Ved første øjekast ser Shawbo Ali Rauf ud til at være faldet i søvn på græsset, som hun ligger der med sit ansigt indrammet af brune krøller og sommerkjolen udslået. Kun hendes armes og bens sært forvredne position og de store blodplamager afslører denne scenes fulde gru.
Den 19-årige irakiske kvinde blev myrdet af sin egen svigerfamilie under en skovtur i Dokjan-området. Her skød de hende syv gange. Hvorfor? Fordi de havde fundet et ukendt nummer i hendes mobiltelefon.
‘Æresdrabet’ på Shawbo er blot et af de seneste i en bølge af groteske kvindemord i Irak, hvilket har fået menneskeretsaktivister til at tale om et decideret “folkemord” på kvinder begået i islams navn.
Et andet nyligt eksempel er drabet på den 17-årige pige Rand Abdel-Qader - hun blev i sidste måned dolket ihjel af sin far for at have forelsket sig en britisk soldat, der gør tjeneste i det sydlige Irak.
I august sidste år blev liget af den 11-årige Sara Jaffar Nimat fundet i Khanaqin i Kurdistan - hun var blevet stenet og brændt ihjel. Tidligere denne måned blev to brødre og en søster bortført fra deres hjem nær Kirkuk af bevæbnede mænd i politiuniformer.
Brødrene blev tævet ihjel, og kvinden efterladt i kritisk tilstand efter at have fået ordre til, at hun havde at adlyde “en islamisk stats regler”.
I Basra alene kender politiet til 15 tilfælde af drab på kvinder, hvis eneste ‘forbrydelse’ har været ikke at overholde islamisk dresscode. Menneskerettighedsaktivister insisterer på, at det skøn er alt for lavt sat.
Volden mod irakiske kvinder er udbredt og stiger hver dag med militsernes tiltagende magt. Halshugninger, voldtægter, prygl, selvmord som følge af vedvarende mishandling, kønslemlæstelse og overgreb mod børn under dække af ægteskab med piger ned til ni-årsalderen forekommer i stadig hyppigere tal.
Du’a Khalil Ashwad, en 17-årig pige fra Nineveh, blev sidste år stenet ihjel af foran en menneskemængde på 2.000 mænd for at have forelsket sig i en jævnaldrende dreng, der ikke tilhørte hendes egen yazidi-stamme.
Mobilkamera-billeder af hendes grusomt tilredte krop, der blev lagt ud på internettet, udløste sekterisk vold, et internationalt ramaskrig og krav om reformer. Hendes far, Khalil Ashwad, hævder her et år efter hendes død, at ingen af dem, der stod bag drabet på hans datter er blevet draget til ansvar, og at hans familie lige siden er blevet behandlet som “udstødte” af deres egen stamme.
“Min datter gjorde intet galt,” sigert han.
“Hun forelskede sig en muslim, og deri er der intet forkert. Jeg kunne ikke beskytte hende, for jeg blev truet af min egen bror, ja af hele stammen. De sagde, at de ville dræbe os alle, ikke kun Du’a, hvis de ikke kunne komme til at dræbe hende. Hun blev lemlæstet og hendes lig kastet bort som affald.”
“Jeg ønsker dem, som begik denne ugerning, straffet, men det er indtil videre ikke sket. De er stadig på fri fod. Æresdrab er rent mord. Det er en barbarisk handling.”
Trods forargelsen er nylige opfordringer fra den kurdiske parlamentariker Narmin Osman til at forbyde æresdrab blevet blokeret af fundamentalisterne.
“Æresdrab er ikke nogen virkelig forbrydelse i denne regerings øjne,” siger Houzan Mahmoud, som har haft en fatwa hængende over sit hoved, siden hun tog initiativ til en underskriftsindsamling imod indførelse af sharialove i irakisk Kurdistan.
“Hvor der førhen var en diktator, som forfulgte et helt folk, risikerer kvinder i dag at blive forfulgt af alle og enhver.”
Hun tilføjer:
“I løbet af de sidste fem år er det blevet meget værre. Det er vanskeligt at sætte ord på, hvor rædselsfuldt det er blevet - det er, som om vi er blevet trængt tilbage til en dyster svunden tidsalder. Kvinder bliver halshugget for at tage deres slør af. Nogle desperate kvinder er begyndt at stikke ild på sig selv i protest. Der findes ingen regeringsinstitution, som kan støtte os. Tværtimod bliver sharialoven brugt til at understøtte landets love. Derved bliver kvinder frataget deres grundlæggende menneskerettigheder.”
Steningen af Aswad førte til oprettelsen af en intern ministeriel enhed i Kurdistan, der fik til opgave at bekæmpe vold imod kvinder. Den kunne sidste år rapportere om 407 overgreb imod kvinder i Sulaimaniya, en by på en million indbyggere, herunder halshugninger, prygl, dødsfald som følge “familieproblemer” og trusler om æresdrab.
Voldtægt medregnes som regel ikke i disse opgørelser, da de fleste kvinder ikke vover at indberette det af frygt for gengældelse. Alligevel har politiet i byen Karbala registreret 25 tilfælde af voldtægt.
Den nye irakiske forfatning er ifølge Mahmoud fyldt med selvmodsigelser. Skønt den fastslår, at mænd og kvinder er lige for loven, dekreterer den også, at sharialoven skal overholdes, endskønt denne bl.a. rummer bestemmelser om, at et mandligt vidnes udsagn har samme værdi som to kvindelige vidners.
De dage, da kvinder kunne indtage ledende stillinger eller nyde fuld bevægelsesfrihed, er for længst ovre. I Mosul blev otte kvinder halshugget for to år siden i en renlivet terrorkampagne.
“Det er i sandhed gruopvækkende,” siger Mahmoud.
“Æresdrab og kvindemord er udbredt. Tusinder er blevet ofre for mord, vold og voldtægt, og alt dette sker med opbakning fra religiøse love og stammeskikke. Vi appellerer indtrængende til det internationale samfund om at fordømme disse overgreb og hjælpe Iraks kvinder.”
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen