180 forskellige nationaliteter lever ud over de 11 tidszoner, som udgør verdens største land, Rusland, der i dag officielt hedder Den Russiske Føderation. Og selv om etniske russere er i stort flertal med godt 80 procent af befolkningen, så er det ingen nem sag at holde sammen på dette, måske verdens mest multietniske samfund.

Her findes folkeslag og sprog, som kun få i Vesten nogensinde har hørt om: tjuvasjere, basjkirer, mordvinere, tjuktji og jakutter og masser af andre.

Alle er er de borgere i det russiske 'imperium', de taler både russisk og deres eget sprog. Og alt sammen er det et resultat af zardømmets erobringer fra Peter den Store (1672-1725)og frem til det kommunistiske Ruslands indlemmelser af en række nabolande i Sovjetunionens udstrakte imperium.

Halvdelen af befolkningen og 14 republikker faldt fra ved Sovjetunionens sammenbrud, men Rusland er fortsat verdens største land arealmæssigt og har 143 millioner indbyggere, hvoraf 20 procent er ikke-russere. En del af dem bor i etniske ikke-russiske republikker og områder. En del af dem ønsker større selvstændighed, nogle endda løsrivelse.

Problemet med en række republikkers og områders trang til separatisme og løsrivelse fra Rusland ligger da også som en permanent baggrund for Moskvas indenrigs- og udenrigspolitik.

Mest ekstremt har dette vist sig i forbindelse med Tjetjeniens løsrivelsesforsøg og Ruslands deltagelse i international kamp mod fanatisk islamisk terrorisme.

Den kendte kommentator Julija Latynina skrev for nylig i det engelsksprogede dagblad The Moscow Times, at alle taler om, at "Putin har reddet Rusland fra opløsning", hvilket ifølge hendeer det rene vrøvl.

Putin ikke redningsmand

Hun mener nærmere, at det var Jeltsin, der reddede Rusland ved at give en række etniske republikker udstrakt selvstyre.

"Tag så meget frihed, som I kan", var et af Jeltsins berømte udtalelser henvendt til republikkerne. Grænsen gik dog som blodigt bekendt der, hvor Tjetjenien i 1992 erklærede sig selvstændigt. Moskva slog ned på oprørerne med brutal styrke og holder i dag Tjetjenien inde i folden med hård hånd.

Ifølge den kendte menneskerettighedsforkæmper og tidligere parlamentsmedlem Julij Rybakov fører Putins barske centralisering af magten i hele landet og den brutale magtanvendelse i Tjetjenien til det modsatte af hensigten.

Rusland vil, siger han til Information, miste en række etniske republikker og risikerer total opløsning. Især republikkerne i Nordkaukasus - Dagestan, Ingusjetien, Tjetjenien samt Karbadino-Balkarija, Basjkotarstan og Tatarstan - risikerer ifølge Rybakov at løsrive sig ved først givne lejlighed. Desuden peger han på, at områderne i det nordøstlige Sibirien mere og mere hælder til Alaska og dermed USA, mens Sydsibirien føler sig lokket af investeringer fra Japan, Korea og især Kina, der mangler Lebensraum.

Truet af opløsning

Heri er en af Ruslands førende eksperter på området professor Igor Tjubajs stort set enig.

Igor Tjubajs er leder af Center for Forskning i Rusland ved det russiske Folkenes Venskabs Universitet i Moskva. Han er bror til den kendte reformpolitiker fra 1990'erne Anatolij Tjubajs, som han dog langt fra er enig med.

Igor Tjubajs siger i et telefoninterview fra Moskva til Information, at Rusland er stærkt truet af disintegration, fordi landet er inde i en dyb identitetskrise.

"Rusland har ingen grundlæggende idé, ingen identitet, ingen fælles fundamentale regler," siger Tjubajs.

"I 1.000 år var det den ortodokse kirke og zarmagten, der var den fælles idé, og som udstak reglerne, der stort set blev efterlevet af både russere og de mange andre nationaliteter i imperiet. Men det begyndte at gå i opløsning i det 19. århundrede, da Nietsche proklamerede, at "Gud er død". Hertil replicerede Dostojevskij, at, hvis det var sandt, så var alt tilladt. I dag er det i realiteten sådan, at alt er tilladt, og intet er fælles. Bolsjevismen slog sig op på at forkaste alt det gamle, alle de fælles ideer og fundamentale regler. Den foreslog i stedet den kommunistiske utopi som erstatning for religionen, men det blev som bekendt aldrig til noget og endte i sammenbrud og økonomisk, social, kulturel og identitetsmæssig kaos".

Nød bag separatismen

Den manglende fælles identitet og fraværet af fundamentale regler gør ifølge Igor Tjubajs, at Rusland er havnet i en dyb social krise.

Han forklarer den demografiske krise, den sociale nød, drukkenskab, narkomani og kriminalitet med denne identitetsmangel.

Og på spørgsmålet om, hvad der forener jakutterne og tjuktjierne i det nordøstlige Sibirien med balkarerne i Kaukasus og russerne i Petersborg, svarer han:

"Hvis du spørger dem, så vil de svare vidt forskelligt: Stalin, perestrojka under Gorbatjov, frihed under Jeltsin, monarkiet, sproget, historien, men ikke det faktum, at de er borgere i Den Russiske Føderation. Og den usikkerhed og mangel på fællesfølelse er årsagen til, at Rusland er truet af opløsning. Og det vil den være, så længe magten i Kreml ikke gør en målrettet og reel indsats for at samle landet om en fælles idé, en fælles identitet, men i stedet lader vold, korruption, nationalisme, fremmedhad og overgreb være budskabet til befolkningen i hele vores store land".

Når flere republikker i Nordkaukasus og andre steder i landet er eksplosive og taler om selvstændighed, så afviser Tjubajs, at det har noget med etnicitet og nationalitet at gøre, men understreger, at det udelukkende er et spørgsmål om social nød, som er fremkaldt af manglen på identitet.

"Jeg tror, at Ruslands opløsning kan undgås, men kun hvis centralmagten ændrer politik og gør en målrettet indsats for at genskabe en fælles identitet og fælles regler. Det kan for eksempel bygge på ortodoksien i et økumenisk fælleskab med alle de andre religioner i landet og på ægte demokrati," siger Tjubajs.