Det skal være slut med at byde velkommen til halvdelen af de irakiske flygtninge, som kommer til Europa. Derfor er der kun ringe debat om, at den svenske regering nu er begyndt at tvangshjemsende afviste, irakiske asylansøgere i strid med FN’s anbefalinger.
Sådan lyder vurderingen fra Bjarte Vandvik, som er generelsekretær i ECRE (European Council on Refugees and Exiles), der er et netværk af ngo’er på flygtningeområdet.
“Dette måtte komme før eller siden. I Sverige er der en opfattelse af, at nu har landet gjort sit. Problemet er jo den manglende solidaritet i Europa. Mange lande fra koalitionen i Irak som f. eks. USA, Storbritannien og Danmark, har været uvillige til at tage imod flygtninge fra landet,” siger Bjarte Vandvik.
Walter Carlsnaes, der er professor i Statskundskab fra Uppsala Universitet, peger også på, at svenskerne selv synes, at de har taget deres tørn.
“Sverige er jo det land i verden, der har taget imod flest irakiske flygtninge. Der er en stemning af, at vi har været for generøse, som går igen blandt politikere både i regeringen og i oppositionen,” siger Walter Carlsnaes.
Tidligere var Venstres søsterparti, Folkpartiet, et af de eneste svenske partier med en hård flygtningepolitik. Det har ændret sig.
“Nu er det blevet populært med en hårdere ‘dansk’ linie på partiprogrammet,” siger Walter Carlsnaes.
I Sverige støtter det største oppositionsparti, Socialdemokraterna, også den aftale, den borgerlige regering indgik med Irak i sidste måned og som åbner for tvangshjemsendelser.
Partiet kan også godt leve med, at de svenske myndigheder dermed trodser anbefalinger fra FN’s Højkommissariat, UNHCR, om ikke at sende afviste asylansøgere tilbage til det sydlige og centrale Irak:
“Vi er altid lydhøre over for anbefalinger fra UNHCR. Men det er kun anbefalinger, ikke svensk lov,” siger Göte Wahlström, flygtningepolitisk talsperson for Socialdemokraterna.
Han stiller sig også uforstående over for, at lokalregeringen i det nordlige Irak i utvetydige vendinger nægter at anerkende aftalen, som centralregeringen i Bagdad har indgået.
“Det er ikke mit indtryk, at regeringen i det nordlige Irak skulle være modstander af at modtage tvangshjemsendte asylansøgere,” siger han.
På ét punkt mener Socialdemokraterna dog, at der er brug for at tage større hensyn til flygtningene: Migrationsdomstolen (svarer til Flygtningenævnet) har ikke en tilstrækkelig restriktiv tolkning af begrebet ‘væbnet konflikt’ og derfor sende afviste asylansøgere tilbage til områder, der ikke er sikre, lyder kritikken fra de svenske socialdemokrater.
Selvom Sveriges migrationsminister Tobias Billström (Moderaterna) i weekenden til denne avis udtalte, at “alle irakere, der får afslag på asyl skal og kan sendes tilbage. Om nødvendigt med tvang,” mener Bjarte Vandvik dog først og fremmest, at der er tale om signalpolitik.
“Det kan ikke lade sig gøre, at sende 1.500 mennesker tilbage til Irak med tvang. Det er hverken politisk ellerpraktisk muligt,” siger Bjarte Vandvik.
Han peger på, at Storbritannien er det europæiske land, der har sendt flest irakere hjem med tvang. Og her er der tale om under 100 personer.
I stedet vil regeringen ifølge Bjarte Vandvik sende signaler til potentielle asylansø-gere om, at de skal holde sig væk fra Sverige, og i stedet søge asyl i et land som Danmark, der ikke har en hjemsendelsesaftale. Og så altså også sende signaler til de europæiske lande.
I Storbritannien optrapper regeringen også signalpolitikken i disse dage.
Ifølge The Guardian skal over 1.400 afviste asylansøgere fra Irak skrive under på, at de vil rejse frivilligt tilbage til Irak indenfor tre uger. Ellers bliver de gjort hjemløse og mister deres subsidier fra staten, lyder truslen.