ISTANBUL - Den tyrkiske regering har tilsyneladende tænkt sig at få fart på. Efter to år stort set uden demokratiske reformer lover regeringen nu en mini-reformpakke, der skal bringe landet tilbage på den reformkurs, som selv samme regering slog ind på i 2002, da den første gang kom til magten.

I mellemtiden er farten helt gået af reformtoget, selv om både forfatningen og straffeloven kræver gevaldige reformer, så tyrkerne blandt andet kan få sikret deres ytringsfrihed og retten til frit at etablere politiske partier. Det sidste er blevet et gevaldigt problem for ministerpræsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti (AKP), der trues af en sag om lukning ved Forfatningsdomstolen. Partiet anklages for anti-sekulære aktiviteter og står over for at skulle forsvare sig ved en retssag, der kun har kunnet anlægges, fordi tyrkisk lovgivning er meget løst formuleret, hvad angår lukning af politiske partier. Sagen har inspireret regeringspartiet til at ændre forfatningen, så den slags ikke længere er så let, og i samme omgang vil regeringen forsøge at ændre et par andre problematiske paragraffer.

"Vi er ved at forberede et nationalt program, der vil beskrive vores prioriteter på kort, mellemlangt og langt sigt. Det vil give os en kalender for politiske reformer," sagde den tyrkiske udenrigsminister Ali Babacan mandag.

Ledende rolle

Den store plan loves først offentliggjort midt på året, men i mange tyrkiske medier omtales en 'mini-pakke', der skal løse de mest akutte problemer inden da.

"AKP er nødt til arbejde for mere demokrati og EU-reform og vise, at de har et langsigtet perspektiv. Med lukningssagen er den bedste vej at fortsætte i sporet, uanset hvad retssystemet gør ved dem. De bør komme med ny EU-reformpakke og vise EU, at de stadig er der som det regerende parti," siger Volkan Aytar, der leder tænketanken Tesevs.

Tilsyneladende bliver der i første omgang kun tale om en 'mini-pakke', der ud over loven om partilukninger også ændrer paragraf 301 i den tyrkiske straffelov. Det er den, der forbyder fornærmelser mod det, der noget luftigt kaldes 'tyrkiskhed', og som står øverst på listen over EU's reformkrav til den tyrkiske regering. Den har været til debat i mere end to år, uden at det indtil videre har ført til andet end tilløb, der blot er løbet ud i sandet.

Ingen bagtanker, tak

Til gengæld har anklagere og domstole i den mellemliggende periode haft travlt med at retsforfølge intellektuelle, journalister og redaktører for påståede brud på loven. Kun tre gange er der faldet dom, mens resten er gået fri efter måneder med usikkerhed, retsmøder og chikane i den tyrkiske presse.

Regeringspartiet har nu tilsyneladende samlet sig om et ændringsforslag, der blev afleveret til parlamentsformandens kontor i denne uge, og det er i absolut sidste øjeblik, hvis man skal tro en af Tyrkiets fremmeste kommentatorer.

"I dag er Tyrkiets EU-medlemsskab kun et ord på et stykke papir. Man kan endog sige, at uden EU-Komissionens anstrengelser ville forhandlingsprocessen være standset helt. For nuværende er Tyrkiet ved at miste sit EU-anker. Hvis det sker, kan ingen sige, hvor strømmen vil føre vores land hen," skriver Mehmet Ali Birand i sin klumme, der offentliggøres i flere aviser. Hvornår den nye paragraf 301 bliver sat til afstemning vides ikke, men det forlyder, at ordlyden vil bestå med et par kosmetiske ændringer og den vigtige tilføjelse, at det i fremtiden kun vil være muligt at retsforfølge under paragraf 301, hvis præsidenten har givet sin godkendelse.

Mens regeringen sandsynligvis vil kunne hente stemme-opbakning til sine ændringer af loven om politiske partier hos det ultra-nationalistiske oppositionsparti MHP, så er det mere tvivlsomt, om partiet vil støtte forslaget om en ændring af paragraf 301. Tværtimod ser det ud til, at det ene kan spænde ben for det andet.

"Hvis AKP, der har ledet landet i 66 måneder, foreslår parlamentet en revision, der tillader fornærmelser mod (...) tyrkiskheden og Den Tyrkiske Republik (...), vil vi genoverveje alle vores forbindelser med AKP. AKP bør også holde sig fra at sætte skub i EU-processen med det formål at undgå luknings-sagen," siger Mehmet Sandir, der er næstformand i MHP.

Partiet er centralt, fordi det var det eneste oppositionsparti, der stemte for lempelsen af tørklædeforbudet i januar i år. Det er samtidig det eneste parti i parlamentet, der kan hjælpe regeringen, da det såkaldt socialdemokratiske CHP klart har meldt ud, at det ikke vil assistere regeringen med demokratiske reformer. Alternativet til et flertal i parlamentet er en folkeafstemning om ændringerne i forfatningen.