Når Naja Marie Aidt får massiv opmærksomhed for sin seneste digtsamling, Poesibog, fristes man til at tro, der nu er grøde igen i hele den danske poesi. Ja, for den sags skyld i oversat poesi til dansk. Det er der desværre ikke. Danske forlag udgiver færre digtsamlinger år for år.
Her er et af de seneste skandaleeksempler: I 1998 udgav Booktrader deres første LyrikCD. Her læser Henrik Have egne digte. Her i serien er der en vifte af danske digterstemmer på LyrikCD, der kan bestilles på www.booktrader.dk. Eller købes i Skindergade i København. Foruden Have er de danske digtere: Juliane Preisler, Klaus Høeck, Jess Ørnsbo, Niels Simonsen, Jørgen Sonne, Thorkild Bjørnvig, Asger Schnack, Inger Christensen, Merete Torp, Pia Tafdrup, Peter Laugesen, Pia Juul, Thomas Boberg, Henrik Nordbrandt, Jørgen Gustava Brandt, Klaus Rifbjerg, Jørgen Leth, Susanne Jorn, Niels Hav, Claus Ankersen og Vagn Lundbye.
Her hejses flaget for dansk poesi. Sikke en indsats. Lige dèr kan man se alle ligge fremme i vinduet. Hvor smuk en tanke. Også når man tænker på de danske digterne i serien, der nu er døde. Her er der sågar tænkt på eftertiden. Men serien er netop gået ind med den 23. LyrikCD. Altså, med Vagn Lundbyes. Hvorfor? Det er fordi LyrikCDerne ikke er blevet anmeldt i mange år.
Er der noget galt med poesien? Ja, der er. Folk læser den mindre og mindre, fordi poesi afvises af de fleste læsere. Underholdning og læseoplevelse er da en smagssag. Når det så gælder verdenspoesi, afviser mange læsere derfor poesien, fordi læseoplevelsen ikke er underholdende nok. Det er synd, og det går ud over udgivelserne, digterne og digtelskerne.
Her er et eksempel, der viser, at det samme problem eksisterer på verdensplan: Jeg har i flere år oversat digte af Shuntaro Tanikawa, der anses for Japans største nulevende digter i dag. I en digtsamling minimal, der skulle udkomme i efteråret, skriver han sådan om dette:
At afvise
Bjerge
afviser aldrig
poesi,
heller ikke skyerne
heller ikke vandet
heller ikke stjernerne.
Mennesker
afviser altid
poesi
af frygt
af had
med snak.
Det er virkelig op til det enkelte land at beskytte deres digtertradition. Skal dansk poesi ikke sygne mere og mere hen, må vi værne om vore egen digtertradition, så den ikke visner, men bliver ved med at vokse. Hvordan kan man så forhindre, at en LyrikCD serie som Booktraders ikke går ind?
Det kan for eksempel ske ved, at der sikres mere offentlig og privat produktions -og markedsføringsstøtte til dansk og oversat poesi. Det kan for eksempel ske ved at anmelderne herhjemme gør verdenspoesien - og hermed dansk poesi - mere synlig.
På den måde kan verdenspoesien vokse. På den måde vil verdenspoesien blive holdt i live. På den måde vil danske læsere blive gjort opmærksom på, hvad der rent faktisk udkommer af danske og udenlandske digtere. På den måde vil poesiens magt&kraft glæde flere øjne og ører lige hèr i Det Danske.