Når Flygtningenævnet ikke er fuldt oplyst om alle forhold i en sag om hjemsendelse, tør de ikke andet end at give tålt ophold.
På den baggrund mener seniorforsker Kim Kjær fra Institut for Menneskerettigheder, at Flygtningenævnet ikke har haft andre muligheder end at give tålt ophold til de to irakere, som PET har terrormistænkt. Samme udgang kan sagen om de to tunesere, der i går fik varetægtsfængslingen opretholdt, få. Deres skæbne behandles for øjeblikket i Integrationsministeriet.
Derfor bør man nedsætte et særligt Flygtningenævn, hvis medlemmer alle skal være sikkerhedsgodkendte, således at de kan få indsigt i de oplysninger, som ligger bag PET’s mistanker, foreslår Kim Kjær.
“Problemet er jo i al sin enkelhed, at når Flygtningenævnet skal vurdere, om de to irakere kan sendes hjem, så er de underlagt de krav, som PET stiller. Og det betyder kort og godt, at nævnet ikke får særlig meget at vide om de to irakere. Og derfor er nævnet henvist til at følge et forsigtighedsprincip: De tør simpelthen ikke hjemsende irakerne, fordi man ikke kan udelukke, at de vil blive udsat for overgreb,” siger han.
At Flygtningenævnet må ty til at give tålt ophold, blev allerede forudset i forbindelse med terrorpakken i 2002, oplyser Kim Kjær.
Dengang blev det understreget i et svar til Folketinget, at hvis Flygtningenævnet skulle afgøre hjemsendelse i en ikke fuldt ud oplyst sag, måtte nævnet lade tvivlen komme de pågældende til gode.
Det kan gøres bedre, mener Kim Kjær:
“Hvis et særligt nævn, der var sikkerhedsgodkendt, fik adgang til alle PET’s oplysninger, så kunne det jo være, at nævnet med sindsro kunne beslutte at hjemsende den ene eller begge irakere. Som det er nu, får to personer, der angiveligt er til fare for Danmarks sikkerhed, i stedet mulighed for tålt ophold, dvs. de kan frit gå rundt, så længe de blot sørger for at melde sig regelmæssigt til politiet i Sandholmlejren,” siger han.
- Ville et sikkerhedsgodkendt nævn ikke kunne nå samme konklusion: Det er for farligt at sende dem hjem?
“Det kan vi ikke vide, når vi ikke kender PET’s grundlag for terrormistanken,” siger Kim Kjær.
- Skulle man indføre et sådant nævn af hensyn til Danmarks sikkerhed eller af hensyn til irakernes retssikkerhed?
“Jamen, det er både - og. For retssikkerhedens skyld burde man desuden indføre en kreds af særlig asyladvokater, der ligeledes skulle være sikkerhedsgodkendt, således at de kunne få adgang til at vurdere og forholde sig til grundlaget for PET’s mistanke. Det ville betyde en markant bedre retssikkerhed. Jeg kan ikke se, at der skulle være tungtvejende hensyn, der taler imod en sådan løsning.”
“Med hensyn til landets sikkerhed kunne det jo være, at et særligt sikkerhedsgodkendt nævn fandt frem til, at det gik an at hjemsende de personer, som PET terrormistænker,” siger Kim Kjær og tilføjer:
“I begge tilfælde ville det være en bedre løsning end den, vi oplever i dag, hvor PET’s hemmeligholdelse sikrer tålt ophold for terrormistænkte, foruden at retssikkerheden trædes under fode.”