Det siges, at de gør det både rigtigt og virkeligt. Det er lykkedes TV3 at levere et vældigt hit med showet Paradise Hotel, hvor vaskeægte samleje mellem unge og kapable mennesker transmitteres på tv. Som regel er akten dog dækket af 'lagner', men der er ingen tvivl om, at de gør det.

Og ikke kun det kommercielle tv tør gå så tæt på, at det gør godt for nogle og dejligt ondt for andre. Lørdag aften havde DR2 investeret i et tema om tissemanden. En kendt skuespiller fortalte, at han kunne tisse langt op ad muren, da har var 14. Nu kan han ikke engang tisse hen til muren: "Det drypper bare ud". Under den underforståede 'tihi, fnis, fnis, hvor er vi viiiilde, at vi taler helt åbent om vores tissemand', grinede andre kendte mediepersonligheder af bekendelsen.

"Det vigtigste er", fortalte aftenens vært: "at vi elsker vores penis. En perfekt penis er en elsket penis". Og så bandt han en dildo fast i en samling røde gasballoner, som gik til vejrs som et nyt himmellegeme.

Der er en frisk omgang med både ung sex og det mandlige kønslem i offentligheden. Men da det for et par uger siden kom frem, at en socialdemokratisk folketingspolitiker ved et DSU-arrangement på Esbjerg Højskole havde 'haft samkvem' med en 15-årig, vakte det gevaldig opstandelse i og omkring partiet. Kammeraterne kaldte det i en skriftlig pressemeddelelse 'helt utilgiveligt', og Red Barnet blev af pressen adspurgt om 'skandalen'. Nu var omgangen med sex ikke længere frisk, men barsk og moraliserende. Den var tilsyneladende helt gal. Og kritikere af de moralske kammerater nåede at konstatere et tilfælde af den såkaldte 'nypuritanisme'. Senere viste en meningsmåling, at mere end tre fjerdedele af danskerne helst havde levet videre uden at vide noget om socialdemokratisk sex på højskole. Så trådte Helle Thorning-Schmidt frem på tv og erklærede, at 'nypuritaner' var hverken hun eller partiet. Og den syndige socialdemokrat blev nu til en samtidig Kristus-skikkelse, der forrådt af sine egne blev hyldet som det uskyldige offer.

Nypuritanisme er et ord, der ligesom 'ondskab' bruges om de andre. Der er ingen, der selv kalder sig 'nypuritansk'. Ordet samler mangfoldige positioner i forhold til legalisering af prostitution, Jørgen Leths erindringsbog, skoleelevers påklædning, problematisering af pornografi og ængstelighed ved 'de unge'.

Der viser sig i specifikke tilfælde en ubehagelig tendens til en moraliserende folketribunal, hvor udvalgte 'syndere' udsættes for en art symbolsk stening. Men når positioner i disse processer udpeges som agenter for en 'nypuritanisme', er det som om, den ene moralisme møder en anden moralisme. Man peger fingre af dem, der peger fingre, i stedet for at forholde sig til og kritisere, hvad de faktisk siger og gør. Og på trods af disse hetz-tendenser er Danmark ikke overvældende nypuritansk. Hvis man er i tvivl, kan man bare se en ung mandlig forfører kalde den lige så unge kvindelige forfører for 'det dovneste skrald' på TV3 eller tage en aften med sjoveren på DR2.