Drenge udvikler sig senere end piger. De lærer at gå senere, de taler senere, og de kommer senere i puberteten. Flere drenge har besvær med at sidde stille i skolen, flere drenge har læse-skrive vanskeligheder, og drenge er underrepræsenterede i gymnasiet og ved videregående uddannelser.
Ligestilling handler om, at vi alle - drenge og piger, mænd og kvinder - stilles lige udviklingsmæssigt og samfundsmæssigt set. Når ligestilling er ønskeligt, er det naturligvis ikke i orden, at drenge øjensynligt ikke har så let ved at begå sig i skolesystemet, og at kvinder stadig ikke har ligeløn.
Der er forsket meget i disse forskelle på piger og drenge. En del af forskningen har rettet sig mod forskelle i piger og drenges hjerneudvikling. Det er blevet konstateret, at der er forskelle i hjernen hos drenge og piger, mænd og kvinder, samt at drenges hjerner udvikler sig langsommere end pigers. Det er følgeligt og fornuftigt nok blevet hævdet, at der bør tages højde for disse forskelle, når drenge og piger starter i skole. Ikke mindst fordi der politisk set stilles en dagsorden om tidligere skolestart. Børnehaveklassen handler ikke længere om, at børnene skal vænne sig til skolen. Nu bruges tiden i børnehaveklassen til egentlig formel undervisning i dansk og matematik. Dette har givet anledning til særlig bekymring for drengene, som i forvejen har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i 1. klasse.
Når man beskæftiger sig med forskelle på drenge og piger, er der mange forskellige bud på, hvorfor der er disse kønsforskelle. En del af denne forskning forsøger at forklare forskellene med baggrund i biologiske forhold, andre forskere fokuserer også på den betydning, som miljøfaktorer har.
Forskellene i de to køns hjerneudvikling tilskrives bl.a. forskellige kønshormoner og drejer sig primært om to ting. For det første er forbindelsen mellem de to hjernehalvdele (hjernebjælken) tyndere hos drenge ved skolestarten, og i øvrigt også hos mænd, set i forhold til kvinder. Dette betyder, at det er vanskeligere for seks-syvårige drenge at tænke sig om, før de handler, at koncentrere sig og at sidde stille længere end i 10 minutter af gangen. For det andet er der forskelle i det system, der regulerer vores følelser og følelsesudtryk. Den del, der er nøglekomponent i det følelsesmæssige raserisystem, er mere aktiv hos drenge, og de er mere aggressive og aktive end piger. Den del, der har med følelsesoplevelse at gøre, er mere aktiv hos piger, hvilket igen viser sig i en større interesse for sociale relationer hos pigerne.
Man skulle nu synes, at man har fundet den biologiske forskel på drenge og piger, og at det derfor er nødvendigt, at dele drenge og piger op i skolen, så drenge kan få lov til at sidde stille i kortere tid og komme mere ud i skolegården og løbe energi af. Pigerne, der er bedre til at sidde stille i længere tid, kan man så stille flere krav til om, at de arbejder koncentreret i længere tid, samt om, at de tager hensyn til og forstår andre. Men er det nu også så enkelt? Nej - det er det jo ikke. For det første viser undersøgelser, at der er større individuelle forskelle inden for de to køn, end der er forskelle de to køn imellem. Det er således ikke alle drenge, der ikke kan sidde stille og koncentrere sig, og det er ikke alle piger, der kan. Ligeledes vil der være drenge, der ikke er glade for at lege vildt, og der vil være piger, der er det. Giver man således kun det ene køn mulighed for at sidde stille og det andet for at lege vildt, overser man den diversitet og individualitet, der altid vil være i en børnegruppe.
For det andet er hjernens udvikling ikke kun et spørgsmål om modning. Hjernen udvikler sig efter, hvordan den bliver brugt. Når man leger vilde lege udvikler man sin grovmotorik, når man sidder stille og arbejder med opgaver, er det det man hjernemæssigt udvikler evnen til. Hvis man læser bøger sammen med en voksen, bidrager det til at udvikle koncentrationsevnen, hvis man øver sig i empati og social forståelse er det det, som hjernen bliver god til.
Dette betyder, at man kan komme til at forhindre både drenge og piger i at udvikle andre end de kønsstereotype færdigheder, hvis man kun giver drengene mulighed for at bruge deres drengede sider og pigernes mulighed for at bruge de pigede sider. Bedre ville det være at organisere mange forskellige typer af aktiviteter for både drenge og piger, således at man tog højde for både piger og drenges generelle og individuelle forskelligheder, således at piger og drenge kunne udvikle mange sider af sig selv. Kun derigennem vil man kunne give både drenge og piger lige udviklingsmuligheder.
Når det drejer sig om mennesker - vores liv og udvikling - kan biologien og miljøet ikke skilles ad. Udvikling handler netop om, at vi tilegner os kendskab til den kultur og det samfund, som vi vokser op i, så vi bliver i stand til at begå os i dette samfund. En del af det handler om, hvordan det er at være henholdsvis pige og dreng. Fysisk ser de to køn forskellige ud, når vi bliver født. Når man står over for en dreng, henholdsvis pige, udløses bestemte forventninger og forestillinger hos os, så vi forventer os noget forskelligt af de to køn. Derfor handler vi forskelligt i forhold til drenge og piger, hvilket giver de to køn helt forskellige opvækstbetingelser og forskellige handle- og udviklingsmuligheder. Og som igen præger hjernen, så hjernen gennemsnitligt set og på nogle få områder tager sig forskelligt ud hos drenge og piger. Når man tilrettelægger et godt læremiljø, er det altid en god ide at tage højde for børns forskellige forudsætninger. Det er en god ide at have viden om kønsforskelle og tage højde for disse i skolen. Men man må også se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv i stedet for at fastholde kønsstereotypier gennem at lade piger og drenge fortsætte med mest at gøre det, som de i forvejen kan.
Grethe Kragh-Müller er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet