Efter længere tids intern splittelse enedes EU-landene tirsdag om at række en hånd ud til de demokratiske kræfter i Serbien.
Håbet er, at udstedelsen af en såkaldt stabiliserings- og associeringsaftale kan hjælpe den serbiske regering med at besejre de serbiske højrenationalister ved parlamentsvalget 11. maj. Aftalen vakte jubel hos Serbiens nuværende ledere, som går til valg på at knytte deres land tættere til EU.
EU har længe været i et dilemma, fordi Holland og Belgien afviste en håndsrækning til Serbien, fordi de mener, at Serbien ikke har gjort nok for at fange den krigsforbrydersigtede Mladic.
ritzau