Ret til sex

Karen M. Larsen, Væggerløse

Baltazar Castor (BC) opfordrer i Information i går minsandten de homoseksuelles foreninger til at tage sig sammen og starte en debat om børns 'ret' til sex. Hans begrundelse er, at børn kan føle seksuelt begær rettet mod voksne, men at deres seksuelle 'behov' skammeligt bliver undertrykt.

Nu er det jo kendetegnende ved debatten om børns rettigheder, at den har det med at handle om voksnes holdninger og ønsker. Børns påståede ret til en far handler f.eks. dybest set om visse voksnes holdning om, at en familie skal bestå af kombinationen: en mand plus en kvinde og deres fælles børn.

BC's ønske om at give børn 'ret' til sex handler på samme vis om voksnes ønsker om at få 'ret' til sex med børn. BC begrunder da også hans kamp for børnenes 'ret' til sex med voksne mænds erindringer om, hvordan de havde det som børn. I øvrigt er det næppe afgørende, om der findes børn, der måtte føle seksuel lyst rettet mod voksne. Problemet er, at det er veldokumenteret, at børn kan blive traumatiseret af at have sex med voksne, og at en legalisering af sex med børn vil åbne op for, at langt flere voksne end nu vil manipulere og presse børn til sex.

Individuelle Frederiksen

Sven Karlsen, Brøndby

At Mette Frederiksen sætter individets frihed over alt andet, og dermed udtrykkeligt afviser det gamle socialdemokratiske princip om at 'Den svages tryghed står over den stærkes frihed!', er klar tale.

Det rokker ikke ved, at jeg beundrer hende som politisk strateg, og medfører blot en ændring i mine teorier om hendes fremtid; vil hun fortsætte sin åbne kamp mod socialdemokratismen i partiet, eller vil hun drage den naturlige konsekvens af sin udmelding, og skifte partifarve? R er nok nærmest, men mon ikke V, K eller O har noget ekstra at tilbyde et stærkt 'enkeltmenneske'?

Depressions-boom

Lone Dybkjær, MF og sundhedsordfører for RV

Igen og igen får vi at vide, at danskerne er blandt verdens lykkeligste. Men i et af verdens lykkeligste lande er depression alligevel på tragisk vis blevet en folkesygdom. Det er nu hver femte borger, der rammes af en psykisk lidelse i løbet af livet.

Depression medfører arbejdsløshed, misbrug, hjemløshed, kriminalitet og måske endda selvmord. Det er en uhyggelig udvikling, som ikke må fortsætte.

Alvorlige konsekvenser kalder på stærke løsninger, men hvordan løser vi problemer bedst? Og hvordan kan vi udbrede kendskabet til sygdommenes årsager, forebyggelse og behandling, så familie, venner og kolleger ved, hvordan man reagerer, hvis sygdommen rammer en, man kender?

Der er brug for debat og dialog til at finde ud af, hvordan vi som samfund skal reagere på det her. Derfor har Radikale Venstre sat sig for at udvikle en social 2015-plan for psykisk syge og de pårørende, som i dag får alt for lidt hjælp til at tackle en af livets sværeste perioder.

Lige børn

Anders Johansen, Humlebæk

Det er ikke altid, at vi politiske lægfolk forstår, hvor vigtige betragtninger, der egentlig ligger til grund for diskusionerne i Folketinget.

En af de meget vigtige debatter, der foregår nu, er om enlige forældre med enten et adoptivbarn, eller som har fået et barn på baggrund af kunstig befrugtning, skal have ret til forhøjet børnebidrag på lige fod med andre forældre. Begrundelsen for at de ikke skal have denne ret, er at de selv har valgt at få et barn som enlig forælder og derfor burde kende de økonomiske konsekvenser af at være enlig med barn.

Jeg forstår ikke ræsonnementet. For det første, har det danske samfund hårdt brug for alle de børn, der overhovedet kan 'produceres'. For det andet må man formode, at enlige med 'naturlige børn', hvor faderen ikke kendes, også har været bevidst om de økonomiske konsekvenser af deres valg. For det tredje, og måske den vigtigste forhold, er det vel barnets tarv, der ligger til grund for evt. forhøjet børnebidrag! Måske er forklaringen, at 'kunstige børns' tarv og fremtidige bidrag til samfundsøkonomien mindre vigtige end 'naturlige børns' samme?

Vigtige reaktioner

René Gade Hansen, København

Det er i ringe grad muligt at erhverve sig gyldig viden fra Geert Wilders film Fitna. Det er adskillige gange slået fast, at filmen p.g.a. manglende kontekst er usaglig, mani-pulerende og propagandistisk.

Hvad vi kan lære af filmen er ikke i dens indhold, men snarere i reaktionerne, den afføder. Typisk og ganske logisk reagerer flertallet af danske partier med afstandstagen eller simple træk på skuldrene. På nær DF, som åbenbart ser en nødvendighed i filmens indhold og især i legitimeringen af dette.

Når Pia K. kan hævde, at filmen afspejler virkeligheden, og når Søren Espersen beskriver den som "en ganske almindelig lidt dårlig dokumentarfilm" - trods filmens åbenlyse ligheder med nationalsocialistisk propaganda - overlader det ingen tvivl om, at DF deler holdninger med en højrenational politik, der gennem mere end et halvt århundrede ikke har gennemgået store ændringer.

Det er åbenlyst, at filmen er nært beslægtet med nazistisk propaganda, idet den gennem manipulerende virkelmidler henvender sig til laveste fællesnævner. Når Pia Kjærsgaard ikke tager afstand til filmen, er det netop fordi, at hendes parti gør det samme.

Gør som Sverige

Frederik Andreas Jørgensen, Aalborg

Når Post Danmark og det svenske Posten sammenlægges, bør vi følge den svenske regering. I en tid hvor kapitalfonde overtager sunde og stabile virksomheder i hele Europa bør vi overveje, hvilke konsekvenser et senere salg kan have på danske forhold. Det har svenskerne allerede gjort. Den svenske stat vil eje 60 procent af aktierne efter fusionen, men maksimalt sælge 26 procentpoint fra, og bevare en Golden Share. Den danske stat vil eje 40 procent, men her, har man endnu ikke overvejet hvad man gør.

Svenskerne er endnu engang mere fremsynede end vi. Man bør fra dansk side følge det svenske forslag og bevare en anseelig andel af aktierne, således at man kan kontrollere udviklingen af Post Danmark fra bestyrelsesbordet. Der er intet galt i at fremtidssikre sig, det viser ærgerlig erfaring fra blandt andet salget af TDC og telenettet, der i dag er ribbet af kapitalfondsovertagelsen i 2006. Det vil være spild ikke at drage konsekvenserne af det.

Hr. Ole, han ride så vide -

Per Diepgen, Halskov

De tavse, men endnu overlevende hjemmelsemænd kan nu på filmlærredet se sig selv lagt i graven i en moderne terrorfilm og langt om længe, mæt af dage, møde deres bede- og overmand.

Til Smiths 'Säpos nyttige idiot' kan suppleres, ikke fra arkiverne, men fra en af de filmaktuelle modstandsfolk på udflugt til Stockholm, at Ole glemte at vise de mange tyske officerer, der promenerede på de stockholmske forretningsgader, bevæbnede og fuldt uniformerede - eller hvorledes ledelsen af Brigaden forsøgte at sortere kommunister fra. Træk, der måske, traditionen tro, falder uden for Informations synsvinkel og i tråd med den efterhånden autoriserede overdrevshistorie om Holger Danske, som antagelig Jørgen Røjel i en sejrsrus bragte til torvs, senere konfirmeret af bl.a. Jørgen Kieler.

Besættelsen har afgjort fået nye politiske ejere!

Patronisering

Maj-Britt Kent Hansen, København S

Information er ikke sjældent patroniserende med hensyn til oversatte internationale kommentarer og kronikker. I de danske oversættelser udelades tekst, som skønnes irrelevant for danske forhold, eller man fordansker, så læserne bedre kan forstå teksten, hvilket Information vel må mene er nødvendigt. Af og til har udeladelserne og fordanskningen et omfang, der ikke yder originalteksten retfærdighed.

Men i en ellers interessant international kommentar den 2. april, 'Pakistan efter Musharraf,' af Georg Pfeffer, må både oversætteren og redaktionen da have sovet, for hvad laver ord som patroner, patronagekanaler og patronagens ånd dog her? De to sidste ord finder man end ikke et eneste eksempel på ved søgning i Google. Originalsproget kender jeg ikke, men gætter på tysk eller engelsk. I begge tilfælde kunne et opslag i Gyldendals røde ordbøger have givet om end ikke en helt egnet oversættelse, så dog et fingerpeg i retning af, hvad vi taler om, og redaktionen kunne have sat en forklaring ind. Og var man helt på bar bund, så kunne en af de herboende politisk interesserede og velorienterede mennesker med pakistansk baggrund have klaret disse ord. Men jeg skal måske forstå det sådan, at Information har lagt sin patroniserende stil bag sig?