Næppe var nyheden om Jeppe Kofods forhold til en 15-årig pige i forbindelse med et DSU-træf sluppet ud, før den første journalist var i telefonen. “Kan det ikke være strafbart, det han har gjort?” spurgte han forventningsfuldt.
Da pigen jo var over den seksuelle lavalder, og der ikke var oplyst noget om voldtægt eller lignende, havde jeg svært ved at se det strafbare i sagen. “Hvad med § 223, stk. 1 eller 2?” foreslog journalisten.
Jeg bliver altid glad, når journalister har gjort deres hjemmearbejde, før de henvender sig. § 223, stk. 1 handler om “samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er blevet betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse”.
Første led af paragrafen er selvfølgelig uanvendeligt, og der skal mere til end at være oplægsholder en enkelt gang for en flok unge, før man sige, at de er “betroede til undervisning eller opdragelse”. Hvad så med § 223, stk. 2, der handler om “den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje”?
Jeg måtte igen skuffe journalisten. Der var intet fremkommet, som kunne tale for et sådant misbrug. I øvrigt er denne bestemmelse vist nærmest ‘bortfaldet ved desvetudo’, som det hedder på juristlatin. Kort efter ringede endnu en journalist, som jeg måtte skuffe.
Historiens hidtidige forløb hos Socialdemokraterne og i medierne giver mig anledning til at anlægge nogle betragtninger på to områder: Hvorfor mon straf er det første, der falder journalister ind, når de skal dække sagen? Og hvad med hensynet til den unge pige? Det sidste først.
Nu jagter Se og Hør pigen og vil betale for oplysninger, der kan afsløre hendes identitet. For vi vil da alle gerne se, hvordan hun ser ud, siger de. Ja, for det må jo være udseendet, unge Kofod er faldet for. Den mulighed, at hun er en klog, politisk interesseret pige, som har nydt at være sammen med en politisk komet som Kofod, der oven i købet ser godt ud, er åbenbart ikke faldet medierne ind. Hun kan have scoret sit korte livs hidtil dejligste elsker - så fjernt fra de jævnaldrende fjumregøjer, hun måske hidtil har ‘bollet’ med efter modellen ‘to ryk og en aflevering’. Jeg ved ingenting om den konkrete pige, men jeg håber, hun har haft en god oplevelse. Det må være hårdt nu at blive betegnet af Kofod som noget, han bitterligt har fortrudt, og at blive jagtet af medierne. Jeg har selv været ung engang. Dengang i 1950’erne begyndte vi godt nok sjældent som 15-årige. Vi var vel 17-18 år ved debuten. Min første forelskelse var i en 20 år ældre mand, voksen og klog, og der kom et par stykker mere af slagsen til i mine unge år. At score den mest estimerede mandlige professor, som holdt oplæg på faglige seminarer og konferencer, var hvad mange unge kvindelige studerende eller nybagte kandidater fandt spændende. Og professorerne ville så gerne forføres. Det lå som en uudtalt begrundelse for at lade os komme med.
S-toppen fedter for folkestemningen, er Søren Krarup fra DF citeret for at udtale. Ja, det er sikkert rigtigt nok, men måske har de taget fejl af folkestemningen. Meget tyder heldigvis på, at fornuften er ved at indfinde sig både i Socialdemokratiet og i medierne. Jeppe Kofods forseelse sættes i perspektiv i bl.a. Weekendavisen i artiklen ‘Cigaretter, whisky og nøgne piger’ med følgende generelle kommentar: “Det seksuelle forarger, mens misbrug af offentlige midler mødes med overbærenhed. Derfor slap Løkke Rasmussen, mens Kofod måtte gå.”
Og hvordan er det nu lige med Søren Krarup, DF og folkestemningen? Det fører frem til det første spørgsmål: Hvorfor er straf mon det første, der falder journalister ind?
I løbet af mindre end 10 år er det lykkedes det politiske flertal med DF som motor at få gjort krav om straf og mere straf til standardsvar på alle spørgsmål om, hvad der skal gøres ved især unge menneskers uhensigtsmæssige og skadelige handlinger.
Vores justitsminister går jævnligt på TV og lover øgede strafferammer. Hvis jeg ikke har overset noget, er det seneste udspil en fordobling af straffen for at gå med kniv og en ubetinget fængselsstraf på syv dage allerede første gang, forbuddet overtrædes. Anledningen var drabet på den tyrkisk-danske dreng på Amager begået af tre dansk-danske drenge - godt nok ikke med kniv. Kort tid før dræbte en mand sin tidligere kone og svigerfar i en isenkrambutik - med en kniv, han havde taget i butikken. Nu mangler vi blot et forbud mod udstilling af knive i butikker! Med denne straftænkning, som gennemsyrer det politiske liv og medierne, er det ikke mærkeligt, at det første, en journalist tænker på, er: Er det mon strafbart? Eller bør det være det?
Jeppe Kofod har ifølge medierne undskyldt over for alle parter, men ifølge andre oplysninger ikke direkte over for pigen og hendes forældre. Hvis han er en ordentlig mand, der blot er fanget i et politisk stormvejr, så får han sig en snak med pigen (og hendes forældre, hvis hun synes, det er en god ide), og undskylder - ikke at han faldt for fristelsen, men at han lod sig presse til at sige, at der var tale om et moralsk upassende forhold, som han bitterligt har fortrudt. Giv dog den pige lidt at æren, glæden og fornøjelsen tilbage!