BUENOS AIRES - At tage oksebøfferne fra argentinerne er den sikre opskrift på at fremkalde alvorlig misnøje i befolkningen, hvis ikke ligefrem sociale uroligheder - det ville svare til at tage pastaen fra italienere eller camemberten fra franskmænd. Ikke desto mindre er det præcis, hvad der er ved at ske i det sydamerikanske pampasland.

Christina Fernandez, Argentinas tidligere førstedame og nuværende præsident, er på direkte kollisionskurs med den mest magtfulde gruppering i det argentinske samfund: Blot tre måneder efter, at hun overtog embedet efter sin mand, Nestor Kirchner, har Argentinas storbønder udløst strejker, fødevareknaphed og gadekampe i Buenos Aires.

Ganske som sin mand før hende strøg Christina Fernandez helt til tops på et populistisk program om institutionelle reformer, der skulle hindre enhver tilbagevenden til tidligere tiders militærdiktatur.

Nu melder skuffelsen sig blandt tilhængere, som havde håbet, at hun ville være mere pragmatisk end sin undertiden ret doktrinære mand, samtidig med at vrede breder sig blandt de bønder, som dyrker landets mest indbringende eksportartikel: sojabønner.

Igennem de seneste tre uger har bønder strejket i protest mod planer om en afgiftsforhøjelse på eksporten af sojabønner og solsikkefrø fra 35 procent til 42 procent. De har blokeret hundredvis af veje, hvilket har skabt knaphed i Buenos Aires og andre tæt befolkede områder - ikke blot på kornprodukter, men også på landets højt skattede nationalspise: oksekød.

Forkastede tilbud

Navnlig de mindre bønder har beklaget sig over, at de ikke kan få tingene til at løbe rundt med de højere afgifter. Så uforsonlig er modsætningsforholdet blevet, at da Fernandez' regering i et forsøg på opblødning tirsdag foreslog at annullere afgiftsforhøjelsen for mindre landbrug, forkastede de argentinske bønders repræsentanter hendes tilbud uden diskussion.

"Forslaget er uigennemskueligt," udtalte formanden for det argentinske landbrugs interesseorganisation, Ricardo Dagoto. "Vi har ikke nærlæst det, som står med småt."

En stor del af den voldsomme modvilje har at gøre med en regeringsloyal aktivist ved navn Luis D'Elia, som var medlem af Kirchners regering og nu agerer som en uofficiel stedfortræder for den nye præsident - motiveret som han selv erklærer af "had til de grådige oligarker".

Da bønder og deres støtter i sidste uge gik i larmende protestoptog gennem Buenos Aires - larmen fremkaldt de ved at slå løs på pander og gryder - stod D'Elia i spidsen for en moddemonstration, som konfronterede bønderne i en regulær nævekamp. Samme aften indtog D'Elia en hædersplads direkte bag præsident Fernandez, da hun holdt en tale, hvori hun forsvarede sin soja-afgiftsforhøjelse og appellerede til bønderne om at respektere den offentlige orden.

Officielt repræsenterer D'Elia ikke andre end sig selv, men han blev i sin tid smidt ud af Kirchners regering, fordi han udtrykte støtte til Irans regering.

Ikke desto mindre har han stadig kontor i en regeringsbygning, og ganske mange argentinere er opbragte over hans tilsyneladende meget nære forbindelse til Fernandez og Kirchner.

"Hvordan skal man skelne mellem regeringen og D'Elia, og hvordan kan regeringen forvente, at en mand, som optræder så aggressivt og intolerant, vil kunne bistå den med at sikre den offentlige orden", spørger Joaquín Morales Sola, klummist i avisen La Nación.

Præsident Fernandez kalder sin afgiftsforhøjelse et uundværligt led i regeringens erklærede politik om at omfordele velstanden til fordel for de fattige - de store landbrugere og den merkantile klasse må så holde for, mener hun.

Hun har afvist bøndernes beklagelser som 'de velbjærgedes protest'. Ikke desto mindre er det nu tre en halv uge lange opgør begyndt at gøre ondt på alle argentinere. Fødevarepriserne er steget med kometfart, og hylderne i supermarkederne er gabende tomme.

Striden handler i vidt omfang også om landets stigende afhængighed af soja som indtægtsbringende afgrøde. Efterspørgslen på soja er ganske vist betydelig, navnlig fra Asien, og giver Argentina værdifulde eksportindtægter, men den har også vakt bekymringer for den hjemlige fødevareproduktion. Kritiske røster har i stigende grad sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i at satse så massivt på en enkelt afgrøde og påpeget de negative aspekter i form af tab af job i landbruget og eskalerende miljøproblemer såsom afskovning og vandforurening.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen