I 2009 skal EU-Kommissionen spille ud med en strategi for Østersø-området. I arbejdet med denne strategi er det vigtigt, at Østersølandene i EU får en fælles stemme. Problemstillingen illustreres af det aktuelle Nord Stream-gasledningsprojekt. Gasledningen er en udfordring, som bliver umulig at håndtere, uden at EU og dets medlemslande omkring Østersøen står sammen om en fast og fælles kurs.
En løsning kunne være, at Nordisk Råd omdannes og udvides. Nordisk Råd har allerede i dag fokus på spørgsmål, der vedrører Østersøen. Men alt for ofte udmønter debatterne sig ikke til noget konkret og gør ikke den store forskel. Og det er ærgerligt, fordi Nordisk Råd med landenes parlamenter og regeringer i ryggen, kan udgøre en stærk politisk kraft, som kunne bruges mere effektivt. Vores forslag går derfor ud på at gøre Nordisk Råd til en stærk stemme for Østersøområdet i EU.
Såvel på miljø- og energiområdet som i overvågningen af havområde og luftrum kunne en fælles strategi fremmes langt mere effektivt, hvis også Estland, Letland og Litauen var med. Og det ville være oplagt, at også Polen og Tyskland blev knyttet til rådet. Samtidig ville det give Island og Norge bedre muligheder for at påvirke beslutninger i EU. Også for partnerskabet med Rusland under den Nordlige Dimension og for det arktiske samarbejde ville nye perspektiver åbne sig.
I et udvidet EU er magtbalancen flyttet, men fortsat er det ofte de store gamle medlemsstater, der tager teten. Også derfor er det vigtigt at forsøge at bryde dødvandet i de igangværende diskussioner om forholdet til Rusland med en ny indgangsvinkel og et bredere perspektiv.
EU har gennem årene vist en succes uden lige med hensyn til at hele gamle konflikter mellem lande. Men når det gælder Rusland taler vi fortsat ikke med én stemme. Vi har forskellige historiske erfaringer, og det sammen med de enkelte landes forskellige grad af afhængighed - ikke mindst hvad angår energiforsyning - har vanskeliggjort enighed om, hvilke principper der skal gælde. Der må ske en revision af fællesskabslovgivningen, men for at påvirke processen bør det nordisk-baltiske samarbejde forstærkes.
Interessekonstellationerne og forudsætningerne for interessevaretagelse i Europa har grundlæggende ændret sig ved Sovjetunionens sammenbrud og udvidelsen af EU. Nordisk Råd kom til i efterdønningerne af anden verdenskrig i den kolde krigs tegn. Rådet har været en foregangsinstitution og gjort et banebrydende arbejde indenfor de grænser som dikteredes af Sovjetunionens stræben efter overherredømme. Den kolde krig er nu forbi. EU er blevet den ledende aktør og referenceramme for alle nordiske lande. Samtidig er Østersøområdet geostrategisk vigtigt for EU, ikke mindst fordi Østersøen er Ruslands vigtigste eksportvej med stadigt voksende betydning. Det store spørgsmål for de nordiske lande er nu, hvorledes de bedst positionerer sig for få gehør for deres behov og ønsker.
Netop omkring det førnævnte Nordstream-gasledningsprojekt er det største problem ikke miljøspørgsmålene, men derimod den mangel på tillid, der er mellem Rusland og landene omkring Østersøen. Den svenske regerings beslutning om at afvise og ikke efterprøve gasselskabets ufærdige ansøgning om at trække ledningen gennem svensk territorialvand taler sit tydelige sprog. I Finland kommer svaret på Nord Streams ansøgning først i april, men allerede nu har den finske regering sagt, at man vil have en så omfattende og detaljeret miljøkonsekvensvurdering som muligt, og man har desuden krævet analyser af alternative placeringer. Fra dansk side har fokus primært været rette mod at sikre tilfredsstillende en linjeføring i forhold til Bornholm.
EU’s stats- og regeringschefer og Europa-Parlamentet bad sidste år EU-Kommissionen om at fremsætte en Østersøstrategi. Det kan kun være i alle Østersølandenes interesse at påvirke denne strategi. Det, mener vi, kunne lykkes gennem et udvidet Nordisk Råd, som med en stærk politisk dagsorden vil kunne lægge det fornødne pres på EU-Kommissionen.
Målet med strategien er at befæste velstand og stabilitet i Østersøområdet. Målet er også at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, sikring af en stabil energiforsyning samt en forbedring af miljøforholdene i Østersøen. Endelig er der også den vigtige relation til Rusland, som i disse år meget gerne skulle trækkes tættere på Vesten. Ved at få Østersø-landene til at samarbejde tættere vil velstand og stabilitet i området blive sikret og samtidig kunne samarbejdet virke som en brobygger mellem EU og Rusland.
Anne E. Jensen er MEP for Venstre, Johannes Lebech MEP for Radikale Venstre, Olle Schmidt MEP for Folkpartiet Liberalerna og Henrik Lax MEP for Svenska Folkpartiet