To gutter med guldbajere står på et torv i Næstved og vipper i takt til en lydprøve fra en lille scene. Det er fredag eftermiddag, og verdens største turnerende børnefestival er nået til den brostensbelagte provinsby. Men det er ikke umiddelbart til at se. Det regner også lidt.

Kulturminister Brian Mik-kelsen (K) er på vej mod torvet, hvor han skal op på scenen og annoncere den officielle åbning af weekendens festival, hvor der vil blive opført over 300 gratis teaterstykker for børn.

Og så sker der pludselig noget. En bokser, en balleri-na og nogle andre udklædte er i gang med at lægge en slagplan tæt på den lille scene. Mødet styres af Jørgen Carlslund, kunstnerisk leder af Corona la balance, stats-ensemblet for børneteater. Planen er enkel: Brian Mik-kelsen kommer, holder tale og klipper snoren til en grøn ballon, musikken begynder at spille i nøjagtig to minut-ter, og så står ballerinaen og de øvrige skuespillere klar rundt omkring på pladsen og i butiksfacaderne og begyn-der at synge og danse, eller hvad de nu vil gøre, for at træde i karakter. Ingen kan dog gå op på den store balkon med udsigt over pladsen, for tandlægen gider ikke at have dem rendende.

Hvor er børnene?

Ispigen i gågaden fortæller, at hun har haft mere at lave end normalt i den seneste uge, hvor børnefestivalen har været i gang. Men børnene er ikke til at se nogen steder i dag. Blæsten leger med efterladte cykler, som om den keder sig.

Men så lyder der trut og trommer. Et optog er på vej. Røde og blå akrobater slår saltomortaler ind på pladsen med scenen, de voksne i dragter så stramme, at kødet hopper mens svedpletterne breder sig under armhulerne. Små orange trolde kommer gående i gåsegang med hvide karnevalsmasker og mosgrønt hår. Publikum er fulgt med, og de indtager nu torvet. Store som små. Trommer bliver banket så hårdt, at børnene på skuldrene af deres forældre må holde sig for ørerne. Og dér midt i det hele står Brian Mikkelsen og fryser.

Orange aktion

Så er tiden kommet til taler-ne. Først på talerstolen er Birgit Lund Terp fra Næst-ved kommunes Udvalg for Kultur og Fritid, og derefter kommer turen til Brian Mikkelsen, som går på scenen ikke bare som minister, men som far, understreger han.

"Det bliver svært at vælge i denne weekend. Det er, som når børnene står med næsen trykket op mod ruden i en slikforretning, eller en for-retning med legetøj. Men vælge, det skal man," siger han.

Violin og harmonika går i gang, og ministeren bukker sig og klipper snoren over til en grøn ballon, der stiger til vejrs med blæsten. Da han kigger op igen, står publikum med stenansigter og begge arme i vejret og holder hver et orange papir, hvorpå der står: Bevar statsensemblet for børneteater. De er utilfredse med, at statsensem-blets midler er blevet beskåret kraftigt i år, og de synes, at ministeren selv skal vælge at yde støtte til det projekt, som han selv har været med til at søsætte. Kulturministeren smutter.

Jørgen Carlslund, kunstnerisk leder af statsensem-blet, står ved siden af scenen. Jo, han vidste godt, at der var en lille aktion på vej, siger han med et smil.

"Denne festival har indtil videre indeholdt det bedste fra 1970'erne. En rigtig god ånd, fællesskab og solidari-tet," siger han.

"Den her åbning handler mest om at promovere by-en," tilføjer han. Der går et øjeblik, før publikum opda-ger bokseren, ballerinaen og gøglerne, der begynder de-res små optrædener forskel-lige steder på pladsen og oppe i bankens store ruder. På taget ved siden af tandlæ-gens balkon står en mand med englevinger og trutter.

Inde i varmen

Ovre i Næstveds varme gulmalede kaserne sidder alle festivalens skuespillere i ly for blæsten over kaffe og tændte stearinlys. Jørgen Carlslund og de øvrige tea-terfolk, der er tilstede, kommer til festivalen for at vise deres arbejde frem, for at skabe kontakter og for at samles om et stort projekt, hvor der er rigtig mange frivillige kræfter involveret. Over 100 professionelle børne- og ungdomsteatre fra hele Danmark er repræsenteret, og over 100 teaterfolk er kommet fra udlandet for at se på. Teatercentrum, der står for hele arrangementet, er en institution under Kulturministeriet, og de havde da heller ikke en finger med i spillet i eftermiddagens miniaktion.

Interessen fra lokalmedierne har ikke været overvældende, i betragtning af at Næstved i en uge har kunnet kalde sig selv verdens hovedstad for børneteater. Slår man op i Ugebladet Næstved, som udkom midt på ugen, er festivalen end ikke nævnt.

Festivalens leder, Henrik Køhler, fortæller, at det kan være rigtig svært at få de lokale medier i tale.

"Det har været svært i Næstved. Måske bliver det noget andet, når vi rykker til Ballerup næste år, så er det jo næsten en hovedstads-festival," siger han.

Henrik Køhler betegner selv festivalen som et ekstremt vigtigt vindue for hele børneteaterområdet.

"Børneteater lever til hverdag en næsten usynlig tilværelse rundt omkring på skoler og institutioner i hele landet. Det her er den ene gang om året, hvor man vir-kelig kan hejse flaget og vise, hvad man duer til," siger han.

Tilbage på pladsen bliver en stor flok balloner sluppet fri, og de farer alle af sted med vinden, og er ude af syne på under et minut. Undtagen en lille lidt slatten orange én, der styrter til jorden, da musikken stopper, og lander med et lille blødt bump.