DET GJORDE ondt. Det gjorde tilsyneladende ondt på alle. "Utilgiveligt," sagde gruppeformand Carsten Hansen for Socialdemokraterne: "Utilgiveligt." Den joviale jyde med overskægget var blevet streng og dømmende. Endelig havde Socialdemokraterne fundet en værdig modstander. Som han sagde:

"Jeppe Kofods opførsel på Esbjerg Højskole var helt utilgivelig, og vi tager fuldstændig afstand fra hans handling."

Den handling er så grim, at den aldrig kan blive tilgivet. Socialdemokraterne har dømt deres kammerat til evig tid.

Heller ikke Socialdemokraternes ungdomsorganisation DSU holdt sig tilbage. Formand Bjerregaard tog "helt" afstand fra Kofods handlinger og gjorde det klart, at Jeppe Kofod aldrig skulle vise sig i DSU igen.

Forældre skal nemlig vide, at de trygt kan sende deres børn til politisk spejderlejr hos Socialdemokraterne uden at blive udsat for forulempelser.

Ekstra Bladets chefredaktør Madsen forklarede på landsdækkende tv, at den slags handlinger er "moralsk" utilstedelige. Den går ikke i Danmark. Og formiddagsbladet anfører i en leder onsdag, at de hidtidige sanktioner fra ledelsen er utilstrækkelige. Selveste Helle Thorning-Schmidt "er nødt til at træde i karakter og bede sin liderlige kollega om at finde Folketingets udgang."

Det gør naturligvis ondt på Ekstra Bladet at blive nødt til at bruge ordet "liderlig" i en overskrift på en leder, og det er hårdt for andre medier i detaljer at blive tvunget til at gengive hændelsesforløbet på Esbjerg Højskole, som indledes med en samtale i baren, fortsættes på Kofods værelse og foreløbigt afsluttes med, at Kofod udebliver fra den fælles morgenmad lørdag. Den store formand Bjerregaard tager efterfølgende kontakt til pigen og hendes forældre.

Synderen Kofod benægter intet, bøjer hovedet og har trukket sig fra alle poster:

"Jeg har undskyldt over for alle involverede parter og er personligt dybt berørt af sagen."

Kofod har annonceret en tænkepause. Og offentligheden ved godt, hvad den pause skal gå med. Han skal aldeles ikke tænke: Han skal se sig selv i spejlet og genkende en synder. Nu hedder det sig, at Jeppe Kofod er sygemeldt. Og sygdommen er synd.

MEN DET, der også gjorde ondt på det moralske Danmark tirsdag, var, at sagen stoppede dér. Det ville jo være bedre, hvis tænkepausen foregik i en fængselscelle.

Selvfølgelig måtte Ritzau henvende sig til Red Barnet for at høre, om man dog ikke kunne straffe Kofod ordentligt. Desværre måtte psykolog Kuno Sørensen meddele, at der "ikke var noget at komme efter." Berlingske Tidende rettede en forespørgsel til Esbjerg Politi, som meddelte, at de ikke ønskede at "gå ind i Kofod-sagen, medmindre der foreligger en konkret anmeldelse". Kritiske journalister har anført straffelovens paragraf 223, stykke 2, som kriminaliserer "groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje", men strafferetseksperter har repliceret, at denne paragraf efter alt at dømme ikke er relevant i 'Kofod-sagen'. Man kan ikke straffe Jeppe Kofod af den simple årsag, at han ikke har begået nogen forbrydelse. Der foreligger ikke nogen konkret anmeldelse, for Kofod har hverken brugt vold, tvang eller "groft misbrug". Og der foreligger ikke et seksuelt overgreb, for den unge kvinde på femten indvilgede selv.

DET GJORDE altså ondt på både pressens moralister og formændene Hansen & Bjerregaard, men det gjorde ikke ondt på Kofods partner. Som Bjerregaard erkendte: "Pigen var selvfølgelig påvirket af situationen, men faktisk så havde hun det okay."

Nu skal hun leve med, at nationen opfatter hende som et viljesløst offer for den dæmoniske Kofod. Hun skal acceptere en undskyldning for en handling, som hun frivilligt har engageret sig i. Måske var det endda sjovt?

Spørgsmålet er, om offentligheden havde reageret lige så entusiastisk indigneret, hvis en 15-årig dreng havde været sammen med en 34-årig kvindelig politiker. Svaret giver sig selv.

Alle kan se, at det ikke var strategisk snedigt af Jeppe Kofod åbenlyst at være sammen med én, som var 19 år yngre end ham selv. Han eksponerer sig selv for pressens ivrige afdækning af moralske forseelser. Aldersforskellen og distancen mellem den unge DSU'er og det etablerede medlem af Folketinget er heller ikke noget godt udgangspunkt for et jævnbyrdigt forhold. De fleste forældre ville finde det forkasteligt, de fleste kammerater ville givetvis privat lykønske med erobringen og offentligt være moralsk indignerede.

Men det var ikke lørdag nat, at pigen blev til offer for et seksuelt overgreb. Det var først den moraliserende opinion, som ikke kunne se andet end et uskyldigt offer for ondskabsfuld manipulation i den unge pige.

Og hvis det stadig ikke gør ondt nok på opinionen, kan man jo altid hæve den seksuelle lavalder til 18 år. Det vil så givetvis kriminalisere halvdelen af befolkningen. Og det vil måske ikke være så skidt endda. For det gør jo ikke rigtigt ondt på moralisterne. Det ser ud, som om de får det godt af at svælge i syndernes eskapader og sejle i deres egen renhed.