"Vi vil gerne have evalueret universitetsloven hurtigst muligt... Vi er jo forligspart, så jeg håber da, at regeringen vil lytte til os. Men i yderste konsekvens er vi med på at gennemtrumfe en undersøgelse sammen med de øvrige partier i Folketinget."

Daværende videnskabsordfører for S, Rasmus Prehn, i Information 15.11. 2006

ALLEREDE DA universitetsloven blev vedtaget i 2003 i et forlig mellem regeringen og Socialdemokraterne, skortede det ikke på advarsler. Fra politisk hold var det især regeringens normale forligspartner, Dansk Folkeparti, der advarede kraftigt. Men også Det radikale Venstre, SF og Enhedslisten tog afstand.

Tilsvarende var der heller ikke begejstring på de videregående uddannelser ved udsigten til en ny lov, der ville indføre eksterne bestyrelser, ledelsesansatte institutbestyrere og styret forskning. Frygten var, at konsekvenserne for universiteterne ville være øget topstyring, øget bureaukrati, indskrænkelse af forskningsfriheden og dårligere arbejdsmiljø.

Bekymringen viste sig stort set at holde stik. I hvert fald hvis man skal tro den spørgeskemaundersøgelse, som Information foretog på de videregående uddannelser i efteråret 2006. Det var i den forbindelse, at Socialdemokraternes videnskabsordfører, Rasmus Prehn, sagde, at han ville kræve en øjeblikkelig evaluering af universitetsloven og - som citeret ovenfor - var villig til at gå mod regeringen og forliget, hvis den ikke var indstillet på det samme. Allerede dagen efter trak han ganske vist i land og lod forstå, at han ville være tilfreds med en evaluering i 2009.

SAMME SVAGE og vage toner slog Socialdemokraternes nye videnskabsordfører, Kirsten Brosbøl, an i et interview i Information i går, selv om partiet fra mange sider kritiseres for et tungt medansvar for den universitetslov, som har skabt voldsom utilfredshed blandt de ansatte på universiteterne. Brosbøls argument for at være en del af forliget er, at det er bedre at være med og dermed have indflydelse. Samtidig understreger hun, at dem hun taler med ikke vil tilbage til tiden før den nye lov. Derfor ser hun ingen grund til at insistere på en hurtigere evaluering.

Man ved selvfølgelig ikke, hvem Brosbøl taler med, men der er under ingen omstændigheder tale om et repræsentativt udsnit af de universitetsansatte. Der er ingen tvivl om, at forholdene på de danske universiteter skulle tilpasses en global konkurrencesituation, men der er heller ingen tvivl om, at den nuværende lov har skabt en række problemer og genererer større og større utilfredshed og usikkerhed blandt de mennesker, den berører.

Når problemerne og truslen mod den frihed, som universiteterne er afhængige af, er så åbenlyse, er det derfor uforståeligt, at Socialdemokraterne ikke holder fast i deres oprindelige krav fra 2006, men i stedet i en håbløs forestilling om, at det er bedre at være med i et forlig og dermed bevare indflydelse på en lov, som for længst har blotlagt sine svagheder.