Som beskrevet i Information onsdag og torsdag, så er Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS) primært finansieret af arbejdsmarkedets parter. Alligevel er centret tilknyttet Københavns Universitet, og centrets medarbejdere kan frit optræde i medierne som ‘arbejdsmarkedsforskere’ eller ‘professorer’ ved Københavns Universitet’ - hvilket de blandt andet har gjort flittigt under de aktuelle overenskomstforhandlinger.
Men det er ikke noget problem, mener dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Troels Østergaard Sørensen.
“Jeg har ikke nogen mistanke om, at FAOS ikke overholder de kriterier, som vi har stillet dem - og som vi stiller til forskerne i alle vores eksternt finansierede projekter.”
- Men vil man ikke normalt forvente, at en professor ved Københavns Universitet også er aflønnet af Københavns Universitet?
“Nej, man kan godt være ansat som professor på Københavns Universitet alene finansieret ved eksterne midler. Men det er Københavns Universitet, der accepterer, at de er professorer. Man kan ikke bare komme ind fra gaden. Man skal være professorkvalificeret,” siger Troels Østergaard Sørensen og tilføjer: “Jeg er overbevist om, at det også foregår andre steder på universitetet - blandt andet ude på Sundhedsvidenskab. Det opfatter jeg ikke som noget problem.”
- Men hvor går grænsen for, hvad Københavns Universitet vil lægge navn til?
“Det kan jeg ikke sådan umiddelbart svare på, men der er en klar grænse. De eksterne forskere skal opfylde de regler, vi stiller op. Og så skal de desuden forske i et område, som ligger inden for institutternes strategiske satsninger.”
- Ville CEPOS kunne blive en del af Københavns Universitet?
“Det kan jeg ikke forestille mig. Jeg anser ikke CEPOS som en forskningsinstitution på den måde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kunne næppe heller.”
- Er det ikke et problem for forskernes uafhængighed, at man hele tiden skal ud og hente sin finansiering hjem fra de samme institutioner?
“Jeg tror og håber ikke, at de er afhængige af en enkelt finansieringskilde, for det kan give nogle problemer.”
- Er man ikke sårbar over for kritik om, at man er afhængig af dem, der finansierer forskningen?
“Det håber jeg da ikke. Men hvis man laver noget forskning, der ikke er ordentlig, så er der forhåbentligt nogle andre forskere, der råber op om det,” siger Troels Østergaard Sørensen og tilføjer:
“Hvis man lader sin forskning styre af, at man er nervøs for, om man får penge næste gang, så er det klart, at der er et problem. Det håber og tror jeg som sagt på, kan styres ved, at andre forskere kaster sig over den form for ulødige forskning.”
- Så det er helt problemfrit?
“Nej, hvis de, der udbyder den eksterne finansiering, ikke er med på spillereglerne, så opstår der eksempelvis et problem. Men jeg har indtryk af, at både offentlige og private finansieringskilder har stor forståelse for de spilleregler, der er. Så jeg mener ikke, at der i Danmark er et problem.”
Troels Østergaard Sørensen medgiver, at der er ved at ske ændringer inden for finansieringsmetoderne i universitetsverdenen, og at det er noget, man skal være opmærksom på:
“Ekstern finansiering bliver en stigende del af universiteternes finansieringsgrundlag, så jeg tror, at det er en problemstilling, vi fremover vil komme til at se mere til. Og der er det naturligvis vores opgave at sørge for, at de eksternt finansierede projekter lever op til universitetets krav. Men det har jeg ingen grund til at tro, at FAOS ikke gør.”