Hvem frygter hvem? Det er tydeligt, at der har bredt sig en paranoia i flere muslimske lande, der går ud på, at de er 'under angreb fra Vesten'.

Samtidig breder der sig i Europa - og med rette - den opfattelse, at vi er under angreb fra islamistiske kredse. Læs nu nøje, hvad der står: "fra islamistiske kredse". Ikke fra "islam".

Problemet er, at nogle vestlige provokatører gerne vil have pisket en stemning op mod islam og Koranen. Det er nogenlunde lige så ubegavet som at ville piske en stemning op mod f.eks. kristendommen og Det gamle Testamente. Hvis nogen vil forsøge det sidste, ville vi blot trække på skulderen og tænke 'herregud'. Men i den muslimske verden tager man profet-tegninger i Jyllands-Posten, Theo van Goghs film Submission og Geert Wilders video Fitna dødsens alvorligt.

Vort budskab til muslimer er, at hvis de vil omgås folk fra vores demokratiske lande, så må de finde sig i blive hånet og krænket. Deres reaktion er omgående så at blive krænket på profeten Muhammeds og islams vegne. Så er det sådan, det er. Så må vi droppe ost- og smøreksport og indskrænke os til at købe noget råolie fra dem. For den vil de vel godt sælge?

Der er selvfølgelig også den mulighed, at vi - ud fra finfølelse og respekt for de muslimske samfund - ikke bevidst krænker deres profet og Koran. Hvis man - som jeg - har rejst og boet store del af livet i Mellemøsten, så har man den holdning. Men den idé kommer jeg ikke langt med her på vore breddegrader. Her er det en basal ret, at ytringsfriheden indebærer, at vi kan krænke og håne andre. At man så risikerer at få en på bærret, er måske meget sundt, så man kan lære at finde sin grænse for, hvor langt man egentlig kan gå.

Rendyrket islamofobi

Geert Wilders video er helt upræcis. Han blander terrorangreb mod New York, Madrid og London sammen med den påstand, at Koranen er en fascistisk og intolerant bog, som bør forbydes på linje med Hitlers Mein Kampf. Selvfølgelig kan man mene at Koranen og Det gamle Testamente er både fascistiske og intolerante. For det er de. De er gamle religions- og lovtekster, som afspejler de samfund, de blev skrevet ind i.

Men det er måske lidt stupidt af Wilders at lade hånt om vores trykkefrihed ved at kræve Koranen forbudt.

Det er derfor mange føler, at hans video Fitna både var en tynd kop the og en fuldstændig ligegyldig pærevælling. Heldigvis var der mange muslimer, der også valgte at se den sådan.

Wilders video er rendyrket islamofobi, hvor det er frygten for islam der er hans ærinde. Han truer os med, at hvis vi ikke mander os op til et forsvar, vil vi alle blive kastet omkuld af en tsunami af islamisering. Herhjemme skyndte Pia Kjærsgaard at erklære sig enig.

Wilders frygt for det militante islam er i samme kategori som Osama bin Ladens retorik. For bin Laden og de radikale islamister er genfødslen af det sande islam begyndt. Netop derfor er al-Qaeda og jihad-aktivisterne forbudt i en række islamiske lande. Det store flertal af muslimer tager afstand fra bin Ladens radikale ideer om en fundamentalistisk gudsstat.

Men der er et større indre opgør på vej i Mellemøsten, drevet af et wake-up call fra jihadisterne. Islamistiske strømninger fra Hamas i Gaza til Hizbollah i Libanon, over Syrien til præstestyret Iran har skabt en halvmåne eller akse af radikalt islam. Lægger man dertil al-Qaeda-grupperne og De muslimske Brødre i Egypten udgør det en historisk kraftig udfordring til kredsen af sunni-styrede lande. Det er en radikal bølge, der begyndte med Khomeinis revolution i Iran i 1979 og Hamas' oprettelse i 1987. At der ikke står et flertal af muslimer bag disse radikale udfordringer er mindre vigtigt. For det kan der komme til, hvis radikaliseringen fortsætter med den nuværende fart. Næste skridt vil være at Hamas tager den reelle magt på Vestbredden. Denne samlede udfordring bekymrer det store flertal i Mellemøsten. Af andre grunde fylder det også meget i de vestlige mediers billede.

Erobres med barnevogne

Når vi i Europa bliver nødt til i de kommende år at beskæftige os indgående med islam i Europa, så er det fordi, som den amerikanske Mellemøstenforsker, Bernard Lewis, har sagt det, at Europas ved næste århundredeskifte har et islamisk flertal.

Om det bliver en demografisk sandhed, er det for tidligt at afgøre. Men man kan jo altid skubbe lidt bagpå teorien ved at fremhæve, at Libyens Moammar Kaddafi i et tænksomt øjeblik skal have sagt, at Europa skal erobres, ikke med kampvogne, men med barnevogne!

Det er en provokerende forestilling, som lige er vand på islamisternes mølle, men bestemt også er nyttig for islamofober som Geert Wilders.

I dag bor der mellem 15 og 20 millioner muslimer i Europa. Mere nøjagtigt kan det ikke siges, da folk ikke registreres efter religion. Det kvalificerede gæt er, at der i de næste 40 år tilvandrer 40 millioner muslimer til EU. Faldende fødselstal og manglende arbejdskraft gør at vi byder dem velkomne. Samtidig er der stor tilvækst hos de herboende muslimske familier - 5 til 10 børn i hver familie er ikke unormalt. Yderligere kan man gøre sig overvejelser om hvor mange europæere der vil konvertere til islam. Islam er i dag den næststørste religion i Europa, og det er blevet meget populært at lade sig omvende til muslim.

Så muslimer vil allerede ved midten af dette århun-drede fylde meget i EU. Det er grunden til en lunken holdning over for Tyrkiet som EU-medlem.

Der er i dag en så betydelig skepsis i Østrig, Tyskland, Holland, Frankrig - og måske også i Danmark - at det på forhånd er ret umuligt at forestille sig at der omkring 2016, når sagen skal afgøres, vil være enstemmighed om at optage Tyrkiet. Det er et land med ca. 70 millioner mennesker, der næsten alle er muslimer, så det ville i sig selv udvide Europas muslimske dimension betydeligt. Det ville i de dejlige multi-kulti-go-happy-dage for 30 år siden have været politisk korrekt at byde Tyrkiet indenfor. I dag er der voksende skepsis i det meste af Nordvesteuropa.

Men den samme skepsis forhindrer ikke muslimsk indvandring. Den bliver nemlig en nødvendighed i de næste årtier, hvor antallet af etniske europæere skrumper, og øst-europæere bliver hjemme. Vi undgår ikke en muslimsk indvandring. Vi ender med at ønske den, altså lige bortset fra Dansk Folkeparti.

PET har fået travlt

Der er siden 2001 sket en række begivenheder i Europa, der har forrykket billedet betydeligt (nævnt kort: Drabene på Pim Fortuyn og Theo van Gogh, filmen Submission, terrorangreb i Madrid, Istanbul og London, to Muhammedkriser, fremvækst af Hizb ut-Tahrir og andre yderliggående islamistiske organisationer og celler). Scotland Yard og PET har fået travlt i disse år. De arbejder med et trusselsbillede, som overgår selv hvad man oplevede under Den Kolde Krig.

I dag ved vi alle, at der fra Leeds, Manchester, Amsterdam, Marseilles, Madrid til Vollsmose og Nørrebro opererer islamistiske grupper, der ikke har venlige tanker om demokrati og kristen fællessang.

For mange andre danskere end SF-medlemmer havde det en befriende virkning, da Villy Søvndal bad Hizb ut-Tahrir om at skrubbe af og finde sig en anden sandkasse til at dyrke deres kalifat-tanker. Forud for ham, var der samme tanker i Holland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien m.fl. Der vokser en Nu-kan-det-være-nok holdning frem, som man bør tage alvorligt. Det gør det betydeligt vanskeligere for moderate muslimer i Europa at integrere sig. Deres projekt bliver ødelagt af jihadister og radikale islamister fra vores lokale "Boghandler fra Brønshøj" til selvmordsceller i Leeds, London og Madrid.

Derfor bliver den store udfordring at forhindre at indvandrerkvartererne bliver til ghettoer og ynglepladser for utilpassede 2-G'ere og deres sinistre bagmænd.

Islamofobi? Nej tak. Ikke flere Wilders-film, om man må bede. Men derfor behøver vi jo ikke at være naive og overse det enorme potentiale for destruktion, der udgår fra de jihadister og verdensforbedrere der har taget bolig blandt os.

Jens Nauntofte er DR-journalist og foredragsholder. Han har netop udgivet bogen 'Islam i Europa', der kan rekvireres på www.alinea.dk .