USA’s højesteret tager tirsdag hul på en af de vigtigste sager i domstolens historie - nemlig spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske forfatning garanterer retten til at bære våben.
Det er første gang i 70 år, at højesteretten tager stilling til den omstridte paragraf i forfatningen. Dengang endte sagen uafklaret.
Domstolens ni dommere vil behandle spørgsmålet i løbet af foråret og komme med en afgørelse i juni. Kendelsen kan derfor meget let blive et emne i den kommende præsidentvalgkamp. Det skønnes, at intet andet sted på jorden flyder der så mange våben frit som i det amerikanske samfund.
Højesteret skal tage stilling til en klage over Washington D.C.- dvs. den amerikanske forbundshovedstad - som har en af landets skrappeste våbenlove. Washington forbyder private håndvåben, og alle rifler og geværer, som opbevares i hjemmet, må ikke være ladt og skal være skilt ad.
Det er fortolkningen af den såkaldte 2. tilføjelse til forfatningen, som retssagen gælder. Der er ikke enighed om, hvor betoningen ligger i den famøse tilføjelse.
- Med en velreguleret milits som en nødvendighed for en fri stats sikkerhed, så skal folkets ret til at eje og bære våben ikke kunne krænkes, lyder en mulig oversættelse.
Våbenmodstanderne siger, at den 2. tilføjelse til forfatningen retter sig mod de helt specielle forhold, der var gældende i 1780’erne, hvor den omstridte tekst blev forfattet.
Amerikas Forenede Stater kappede under revolutionen ti år tidligere båndene til den engelske kolonimagt. Militserne var stadig operationelle for at forhindre, at England skulle gøre forsøg på at tilbageerobre de tidligere kolonier. Det var altså magtpåliggende at fastslå militsernes nødvendighed. Derfor måtte folk bevæbnes.
Den anden fløj mener, at forfatningstilføjelsen fastslår på den ene side militsernes betydning, og på den anden side - særskilt - den individuelle ret til at bære våben. Det er det sidste aspekt, som våbentilhængerne mener retfærdiggør deres sag.
Washington D.C. siger nej. Forfatningen giver ikke en universel ret til at bære våben, og staten kan derfor selv lovgive om spørgsmålet.
/ritzau