De er næsten blevet et emblem, som de sidder i de strejkeramte restauranter med meget hvide kokkehuer på deres meget sorte hoveder. De venter på, at der omsider sker noget, men hvad der kommer til at ske, er af mange grunde uvist.

De kommer fra Mali eller Senegal og har i årevis arbejdet i Frankrig, ofte i kendte og velbesøgte restauranter. Men de mangler noget meget vigtigt, nemlig opholdstilladelsen. Den er de nu - med risiko for udvisning - gået i strejke for at opnå.

Deres arbejdsgivere betaler både arbejdsmarkedsbidrag og pension i tilgift til lønnen, der ganske vist ligger tæt på mindstelønnen. Selv betaler de illegale immigranter skat og forsikring, så alt i alt er det mange papirer, der er i orden.

Men med præsident Nicolas Sarkozys løfter om øget kontrol af indvandringen har det siden juli sidste år været obligatorisk for arbejdsgivere at tjekke de ansattes papirer hos politiet.

Brug for arbejdskraft

Det krav er nu stille og roligt ved at afdække en situation, som mange har draget nytte af i årevis. Et ukendt antal indvandrere har levet og arbejdet med falske papirer.

Ved ikke at kikke for grundigt på de ofte tydeligvis forfalskede papirer opnår arbejdsgiverne billig og villig arbejdskraft til mindsteløn. Ofte på poster, som det er svært at finde arbejdskraft til. De illegale får arbejde. Og for at gøre billedet fuldstændigt, er det ofte arbejdsformidlingen, som henviser denne lavtlønnede arbejdskraft. Alle synes at have set igennem fingre med falske papirer.

Det er det af præsident Sarkozy bebudede stadigt stigende pres inden for det sidste år, ikke alene på indvandrerne, men også på arbejdsgiverne, der nu har bragt de illegale indvandrere ud af busken. Det sker på de mest forbavsende steder. Det var uden tvivl ikke tilfældigt, at et af de første steder, strejken brød ud, var på den mondæne restaurant café La Jatte i Neuilly-sur-Seine. Man aner fagforeningen CGT's kyndigt iscenesættende hånd, da bannere med slagord som "Giv alle de illegale arbejdere papirer," vejrede foran restauranten.

Det var i denne rige parisiske forstad, Nicolas Sarkozy var borgmester i årevis. Ved at lade strejken starte her som et af de første steder blev budskabet så meget desto tydeligere: Franskmændene, inklusive Nicolas Sarkozy, har brug for den indvandrede arbejdskraft, hævder fagforeningerne med CGT's Bernard Thibault i spidsen.

Det er de for en gangs skyld ikke ene om. André Daguin, leder af den magtfulde arbejdsgiverforening inden for hotelbranchen UMIH, hævder, at så mange som 50.000 indvandrere burde få opholdstilladelse for at dække behovet for arbejdskraft alene inden for restaurationsbranchen.

Det anslås, at der i Frankrig er mellem 200.000 og 400.000 illegalt indvandrede arbejdere, et tal, det naturligvis er uhyre svært at fastslå.

Andre brancher har fulgt trop i strejken, deriblandt rengørings-, bygge- og sikkerhedsbranchen, alle afhængige af illegal arbejdskraft.

Den typiske papirløse arbejder er sikkerhedsmand i et supermarked og tjekker tasker på vej ud og ind af butikker. Det er ham, der tilkalder politiet i tilfælde af tyveri, også selvom det hver gang er med rædsel for selv at blive kontrolleret.

800 ansøgninger

For præsident Nicolas Sarkozy, der er i store vanskeligheder i meningsmålingerne, kan der ikke blive tale om at give opholdstilladelser over en bred kam.

Det slog han fast for en uge siden i et stort interview i fransk TV, hvor spørgsmålet om de illegale arbejdere var på dagsordenen.

"Der bliver ikke tale om en overordnet legalisering, det ville være katastrofalt," sagde han og uddybede, at det blot vil trække endnu flere indvandrere til, som det er sket i Spanien og Italien.

"Man bliver ikke fransk, bare fordi man arbejder i køkkenet på en restaurant, uanset hvor hyggelig den er," tilføjede præsidenten.

Indvandringsminister Brice Hortefeux vil heller ikke høre tale om at give opholdstilladelser over én kam. I et interview til dagbladet Le Figaro den 22. april fastholder han, at opholdstilladelser gives fra sag til sag. Med behørigt hensyn til en ny lov, der gør det muligt at ansætte indvandrere i særligt arbejdskrævende sektorer.

Det er denne lov, de franske fagforeninger nu har til hensigt at afprøve. En uge efter strejkernes begyndelse landede 800 ansøgninger om opholdtilladelse med fagforeningen CGT's opbakning hos den franske administration. Spydspidserne i denne fagforeningssag er de indvandrerarbejdere, der stadig har besat deres arbejdspladser og stadig venter - nærmest som emblemer - på mondæne restauranter i Paris og omegn.

Den franske regering håber at have lagt låg på sagen med sit løfte om at behandle sagerne enkeltvis.