INTEGRATIONEN I Danmark har det ovenud fremragende. Det må være konklusionen efter de seneste ugers to dominerende pseudodebatter i dansk presse. Hvis det er problemer, har vi ingen problemer. Den ene har handlet om, hvorvidt kvinder må bære tørklæde samtidig med, at de fungerer som dommer i en retssal. Det er en af den type vigtige samfundsdebatter, som Morgenavisen Jyllands-Posten forventer at indkassere Cavlingprisen for modigt at have rejst. Der er ganske vist ingen aktuelle eksempler på kvindelige dommere, der har ønsket eller krævet at bære tørklæde i retten, og den udvælgelse af dommere, der foregår i Danmark, må anses for at være så fintmasket, at der ikke vil blive lukket antidemokrater ind i embedet. Men alligevel: Hvad nu hvis? Det er Dom-stolsstyrelsen så blevet tvunget til at tage stilling til, og resultatet er, at den dag, det måtte blive aktuelt, så kan man ikke se problemer i det. Der gik dog ikke mange timer, før Jyllands-Posten havde samlet et flertal i Folketinget for at gribe ind ved lov og forbyde styrelsens "blåstempling" af muslimske tørklæder i retten. På den måde er journalistik så nemt. Det begyndte med dagplejerne, så var det folkeskolelærerne, og folketingspolitikerne, og nu altså dommerene. Det forlyder, at vore kolleger i Viby J. planlægger nye artikelserier om bibliotekarer, embedsmænd i udenrigstjenesten og jyske overlæger: Må de gå med tørklæder? Der er stof nok til at fylde avisen i mange år. Man må jo finde sin niche.

DEN ANDEN DEBAT handler om en tolk, som er kommet til Danmark, fordi han blev skønnet til at være i livsfare efter at have hjulpet danske soldater i Irak. Der var blot det problem, at den irakiske mand havde to koner, hvilket er lovligt ifølge irakisk lov. Begge koner har fået opholdstilladelse i Danmark, men så brød helvede løs. Med velfærdsminister Karen Jespersen (V) i spidsen blev der talt med store bogstaver og svinget med den frygtindgydende værdikamp, og vi skal ikke underlægge os den slags middelalderlige normer og kvindeundertrykkelse. Nej, vi skal ej. I går slog Familiestyrelsen så i al stilfærdighed fast, at han må lade sig skille fra den ene af konerne, fordi bigami er forbudt i Danmark, og det agter han nu ifølge hans forsvarer at rette sig efter. Men det må ikke ske igen, lyder det grådkvalt fra et flertal i Folketinget: Danske værdier, kvindernes ligestilling... middelalderen står for døren.

MED ET EFTERHÅNDEN bedaget satireprogram kan politikernes reaktion på de to sager koges ned til følgende: Vi synes, at det er for dååååårligt, at de der muslimer baaare kan få lov til at gå rundt med deres tørklæder og endda blive dommere og dømme andre ud fra deres helt egen sharialov, og så endda have to koner, som de baaaare vil have lov til at bo med her i landet, selv om det er forbudt. Det burde der gøres noget ved. Men vi jo så tolerante, at alt kan lade sig gøre baaare man er muslim. Hvad bliver det næste, vi skal finde os i.

Kære politikere. Det må kunne gøres lidt bedre.