ, men jeg mener, at de klassiske humanistiske uddannelser bliver nødt til at have et særkende, så vi ikke alle sammen udbyder handelshøjskoleuddannelser."

Mette Fjord, der er uddannelsespolitisk konsulent i Dansk Industri (DI), er enig i, at de klassiske humanistiske uddannelser ikke skal komme til at minde om handelshøjskolens uddannelser.

"Men derfor kunne universiteterne godt skrue op for redskabsfag som skriftlig formidling og it-færdigheder. Forretningsforståelse kan de få ved f.eks. at tage i praktik," siger Mette Fjord.

DI: Skær ned på optag

Undersøgelsen viser også, at kandidaterne fra moderne humanistiske fag som medie-, kommunikations- og informationsvidenskab samt de merkantile humanistiske uddannelser generelt har den højeste indkomst, mens dimittender fra større gymnasiefag samt de musiske og æstetiske fag får den laveste indkomst. Arne Kjær ser dog ingen risiko for, at det vil skabe A- og B-humanister.

"Det kommer jo an på, hvad man går op i. Hvis det er lønindkomsten, ja, så er der nogle af humanisterne, der kommer til at tjene mere, men spørgsmålet er, om det ikke er vigtigere for de fleste, at de får et interessant arbejde," siger Arne Kjær.

Men det gør de ikke nødvendigvis, selvom de har fået en god uddannelse, advarer Mette Fjord fra DI:

"Det kan godt være, at du får en spændende uddannelse, men hvis du ikke kan få et job, hvor du kan bruge det, du har lært, så er det hverken i samfundets eller i de studerendes interesse. Derfor mener vi stadigvæk, at humaniora skal skære ned på optaget visse steder, for der er stadig godt 15 procents arbejdsløshed blandt f.eks. kandidater fra filosofi, selv om konjunkturerne er utrolig positive lige nu."

Mangler sammenhæng

Undersøgelsen viser også, at 17 procent ikke føler, der er nogen sammenhæng mellem deres job og deres uddannelse, og 15 procent sidder ikke i en akademisk stilling.

Og det er et problem, mener Arne Kjær:

"Det er alt for mange. Vi må blive bedre til at præsentere de prototypiske eksempler på, hvad du kan komme til at beskæftige dig med på det humanistiske arbejdsmarked, så folk kan stå af i tide, hvis det ikke er noget for dem."