Unge arkitektstuderende imponerer og markerer sig i store internationale konkurrencer som aldrig før. De indsender projektforslag, der er fuldt på højde med etablerede tegnestuers, de orienterer sig i verden omkring sig, og de har masser af mod og tillid til egne evner.
Den britiske konkurrence om et ikonisk vartegn i form af en bro i Sheffield fik f.eks. over 100 forslag fra arkitekter i hele verden. Det noget overraskende valg faldt på den 23-årige danske studerende Tim Nørlund, der dermed rykkede forbi et hav af etablerede tegnestuer og nu er i gang med sit prestigefulde debutbyggeri. Dommerne fremhævede bl.a. broens stærke ikonværdi i ringen og linjen og var overbeviste om, at den vil blive et klart og optimistisk ikon for regionen og et højt elsket lokalt landemærke. En temmelig imponerende bedrift for en ung - og udenlandsk - debutant.
I konkurrencen om udvidelsen af Stockholms Hovedbibliotek fik to andre studerende, Jakob Christensen og Jan Tanaka, en 4. plads - ud af 1.176 bidrag, der gør Stockholm-konkurrencen til en af de største nogensinde. Her imponerede forslaget ved en stor forståelse for stedets særlige karakter og ved forbilledligt at forene forskellige elementer i byrummet til en samlet helhed og blev da også i en efterfølgende afstemning, som Aftonbladet afholdt, kåret som læsernes ubetingede favorit med 44 procent af alle stemmerne. Med deres fjerdeplads overhalede de f.eks. forslaget fra tegnestuen B.I.G.(Bjarke Ingels Group), hvor de begge har været i praktik.
Flere af medejerne af den nystartede tegnestue Spektrum Arkitekter, der allerede har vundet både danske og udenlandske konkurrencer, er også stadig studerende, og vandt f.eks. opførelsen af den nye Esbjerg Strandpromenade, mens de endnu gik på Arkitektskolen. Eksemplerne er bare få blandt mange.
Hvad er det, fremtidens arkitekter kan og tør?
Arkitekt Anders Tyrrestrup, partner i AART, har de seneste tre-fire år siddet med ved bedømmelsen af afgangsprojekterne fra Arkitektskolen i Århus. Han oplever, at de studerende især markerer sig stærkt på det computertekniske område.
“Håndværksmæssigt er de dygtige, fordi de kan bruge 3D-værktøjer og computerprogrammer til at visualisere deres ideer. Det er der især nogle, der formår at forvalte til at komme meget langt. De er også utroligt gode til at udvikle koncepter og til at fokusere på det idemæssige. I projekterne er de selvformulerende, de opfinder selv en problemstilling, og der er de altså meget modige,” siger Anders Tyrrestrup.
Mod og computerteknisk kunnen er også baggrunden for, at de kan begå sig i de store internationale konkurrencer.
“Nutidens studerende besidder et større produktionsapparat rent metodemæssigt, fordi de selv har tilegnet sig de her computerprogrammer. Deres projekter ligner tegnestuernes konkurrenceprojekter,” Anders Tyrrestrup.
At de unge har så nemt ved at tilegne sig de nye arbejdsredskaber, gør, at det ofte er svært for den ældre generation af undervisere og etablerede arkitekter at følge med.
“Der sker en enorm udvikling hele tiden, og skolerne fungerer som et laboratorium, hvor der både er tid og et frirum, som der ikke er på tegnestuerne, hvor vi tit arbejder under tidspres. Så vi følger meget med i, hvad der sker på skolerne,” medgiver Anders Tyrrestrup og fortsætter: “Man oplever tit, at nogle af de ældre lærere ikke fatter noget af det, de studerende laver, og siger, at det kunne de have lavet med en håndtegning. Men det giver jeg ingenting for, computeren er den eneste vej frem, og de studerende skal kun bakkes op i at blive gode til at bruge den. Det er det, man efterspørger - også internationalt.”
Computermodeller handler ikke kun om at præsentere projektet pænt og professionelt. De er også arbejdsredskaber, der forandrer den måde, arkitektur skabes på:
“Der er et spændende forhold i værktøjets indvirkning på processen, altså hvordan f.eks. et 3D-program påvirker arkitekturen. Det giver mulighed for at arbejde med mere komplekse former og rumligheder, og det er det, der også kommer til udtryk i afgangsprojekterne. Formverdenen bliver åbnet, og råderummet bliver større. At det så ikke altid umiddelbart er teknisk muligt, er en anden ting, og der er studerende mere eller mindre tro over for, hvad der er realistisk muligt. Men heldigvis er der nogle, der tør at sætte sig ud over de faste rammer og være visionære og ambitiøse. Og byggeteknisk sker der jo også en konstant udvikling,” forklarer Anders Tyrrestrup.
Som det også fremgår af de to studerendes konkurrenceforslag til Stockholms Hovedbibliotek, er mange kommende arkitekter gode til at tænke i helheder og til at sætte sig grundigt ind i et steds særlige karakter. At respektere konteksten og skabe nyt i forlængelse af denne er en tydelig tendens i tiden. Anders Tyrrestrup fremhæver da også de unge arkitekters lyst og evne til at favne bredt og til at løse flere problemer på én gang, både urbane bymæssige problemstillinger og konkrete funktionelle.
“Jeg var f.eks. på en afgang, hvor man lavede en ny arkitektskole i Århus, og det koblede man med en ny busterminal og en oprydning i et område af Århus, som i den grad trænger til at blive omdefineret - også i forhold til nogle af de faktiske større byplanlægningsmæssige ændringer, der foregår omkring havnen. Det var et fantastisk flot afgangsprojekt, der formåede at arbejde på flere niveauer - både logistisk trafikalt og bystrukturelt og helt ned i det byggemæssige. Det var skræmmende imponerende,” siger Anders Tyrrestrup.
De studerendes aktuelle succes handler nok snarere om selvtillid end om evner, mener Lars Henriksen, der er studienævnsformand på Arkitektskolen i Århus.
“Unge i dag har mere selvtillid - og måske en større frækhed. De har mere mod på at gå ud i verden, og de, der vinder konkurrencer, er dem, der i forvejen er meget offensive - de rejser meget og tager på studieophold i udlandet. For 20 år siden var det at gå på en arkitektskole et relativt lukket miljø, i dag er de studerende meget mere orienterede i verden omkring sig, og de mest driftige er mere udadvendte og har større tiltro til sig selv. De er ikke bange for at stille op med det, de har at byde på. Og de har meget at byde på. Dem, der tør stille sig frejdigt op, dem har vi mange flere af i denne her generation. Jeg synes, det vil være forkert at sige, at de er fagligt bedre end tidligere, men de har en anden indstilling til sig selv og til deres samspil med verden, og det rykker simpelthen noget mere! Man kan også mærke det på den måde, de omgås os som undervisere på. De er mere krævende end tidligere, og de tager ikke sådan lige en bedømmelse for gode varer. De vil have en ordentlig forklaring og lader sig ikke nøjes med, at nu er der en autoritet, der har sagt noget. De stiller sig tvivlende over for autoriteten. Det er meget forfriskende, men gør også, at vi til gengæld nogle gange skal anstrenge os for at holde dem i kraven og sikre en vis stabilitet, når deres ambitioner og alt det, de gerne vil, går lidt over gevind.”
Lars Henriksen erkender, at det er svært for den ældre generation af arkitekter at følge med de unges udforskning og brug af nye medier, men opfatter det ikke som problematisk.
“Vi har fundet ud af, at det ikke gør noget, så længe vi har nogle dygtige it-lærere og ellers lader de unge klare det selv. Vi skal bare holde liv i miljøet, bevilge penge til de kurser, de foreslår, og som vi ikke selv kunne have fundet på, og så betale nogle af de dygtigste studerende for at være tutorer for de andre. Det har nok været den største overraskelse for mig i de seneste 10 år, at vi ikke selv behøver at følge med i it-udviklingen, men blot være katalysatorer og skabe en energi hos de studerende.”
Og energien er nem at skabe, for de studerende kommer med et kæmpe potentiale.
“Det er jo ikke de mest trætte, vi får,” som Lars Henriksen formulerer det og uddyber: “Unge i dag bliver i gymnasiet opdraget til at være selvstændige og læringsinteresserede. Vores studerende har fået høje karakterer og er vant til at knokle eller ved i hvert fald, hvad der skal til. Og så har de en drøm om det her fag, og det er den drøm, der giver dem energi til at fokusere på alt det, de endnu ikke har lært.”
B.I.G. er et af de arkitektfirmaer, hvor en stor del af medarbejderne er studerende - hele 25 ud af 65. B.I.G. er et eftertragtet sted at få foden indenfor, og tegnestuen har også gavn og glæde af de studerendes evner. Kai-Uwe Bergmann, der står for udvælgelsen af praktikanter, fortæller, at de får fire til fem ansøgninger om ugen, og at de primært bruger studerende til at bygge modeller og til at udarbejde ideer. Han mener heller ikke, at de studerende er blevet dygtigere de seneste år, men derimod, at de kommer med meget forskellige og alsidige kompetencer.
“Halvdelen af vores studerende er fra udlandet, og de danske er både kommende bygningskonstruktører, ingeniørarkitekter og arkitekter. Alle er på nogenlunde samme niveau, men der er stor forskel på udenlandske og danske studerende - deres kompetencer, de programmer, de bruger, og den måde, de konceptuerer ideer på, er helt forskellige. Danskerne er f.eks. ret gode til at afprøve flere forskellige løsninger, hvorimod en amerikaner snarere vil tage én idé og bare køre den igennem 3D og straks bygge modeller.”