Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener ikke, at statsmagten skal kunne blande sig i undervisningsmaterialer - en diskussion, der er blusset op i Sverige efter præsentationen af en ny kampagne om forbrydelser under kommunismen, udarbejdet af den statslige myndighed Forum för levande historia.
- Hvad mener du om, at en statslig myndighed - som f.eks. det svenske Forum för levande historia - udarbejder materialer til historieundervisningen på bestilling fra regeringen?
“Det ville jeg være betænkelig ved. Statsmagten skal ikke tage parti for det ene lærebogssæt fremfor det andet - og udenlandske regeringer og herboende ambassadører skal ikke kunne troppe op og klage over, hvad der står i undervisningsbøgerne. Det har jeg været ude for flere gange, og har været meget tilfreds med at kunne sige: ‘Det er ikke en sag, ministeriet engagerer sig i’,” siger Bertel Haarder og tilføjer:
“Men der kan selvfølgelig være situationer, hvor jeg bliver bedt om at tage stilling til oplysninger om fuldstændigt vanvittige undervisningsmaterialer, og så har jeg lov til at have en mening om det. Men jeg kan ikke blande mig i det. Det er et vigtigt princip for mig og desuden lov i landet.”
- Så vi skal ikke have en myndighed i Danmark i stil med den svenske Forum för levande historia?
“Nej, absolut ikke. Og det tror jeg er en typisk forskel på Sverige og Danmark. Vi er lidt mere påpasselige over for, hvad staten blander sig i. Vi er mere allergiske over for statsligt formynderi - måske også for allergiske. Jeg har tit tænkt på, hvorfor ministeriet ikke kan anbefale et lærebogssæt frem for et andet. Når vi nu ved, at nogle er bedre end andre. Det er ulempen ved den danske tradition, at vi efterlader lærerne i et tomrum,” siger Bertel Haarder.
Han mener dog, at den ulempe bliver opvejet gennem den offentlige debat:
“Her deltager faglige organisationer, eksperter og professorer jo og skaber opmærksomhed omkring, hvad der er godt og mindre godt.”
- Danske historikere har sammenlignet den svenske sag med f.eks. den danske historiekanon og med læreplanerne. Hvad mener du om den sammenligning?
“Kanonen er jo et bidrag til læseplanen, og læseplaner har vi naturligvis. Dem har vi gjort mere præcise over de sidste 20-25 år, først med centrale kundskabsområder, og siden slutmål og trinmål. Nu er vi blevet endnu mere præcise med f.eks. historiekanonen. Men vi siger ikke noget om, hvordan man skal undervise i den. Og vi beslaglægger langt fra hele undervisningstiden - kun ca. en fjerdedel,” siger Bertel Haarder.
Han påpeger desuden, at læseplanen ikke er obligatorisk:
“Den kan kommunerne lave om på, hvis de vil. Det er igen typisk dansk. Vi er meget ivrige efter at have ventiler, og hvis nogen synes, de kan gøre det bedre, kan de gå til kommunalbestyrelsen og sige, ‘skulle vi ikke blæse på ministeren’. Og den frihed kan give inspiration til forbedringer næste gang, der skal ændres i ministeriets læseplan,” siger Bertel Haarder, der er “rigtig glad” for den model:
“Hvis der er nogen, der står vagt om den model, så er det mig. Det er vigtigt med en armslængde fra statsmagt og til lærermateriale.”