Det kan godt være at det vallonske cykelløb Fléche Wallonne ikke har samme alder og samme prestige som Liège-Bastogne-Liège, der køres på søndag, men det har været en eftertragtet klassiker, siden Fausto Coppi i 1949 løftede det op over en dyst mellem de lokale, og det er et rigtigt sjovt løb, der kan gribes an på mange måder, selv om afgørelsen næsten altid falder på den sidste kilometers afsindigt stejle stigning Mur de Huy.
Tidligere gik løbet durk gennem Wallonien, den fransktalende del af Belgien, og deraf navnet Den Vallonske Pil. Men det var et lykkeligt greb af arrangøren ASO - dem med Tour de France - at føje Muren i den lille by Huy til ruten i 1983 og lade rytterne passere den to gange inden finalen. Af de store endagesløb er Flèche Wallonne på grund af Muren langt det mest publikumsvenlige for både de mange tusinder på stedet og for tv-seere.
Dansk markering
Men det var lige før, en dansker ødelagde meningen med den Mur allerede året efter, den var blevet opfundet.
Det var i 1984 og den store, tunge Kim Andersen havde luret, at den skulle han have et gevaldigt forspring til, så det skaffede han sig ved et meget langt udbrud, som ingen regnede med, og han vandt med mere end tre minutter.
En anden dansker satte i går et kraftigt aftryk på løbet, uden dog at være i nærheden af at vinde, for hans mission var en anden. Det var Nicki Sørensen, som halvvejs i løbet kom med i et 19-mands udbrud, som blev startet af hans holdkammerat fra CSC, den unge luxembourger Andy Schleck, og som også talte CSC rytteren Alexander Kolobnev. Et veludført taktisk initiativ, der lettede presset på en af løbets store favoritter, Andy's storebror Fränk, der skulle være CSC's sidste udspil.
Værdig til touren
Nicki Sørensen kørte som om, han ville bevise, at han er værdig til en plads på Tour de France-holdet, hvor han ellers er blevet vraget de seneste to år, og mon ikke han gjorde det. På trods af at han er rekonvalescent efter et styrt tidligere på året. Hvergang udbrydergruppen blev splittet på bakkerne, løbet har andre alvorlige end Muren, kørte Nicki sig i front og sad tilsidst tilbage med to andre indtil 15 km fra mål, hvor de blev indhentet af et meget reduceret felt.
CSC sendte den svenske tempospecialist Gustav Larssom i fremstød på næstsidste stigning, Côte d'Ahin, for at fastholde initiativet, men at han styrtede i det regnglatte føre, havde næppe indvirkning på, at det danske holds rolle var udspillet. Favoritterne havde udsat afgørelsen til selve Mur de Huy, men Fränk Schleck, der i søndags blev nummer to i den hollandske Ardennerklassiker Amstel Gold Race, var ikke med, da slaget blev åbnet under den røde flamme for den sidste ubarmhjertige kilometer.
Det var til gengæld hans landsmand Kim Kirchen, der sled sig forbi Tour de France-favoritten Cadel Evans, som var overraskende stærkt kørende på en stigning, der egentlig burde være for stejl og for kort til hans ben.
Luxembourg har tre professionelle ryttere, men hvor er de dog gode.
Schleck-brødrene har allerede store resultater, men er også fremtidens folk, så unge som de er.
For Kirchen var sejren i går den største i en karriere, der hele tiden har manglet det sidste nøk i at være mere end lovende.
Muligvis sat tilbage af et styrt kom Fränk Schleck ind sammen med broderen mere end tre minutter efter Kim Kirchen, og trods kæmpearbejdet ude i marken blev Nicki Sørensen bedste CSC rytter som nr. 31 blot 54 sekunder efter.
Den mand må med til Tour de France.