I Intermetzo 15.-16. marts stiller Georg Metz spørgsmålet om hvad nu, hvis de muslimer, som Villy Søvndal har bedt gå ad helvede til, ikke tager af sted, men bare bliver. Hvilke følger, forestiller Villy Søvndal sig så, bør indtræffe? Nu skal Søvndals indlæg i debatten måske forstås som tvetunget tale. Det plejer derimod ikke at karakterisere Søren Krarups udtalelser. Når han berører en lignende problemstilling, er han grav-alvorlig og uden tvivl villig til at udøve sin indflydelse.

Herrefolksmentalitet

Søren Krarup har i den senere tid udtalt og fastholdt, at indvandrerne skal assimileres og ikke blot integreres. Assimilationen er et lodret krav, har han sagt. Det vil sige at mindretalskulturer, f.eks muslimer, skal opsluges af majoritetskulturen og så at sige forsvinde. Vi skal have en assimilationsminister og ikke nøjes med en integrationsminister.

I mine ører har assimilation en klang af etnisk rengøring, en klang af at være udsprunget af en overmenneske- eller herrefolksmentalitet. Og han sætter en tidsfrist på: Tre generationer. Er assimilationen ikke sket da, så er indvandrerne ikke et tilskud eller et bidrag til opholdslandet, men en trussel mod dette.

Tre generationer! Det er vel sådan cirka nu efter årtusindskiftet for mange indvandreres vedkommende. De er en trussel mod Danmark og ikke berettigede til at have et blivende sted i Danmark.

Men, som man må spørge - hvad nu hvis assimilationen ikke er sket? Hvad gør man så - hvad er Krarups planer og hvad ønsker han at påvirke regeringen til?

Mange af de uassimilerede er blevet danske statsborgere og kan således ikke udvises. Mange kommer fra lande hvorfra de er flygtede - andre fra lande der ikke længere eksisterer. Men kravet om assimilation er ubetinget.

Vi er kommet til udløbsdatoen. Noget må ske. En endelig afgørelse må træffes.

Derfor spørger jeg Søren Krarup, hvad er den endelige løsning?

Erindringssvigt

Selv i Dansk Folkeparti tror jeg, at langt de fleste tager afstand fra de krarupske holdninger. Jeg tror ikke, vi behøver at frygte, at krav om assimilation skal blive dansk politik. Men Krarups krav vil stå som et tragisk minde fra en tid i dansk politik, der på mange måder har været præget af erindringssvigt, når det drejer sig om uhyggelige tildragelser i nyere europæisk historie.

Ole Espersen er prof. dr. jur. og fmd. for Retssikkerhedsfonden, der er en almennyttig organisation til fremme af viden om samt forståelse og respekt for retsstatsprincippernes betydning for den demokratiske stat