"Det vil begynde med, at man bare ikke lige kan komme i tanke om de danske ord. Derefter vil man helt komme til at mangle ordene, og til sidst vil det blive så besværligt at udtrykke sig præcist på dansk, at man opgiver og i stedet vælger at bruge engelsk."
Sådan lyder en beskrivelse af det danske sprogs fremtid skrevet af direktøren for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen i en kronik i Jyllands-Posten.
Sabine Kirchmeier-Andersen har som en del af regeringens sprogudvalg siden forsommeren 2007 studeret det danske sprog for at kunne vurdere, hvorvidt der er brug for en dansk sproglov.
Regeringens sprogudvalg har nu offentliggjort deres rapport over det danske sprog, og selv om det fremgår, at dansk ikke trives lige godt alle steder, vurderer udvalget, at der ikke er behov for en egentlig sproglov.
Til gengæld mener udvalget, at det danske sprog skal styrkes både i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutioner. De fremhæver, at erhvervslivet har et ansvar for, at engelsk ikke pr. automatik bliver det gældende kommunikationssprog.
Ligeledes anbefaler udvalget, at universiteterne skal udarbejde relevante sprogstrategier, der skal begrunde det gældende undervisningssprog, og de mener også, at der skal øget systematisk fokus på evalueringen af den engelsksprogede undervisning.
Dansk i undervisningen
I dag foregår en stor del af undervisningen på de videregående uddannelser på engelsk - især på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det gælder bl.a. på det biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og på Danmarks Tekniske Universitet, hvor engelsk hovedsagligt benyttes på overbygningsuddannelserne.
Direktøren for Dansk sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, mener, at universitetsloven skal ændres, så det bliver et krav at undervise i nogle fag på dansk - også på højeste niveau. Denne vurdering er det samlede sprogudvalg ikke enige om, men vurderingen modtages imidlertid positivt hos Socialdemokraterne: "Det danske sprog bliver svækket år for år på de videregående uddannelser, og hvis universiteterne ikke gennem universitetsloven forpligtes stærkere, vil vi om få år have skabt en dyb sprogkløft mellem forskningen og den almindelige befolkning," siger Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører, Mogens Jensen.
Sprogudvalget er dog enige om, at der bør nedsættes et nationalt såkaldt terminologicenter, som blandt andet skal stå for at gøre fagudtryk tilgængelige for alle på både dansk og engelsk.
Sprogudvikling
Prorektor for Handelshøjskolen i Århus Karen M. Lauridsen mener ikke, at det er et problem, at der bliver undervist på engelsk på landets universiteter, og på handelshøjskolerne, hvor flere uddannelser udbydes alene på engelsk ville en ændring af universitetsloven få store konsekvenser. Hun er altså uenig med Mogens Jensen og Sabine Kirchmeier-Andersen, men modtager generelt sprogudvalgets anbefalinger positivt.
"Det er glædeligt at se nuanceringen i de anbefalinger, som udvalget kommer med. Anbefalingerne ligger afstand til tidligere tiders sprogpolitiske forslag, da der nu bliver lagt op til en balance mellem undervisningen på dansk og engelsk, hvor det er uddannelsesformålet, der er bestemmende for, hvilket sprog undervisningen skal foregå på," siger Karen M. Lauridsen.
Også forslaget om at udarbejde sprogstrategier på de enkelte universiteter er Karen M. Lauridsen ikke afvisende overfor, så længe det er til fagets og de studerendes fordel. Men en egentlig lov undervisningssprog afviser hun:
"Det skal være op til det enkelte fag og det enkelte universitet at fastsætte nogle reelle sprogregler. Hvis man begynder at lovgive, kan man risikere at det kan bremse en naturlig udvikling," siger Prorektor Karen M. Lauridsen.
Symbolpolitik
Dansklærerforeningen ser med skepsis på de sprogpolitiske overvejelser, som regeringens sprogudvalg har arbejdet med og mener, at de er sat i gang, fordi nogle politikere øjner en mulighed for profilering.
Formanden for Dansklærerforeningen, Thomas Frandsen, mener, at det bør være op til institutionerne selv, hvorvidt de vælger at bruge engelsk eller dansk i undervisningen.
Endvidere mener han, at sprogpolitikken ikke stemmer overens med virkeligheden:
"Vi dansklærere, der har den store fornøjelse af at undervise i det danske sprog hver eneste dag, oplever ikke dansk som et truet sprog. Vi synes ikke, der er nogen grund til at lave for meget politik ud af sproget," siger formanden for Dansklærerforeningen.