På strejkens 13. dag er FOA's formand, Dennis Kristensen, i forsonende humør. Trusler fra Kommunernes Landsforening om lockout for de social- og sundhedsassistenter, der ikke strejker, og en invitation til forhandligsbordet, fik i går FOA-formand Dennis Kristensen til at slække på sine krav.

"Hvis arbejdsgiverne kan finde flere penge, hvis vi giver os lidt på de 15 procent, og en ligelønskommission med penge kunne indgå i overvejelserne, så tror jeg på en højere treenighed," sagde Dennis Kristensen.

En ligelønskommission er det, der skal til, mener både FOA og Sundhedskartellet, der dog bliver ved kravet om de 15 procents lønstigninger, siger formand Connie Kruckow: "Men det er på tide med ligeløn, og derfor har vi allerede lavet forslag til et kommissiorium, der er stærkt inspireret af den norske ligelønskommission."

En ligelønskommission kan afskaffe uligelønnen, fordi en øremærket pose penge til 'kvindefagene' i den offentlige sektor kan hæve lønniveauet til 'mandefagenes' for samme type arbejde.

En ligelønskommission efter norsk model er dog problematisk, fordi det er en forudsætning, at fagbevægelsen og lønmodtagerne på det private arbejdsmarked afstår fra at kræve kompensation, når 'kvindefagenes' lønninger stiger. Den forudsætning er slet ikke til stede på det danske arbejdsmarked, mener både arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Jesper Due og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Norsk inspiration

Den norske regering nedsatte i 2006 en ligelønskommission, hvis formål er, at myndigheder og parter på arbejdsmarkedet "gennemfører et lønløft for udvalgte kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor". Hvis der bliver politisk flertal for kommissionens anbefalinger, så skal de iværksættes med tre milliarder kroner fra den norske finanslov. Altså en politisk bevilling, der ligger uden for den lønramme, som arbejdsmarkedets parter i dag forhandler løn inden for. En forudsætning for et politisk flertal er dog, at organisationerne i Norges offentlige sektor bagefter kan blive enige om at fordele milliarderne blandt 'kvindefagene'. Samtidig skal 'mandefag' og det private arbejdsmarked også her love, at de ikke kræver kompensation.

Sundhedskartellet og FOA håber, den danske regering bliver inspireret til at nedsætte en tilsvarende ligelønskommission.

Men arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen er skeptisk over for den norske model:

"I den norske ligelønskommission er det en forudsætning, at faggrupperne selv kan skævfordele de penge, der følger med kommissionens anbefalinger. Derudover skal nogle faggrupper acceptere, at 'kvindefagene' får lønstigninger uden for den eksisterende lønramme. Den forudsætning er ganske enkelt ikke tilstede på det danske arbejdsmarked."

I Danmark er det også utænkeligt, at den private sektor skal afstå fra at kræve kompensation, når kvindefagene stiger i løn fra en politisk øremærket pulje, mener Jesper Due.

"Dansk Arbejdsgiverforening vil næppe gå ind for den slags aftaler, og industrien finder sig heller ikke i, at de ikke må kræve kompensation, når offentligt ansatte kvinder får mere i løn".

Formand for FOA Dennis Kristensen ser skævfordelingen i lønstigninger som et mindre problem.

"Der er altid problemer, når der kommer penge på bordet, men hvis pengene tilføres udefra, så er der vel ingen organisationer, der i fuldt alvor ville acceptere, at uligelønnen skal fortsætte. Det skulle være en rigtig stærk mandeorganisation med hår på brystet, hvis man skulle kunne holde til det," mener Dennis Kristensen.

Ikke en kommission

I Norge er Ligelønskommissionens anbefalinger i høring, og først til september skal norske politikere tage stilling til, om de kan danne et flertal for anbefalingerne. Uligelønnen bliver derfor ikke afskaffet, før anbefalingerne med et politisk flertal kommer på den norske finanslov i 2009.

I Danmark ville der sansynligvis ikke komme flertal for den slags anbefalinger, fordi det er et direkte politisk indgreb. En kommission skal udarbejde anbefalinger ud fra faglig ekspertise, men en kommissions opgave er ikke uddele penge til bestemte faggrupper ud fra bestemte kriterier, mener Jesper Due.

"Hvis politikere siger, her er en pose penge, som kvindefagene skal have, så er det en direkte politisk bemyndigelse, fordi kommissionen så skal give penge ud fra politiske kriterier. Det har intet med en kommission at gøre," siger han.

Hvis danske politikere skal udstyre en ligelønskommission med eksempelvis tre mia. kr, som den norske ligelønskommission har anbefalet, så betyder det et farvel til den danske aftalemodel, fordi det ikke længere er organisationerne selv, der forhandler inden for lønrammen, mener Jesper Due. "Med et politisk indgreb og en stor pose penge er der jo ingen grund til at gå til forhandlingsbordet næste gang, så kan vi istedet have et system, hvor de enkelte organisationer fremsætter ønsker og argumenter for lønstigninger til en komite. Komiteen skal så beslutte, hvilke lønstingninger de enkelte organisationer må få", siger Jesper Due.

Det er vigtigere at skaffe ligeløn end at bevare den danske forhandlingsmodel, mener Dennis Kristensen, der karakteriserer Jesper Dues forhold til aftalemodellen som "lige lovlig religiøst":

"Hvis den danske aftalemodel ikke kan holde til, at kvinder får lige så meget i løn som mænd for lige arbejde, så er den danske aftalemodel ikke værd at bevare," siger Dennis Kristensen.

Opdateret lønsystem

Uligelønnen bør afskaffes ved en modernisering af den offentlige sektors bureaukratiske lønsystem, mener Jesper Due. Og til det formål ville en kommission være velegnet.

"Formålet for en kommission kunne være at udvikle et nyt lønsystem til det offentlige baseret på kriterier fra det private arbejdsmarked, eksempelvis variationer i løn forskellige steder i landet på baggrund af udbud og efterspørgsel," siger Jesper Due.

En modernisering af lønsystemet har intet med ligelønspolitik at gøre, mener Dennis Kristensen:

"Det vil betyde, at hvis kvinder skal have det samme i løn som mænd, så skal det ske gennem effektivisering. Det er almindelig rationalisering og besparelsespolitik - og ikke ligelønspolitik," siger Dennis Kristensen. Uligelønnen er et samfundsskabt problem og derfor hele samfundets ansvar. Derfor må alle parter acceptere en skæv lønfordeling i de kommende år, siger han.

"Hvis alle bliver ved med at få lønløft, så får vi ikke ændret lønrelationerne, og så skubber vi bare uligelønnen højere op," siger Dennis Kristensen og fortsætter, "men der skal følge midler med til at føre en ligelønskommissions arbejde ud i livet - ellers er det alene de offentlige ansatte, der ved hjælp af hundens hale skal løse uligelønnen," siger Dennis Kristensen, FOA.