Ministerens vækstutopi

Klaus Illum, Fur

Connie Hedegaards vision er bæredygtig vækst (Inf. 24. april). Hun anerkender dermed, at den form for vækst, vi har oplevet i de sidste 50 år ikke er bæredygtig - hvilket betyder, at den fører til nedbrud. Hun efterlyser 'empirisk grundlag' for troen på nulvækst, men ikke for troen på, at det er muligt at omskabe den stadigt galopperende ikke-bæredygtige vækst til det uspecificerede luftkastel, der kaldes bæredygtig vækst, før nedbruddet sker.

Der kan imidlertid ikke være tale om noget empirisk erfaringsgrundlag for hverken det ene eller det andet. Vi er i ukendt farvand, i en situation, der er radikalt forskellig fra alt, hvad der tidligere er sket i menneskehedens historie.

Nedbruddet som følge af den ikke-bæredygtige vækst er allerede i gang - både hvad angår klimaet og udtømningen af de olie- og gasressourcer, der er basale for verdensøkonomien. I denne situation nytter det ikke at bruge tid på en abstrakt diskussion om nulvækst eller bæredygtig vækst. Det drejer sig om politiske tiltag, der så vidt muligt kan afbøde krisens konkrete konsekvenser. Det er, som ministeren siger, 'hunderavende svært', fordi de nødvendige tiltag indebærer et radikalt brud med den ikke-bæredygtige væksts økonomiske væksttankegang. Men Connie Hedegaard har eksplicit pålagt sin klimakommission at søge løsninger på denne væksttankegangs præmisser. Som om den økonomiske recession (nulvækst), der nu breder sig i verdensøkonomien, er et midlertidigt fænomen.

Spekulationer og hungersnød

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

FN alarmerer om en alvorlig fødevarekrise i de fattige verdensdele. Og spekulanter på investeringsmarkedet i den rige del af verden forværrer situationen. Priserne på basisvarer er drønet opad siden 2006 med stigninger på 217 procent for ris og 136 procent for hvede. Verdens fødevarelagre har kun 50 dages forbrug tilbage. FN's fødevareprogram, WFP, forsøger at afbøde konsekvenserne heraf. Det kræver 3,5 milliarder kroner ekstra lige nu, hvis de allerfattigste skal have hjælp. Alternativet er hungersnød.

Fødevarekrisen er opstået, idet væksten af den samlede landbrugsproduktion ikke følger med den globale økonomiske vækst: I takt med stigende velstand efterspørges flere fødevarer, men produktionen følger ikke med, og det presser priserne op. Det samme gør det stigende forbrug af biobrænd-sler, tørke og oversvømmelser, der reducerer udbuddet af fødevarer. Endelig opkøber investorer landmænds afgrøder, før de er høstet, og sælger dem videre med store fortjenester.

På langt sigt er den eneste løsning at øge fødevareproduktionen, især i de sårbare udviklingslande. Caritas Danmark arbejder på at udvikle bæredygtigt landbrug i flere ulande. For relativt små midler kan man flerdoble småbøndernes høstudbytter i løbet af få år, så de bidrager til, at landene bliver selvforsynende med fødevarer eller endog eksportører af dem. Men lige nu må denne langsigtede bistand suppleres med hurtig hjælp. Nu!

En EU-ekspert taler ud!

Pernille Frahm, (MF) SF

Marlene Wind lufter 25. april sit demokratiske sindelag i Information: "Hvis man lader EU-debatten køre i månedsvis, ville man jo ikke kunne kontrollere, hvilke kaniner, der kom op af hatten" - og Information har da også fremhævet citatet.

Hun får også kategoriseret undertegnede og tre af mine kolleger, som valgte at stemme nej til ratifikationen af Lissabontraktaten 24 april: Vi var nødt til det, for det var den eneste grund til, at vi var i Folketinget!

SF's valgkamp i Århus, hvor tre af de fire SF'ere, der stemte nej, er valgt, handlede om velfærd, folkeskole og klima. Og vi blev valgt på samme vis, som andre: Demokratisk og åbent!

Som medlem af Europa Parlamentet 99-04 fulgte jeg konventets arbejde, da forfatningstraktaten blev til. Den franske våbenindustri fik deres synspunkter igennem via general Morillon og fik med traktaten en direkte stemme i EU's ministerråd, som rådgiver i forhold til medlemsstaternes forpligtelse til at forbedre deres militære kapacitet. Og der er ingen demokratisk kontrol med det europæiske våbenagentur.

Med en global udvikling, hvor USA og Europa i stigende grad benytter sig af militære midler i den globale sikkerhedspolitik, ser jeg ingen som helst grund til at bidrage til en europæisk udvikling, der er mig meget imod: En militarisering af EU! Af en eller anden grund bliver normale politiske debatter odiøse, når det er om EU. De, der ikke er med, er imod og har i øvrigt urent mel i posen.

Og det er vel også udtryk for en form for ekspertise at kunne kategorisere ubekvemme synspunkter som uddunster fra en uddøende race.

Det ville nu have været rart, hvis vi kunne diskutere politik - også når det drejer sig om EU - bare en gang i mellem!

Kære strejkende

Rikke Lauritsen, Frederiksberg

Jeg ønsker jer held og lykke med strejken. Jeg beder jer bare, næste gang vi får mulighed for at komme til stemmeurnerne, tænke på, hvilket samfund, I ønsker jer. Jeg mener i bund og grund ikke, at det er gennem denne lønkamp, kampen skal tages.

Kommunerne og regionerne kæmper for at få økonomien til at hænge sammen efter en omfattende kommunal- og regionalreform, en løbende undergravning af det offentlige sundhedssystem med 'pengene-følger-patienten', behandlingsgarantier og andre handlingsplaner, som i bund og grund sender penge direkte til de private sygehuse og undergraver budgetterne for de offentlige sygehuse. Priserne stiger i daginstitutionerne og folkeskoler, og gymnasier rådner, mens de styres af kontrol og administrative krav, og socialrådgiverne må ikke give nødlidende penge, for de skal sparkes ud og arbejde.

Kampen er politisk. Sæt krydset, hvor der faktisk vil blive satset på et stærkt offentligt system, hvor alle kan blive hjulpet. Stem på dem, der faktisk tror på kommunalt selvstyre og på, at der skal penge til, for at kommunerne og regionerne kan levere den velfærd, der er nødvendig i et velfærdssamfund.

Storhedsvanvid

Christian Askov, Varde

Bestyrelsen, der i sin tid ansatte Per Mikael Jensen som direktør for TV 2-koncernen, må sidde med en mærkelig smag i munden. Hans storhedsvanvid har rystet hele koncernen. I går lukkede TV 2 Radio - 56 medarbejdere blev fyret - og TV 2 skal indtil år 2014 betale 23 mio. kr. årligt i koncessionsafgift for sendetilladelsen. I forvejen har de betalt 184 mill. for radiofrekvensen. Per Mikael satte mange skibe i søen. Ingen af dem er kommet sikkert i havn endnu. Det er han der-imod selv. Han forlod den synkende skude efter kun et år og lagde til kaj hos MetroXpress i London til en hyre nær de 15 mio. kroner. Så han har sit på det tørre. Og mange menneskeskæbner på sin samvittighed.

Inf. og økologi I

Helge Volkmann, Fakse

Det klæder ikke Information på forsiden 28. april at udbasunere, at økologien kan skade klimaet. Undersøgelsen holder ikke vandm og indtrykket det efterlader er helt forkert. Det ser ud tilm at man har tilladt sig at se bort fra kunstgødningsforbruget i konventionel landbrug. Men produktionen af kunstgødning er en virkelig CO-2 sluger. Og som der siges i artiklen, så er det meste økologiske landbrug mere bæredygtigt end konventionelt landbrug. I artiklen har man taget en niche-produktion af ubetydelig størrelse i helheden.

Samme dag blev en forsker citeret for, at det var usolidarisk over for de sultende at dyrke økologisk. Hvad nytter det at dyrke mere konventionelt, når resultatet er, at vi derefter ikke kan bruge grundvandet længere, fordi pesticider og kvælstof er sevet ned i det. Når luften er tyk af sprøjtemiddeltåger, insekterne er døde, fordi GMO-planterne ikke bærer nektar, fuglesangen er døet ud, for føden - insekterne - er borte; frugttræerne, bærplanter og -buske ikke giver udbytte, fordi de ikke længere kan bestøves at insekterne.

Og hvis GMO slår igennem er det nogle få store selskaber, der bestemmer prisen på sædekorn og frø, for de får monopol på fødevareproduktionen; hvem ønsker sig den kontrol?

Det er god målsætning at gøre økologisk landbrug bæredygtigt energimæssigt med vind- og solenergi. Men ingen tvang tak. Det ville være alt for konkurrenceforvridende i forhold til konventionelle osende landbrug.

Inf. og øko II

Sys Hansen, København

Det fremgår ikke af artiklen i Inf. 28. april hvorvidt CO2-udledning fra produktion og transport af sprøjtemidler og kunstgødning indgår i Jakob Majchers beregninger. (jeg formoder, at udbringning af sprøjtemidler på marken er indregnet) Men uanset om det indgår i specialet eller ej kunne nogen ikke oplyse, hvor meget CO2 det koster at producere diverse sprøjtemidler/kunstgødning? Hvor ofte giftsprøjtes en mark? Hvor ofte harves en økologisk?