"Blev hun dræbt?" spørger Lisa Simpson sin far Homer i et afsnit af den amerikanske, animerede sitcom The Simpsons. Homer er ved at læse op af en børnebog, der fortæller om de dramatiske begivenheder, som heltinden og hærføreren Jeanne d'Arc oplever i 1500-tallet, da hun redder det franske folk ud af englændernes klør i hundredårskrigen.

"Nej, hun dør ikke," afbryder Homers kone, Marge Simpson, som aner hvilken turbulens, der vil opstå, hvis Jeanne d'Arcs grufulde skæbne afsløres.

"I sidste øjeblik kommer en charmerende prins ridende på en hest og redder hende. Og så gifter de sig og lever lykkeligt til deres dages ende," fortæller Marge.

En noget modereret fortolkning af den gennemtærskede historie om den franske, kvindelige hærfører, der fra i morgen får endnu en ny fortolkning knyttet til sig, når dramatikeren Vivian Nielsen har premiere på stykket Jeanne i Skuespilhuset i København i morgen.

Her vil man kunne opleve Jeanne d'Arc som en ung, dansk kvinde, der efter sine teologistudier beslutter sig for at konvertere til Islam og senere bliver anklaget for terrorforsøg af Politiets Efterretningstjeneste.

Marge Simpsons og Vivian Nielsens forskellige tolkninger af Jeanne d'Arcs skæbne er blot to eksempler på, hvordan en af historiens største kvindelige kultskikkelser er blevet fremstillet. I snart seks århundreder har kunstnere fra Shakespeare til Schiller, fra T.H. Dreyer til Luc Besson, fra Verdi til Leonard Cohen, og fra Rubens til - ja, Homer Simpson, været draget af kvinden, der trodsede alle tænkelige normer i et middelaldersamfund. Kvinden, der iklædte sig mandetøj og rustning, klippede sit hår og begav sig ud på en gudspålagt mission for at befri sit fædreland fra englænderne under hundredårs-krigen fra 1337 til 1453, blot for at ende sine dage på et bål i den franske by Rouen, dømt for kætteri.

Hellig kriger

Dramatikeren Vivian Nielsen forklarer om mytens tiltrækningskraft:

"Historien om Jeanne d'Arc har en ubeskriveligfascinationskraft i sig, som aldrig vil uddø," fortæller hun og forklarer, at hendes stykke handler om en Jeanne d'Arc, der beskyldes for at være terrorist i et moderne København, der er knuget af terrorfrygt.

Jeanne d'Arc som terrorist og hellig kriger? Er det ikke at ødelægge den stærke kvindelige hærførers glorværdige eftermæle, der blandt andet har ledt til, om end noget forsinket, at hun blev helgenkåret i 1920 og udnævnt til Frankrigs skytsengel i 1922?

Det mener Vivian Nielsen bestemt ikke. Hun tror, atJeanne d'Arc kan bruges til at anskue nogle af de mekanismer, der kan lede til alvorlige misforståelser mellem kulturer, som vi oplever i dag.

"Jeanne d'Arc var jo en hellig kriger, som på mange områder minder om de hellige krigere, vi ser i dag. Men hvor troende fundamentalisters hellige krige anskues med foragt, bliver Jeanne d'Arcs gerninger den dag i dag opfattet som heltegerninger. I mit stykke har jeg ønsket at vise denne parallel," fortæller Vivian Nielsen og beskriver figurens kvaliteter:

"Jeanne d'Arc er et eksempel på et menneske, der sætter sig så meget ud over sig selv i troens sag. I dag, hvor de fleste mennesker bruger en stor del af deres liv på at tilfredsstille sig selv, opfatter vi denne evne til at sætte sig ud over sig selv som skræmmende, især når den bliver brugt til at skade andre i troens navn."

Kvindestyrke

Ud over at Jeanne d'Arc-myten kan bruges til at belyse nutidige, samfundsmæssige problemstillinger, er det hendes person, som altid har fascineret Vivian Nielsen.

"Jeanne d'Arc er det ultimative billede på en stærk kvinde. Hun er stærk i kraft af sin uskyld og sin tro. Jeg har været meget optaget af at udforske, hvor hendes enorme overbevisning og hendes ufattelige selvtillid kommer fra."

Billedet af den stærke kvinde er måske også det motiv, der går mest igen, når man dykker ned i bagkataloget over kulturgenstande, der på den ene eller anden led har berørt Jeanne d'Arc.

I nyere tid kan man finde, især mandlige kunstnere, som har været draget af hendes viljestyrke og hendes manglende interesse for det mandlige køn.

Leonard Cohen skildrer i sangen "Joan of Arc" en ønsketækning, hvor vi møder en Jeanne d'Arc, der er blevet træt af krigen og længes efter det normale liv, i dette tilfælde, anno 1970:

"She said, I'm tired of the war/ I want the kind of work I had before,/ A wedding dress or something white/ To wear upon my swollen appetite".

Jeanne d'Arcs appetit på et andet liv og endda mandlig omsorg bliver også behandlet af Elton John i sangen med den sigende titel: "Did anybody sleep with Joan of Arc".

Jeanne d'Arc er et mysterium. Hun afslørede aldrig sine private følelser eller intentioner - heller ikke da hun stod over for sin rettergang, hvor hun blev dømt til at blive brændt på bålet.

Også Vivian Nielsen har været fascineret af, hvad der gemte sig bag kvindens brynje:

"Hvad er det, der driver hende ud i kamp som 13-årig? Er det tro eller vanvid? Jeg er meget fascineret af, hvordan hendes overbevisning leder hende til oprør," fortæller Vivian Nielsen.

End ikke forskeres forsøg på at skyde myten om heltinden i sænk er lykkedes, til trods for at de mener at have bevist, at Jeanne d'Arc oprindeligt slet ikke var en fattig bondejomfru, men en krigerkvinde af kongeæt, og at hun desuden stak af fra martyriet på bålet og døde af alderdom i England.

Disse fakta forhindrer ikke myten i at leve videre. Vivian Nielsen mener, historien om Jeanne d'Arc sagtens kan tåle flere fortolkninger og iscenesættelser:

"Myter har det med at vokse sig stærkere, for hver gang de bliver fortalt. Vi bruger ikke kun myten om Jeanne d'Arc til at beskrive noget historisk, men også til at beskrive en kvalitet om den stærke, uskyldige, troende, kæmpende kvinde."

Vivian Nielsens stykke 'Jeanne' har urpremiere på Portscenen i Skuespilhuset i København den 30. april