Det er en gave til demokratiet, det er socialt retfærdigt, og det er kapitalisme på steroider. Det handler om fire procent af EU-landenes økonomi i 2010 og om milliarder af danske offentlige kroner. Bagmændene er millionærer og hobbyister, nogle opfatter sig endda som kunstnere, og så er det måske også et sted allerdybest nede et forsøg på at gøre verden til et bedre sted.

Det handler om open source software; det vil sige computerprogrammer, der i reglen er gratis, og hvor kildekoden, selve programmets skelet, er frit tilgængelig, så alle kan ændre og videreudvikle den. Open source står i modsætning til leverandørejet software, typisk fra Microsoft, hvor man betaler en licens for at bruge programmet og ikke har adgang til kildekoden.

Her 10 år efter begrebet opstod, er open source således for alvor ved at indfinde sig på computere over hele verden inden for alt fra tekstbehandlingsprogrammer, webbrowsere, emailklienter og styresystemer. Og den nyeste udvikling er, at også den offentlige sektor har fået øjnene op for det. I Frankrig skifter 400.000 statslige computere Microsofts Office-pakke ud med open source-pendanten Open Office, og lignende projekter er i gang i Tyskland, Finland, USA, Kina, Argentina og Brasilien for bare at nævne de mest fremtrædende.

I Danmark er historien imidlertid en anden.

"Danmark stritter imod af alle kræfter," siger Morten Kjærsgaard, der er formand for Foreningen for danske open source-leverandører. "Vi er det land, som har den største penetration af Microsoft - det er jo ikke et rart udtryk at bruge, men det hedder det altså i fagtermer, og Microsoft sidder på 96-97 procent af markedet."

"Der er mange lande, der bruger det, og Danmark er et af de lande, hvor der er færrest, der bruger det," lyder det samstemmende fra Jens Hørlück, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet og en af de fire eksperter bag Teknologirådets store rapport, Open source software - i den digitale forvaltning. Og tilsvarende konstaterer vicedirektør i IBM Danmark, Kim Østrup: "Mit indtryk er, at vi er bagud i Danmark."

Det er ellers ikke økonomiske incitamenter, der mangler. Netop Teknologirådets rapport viste allerede i 2002, at der var mulighed for at spare "milliarder af kroner", og for to år siden viste en rapport fra analysefirmaet Rambøll, at alene et skift over til Open Office som i Frankrig ville kunne spare den offentlige sektor i Danmark for over en halv milliard kroner over fem år. Og hvis man vil have praktiske erfaringer fra udlandet, behøver man ifølge Jens Hørlück ikke se længere væk end til Tyskland, hvor udenrigsministeriet for nogle år siden valgte open source i stedet for leverandør-ejet software, da det skulle skifte it-system:

"Projektet var først skudt til 50 millioner euro, men de fik det til 17 millioner ved at bruge open source. For med fri adgang til kildekoden kunne de sende det i udbud til hvem som helst, når de skulle have noget udviklet, så de fik altid det bedste tilbud."

Samtidig mener Hörlyck, at Microsofts priser bærer præg af, at den amerikanske gigant har et næsten fuldstændigt monopol på det danske marked:

"Problemet med Microsoft er sådan set ikke kvaliteten af produkterne, det er, at de får en monopolgevinst, som er helt absurd høj. Og så længe de har den monopolgevinst, vil alt andet være en fordel økonomisk."

Microsofts monopol

Men i Danmark har man altså alligevel næsten konsekvent valgt at fortsætte med at handle hos Microsoft i den offentlige sektor, og forklaringen skal ifølge eksperter primært findes i såvel smarte forretningsmetoder fra Microsofts side som vanetænkning hos de offentlige indkøbere og passivitet fra Folketingssalen.

Særligt Microsofts såkaldte Enterprise-aftaler kritiseres for at være ekstremt økonomisk ufordelagtige. Med en Enterprise-aftale binder man sig for minimum tre år og betaler samtidig for samtlige programopgraderinger i den periode.

"En Enterprise-aftale giver kun økonomisk mening, hvis man bruger alle de opgraderinger, Microsoft tilbyder, men hos langt de fleste både private og offentlige myndigheder, får man en ny pc hvert tredje, fjerde år, og så får man et nyt styresystem med. Der er ingen, der foretager en fuldstændig opgradering hver gang, der kommer en ny pakke, og derfor giver Enterprise-aftaler ingen mening overhovedet," understreger Morten Kjærsgaard og nævner et andet eksempel på det ufordelagtige ved Microsofts aftaler:

"Microsoft gav Finansministeriet et tilbud: 'I får syv procent i rabat - og syv procent er efter min mening ingenting i en tid, hvor den offentlige sektor forhandler kanonstore rabatter hjem i deres rammeaftaler med forhandlerne - til gengæld skal I love, at I tegner så og så mange flere aftaler næste år. Og det tal lå 20-30 procent over, hvad der var i forvejen. Det syntes Finansministeriet af uransagelige årsager var en god handel, så de slog til, og det gjorde de ved at overtale nogle af de store, som politiet og Forsvaret, til at investere i det."

It-advokat Martin von Haller Grønbæk, der også er medlem af bestyrelsen for Foreningen af open source leverandører, kalder situationen absurd og mener, at en del af problemet er, at Microsoft sidder for tæt på beslutningerne.

"Det er jo absurd at være i en situation, hvor open source er mindre udbredt i den offentlige sektor end i den private. I alle andre lande er det omvendt, og det er, fordi vi har lagt os i en sele: Hvis du ser på Innovationsrådet og IKT-rådet og alle de råd, regeringen har, så sidder der en Microsoft-chef som formand eller rimelig tæt på beslutningerne. Det er grotesk, at landets it-indkøbspolitik i den grad baseres på en benovelse over, at en stor leverandør har lagt en udviklingsafdeling oppe i Vedbæk," siger han.

Jens Hørlück fortæller, at Århus Amt også har gjort sig nogle dyrtkøbte erfaringer omkring Microsofts forretningspolitik.

"Da Århus i sin tid skulle skifte system på hele gymnasieområdet, sagde Microsoft: 'Ok, I får det hele til undervisningslicens,' som er langt billigere. Men to år senere, da de så var godt i gang med Microsoft, hævede Microsoft prisen på administrationsområdet tilbage til den gamle. Så man bestak folk i en periode," siger han.

Morten Kjærsgaard mener, at vanetænkning er en væsentlig grund til, at de enkelte it-chefer i den offentlige sektor trods de ovennævnte forhold alligevel vælger Microsoft.

"Man fortsætter i det samme spor, for det er det, man altid har gjort og har fået at vide, er det sikre. Hvor man for 20 år siden sagde: 'Der er ingen, der er blevet fyret for at købe IBM,' siger man i dag: 'Der er ingen, der er blevet fyret for at købe Microsoft.'"

Kapitalisme på steroider

Han mener også, at en af forklaringerne på berøringsangsten over for open source er, at det passer dårligt ind i en klassisk økonomisk forståelse. Folk kan simpelthen ikke se, hvordan det kan hænge sammen, og det skyldes til dels det, man kan kalde myten om open source-bevægelsen. Den går på, at open source eksisterer alene på grundlag af glade privatpersoner, der i internationale brugerfællesskaber udelukkende motiveret af ønsket om en bedre verden og ud fra solidariske principper udvikler disse frit tilgængelige kildekoder til helstøbte programmer, som alle og enhver lige så frit kan hente til eget brug.

"Det globale open source-fællesskab omkring udvikling, fejlretning og oversættelse til mange sprog er en vigtig del af open source-modellen. Men det er forkert at tro, at det hele bygger på frivilliges arbejdskraft. Der er mange ansatte til at udvikle og yde support til programmerne," siger Per Henriksen, kampagnechef for forbundet af it-professionelle, PROSA, og han bakkes op af Morten Kjærs-gaard.

"Hvis du kigger på store open source virksomheder som Apache, Red Hat eller Mozilla, i de virksomheder får de ansatte løn, og nogle af dem er millionærer og nogle få af dem er milliardærer, og det er de blevet, fordi det er forretning og ikke filantropi," siger Kjærsgaard, der selv ejer open source-virksomheden Magenta. Open source kan således i økonomisk øjemed betragtes som en alternativ forretningsmodel, hvor kildekoden nok er frit tilgængelig og programmer i reglen er gratis, men hvor virksomhederne i stedet tjener penge på support, implementering og videreudvikling, ligesom udviklerne er lønnede ansatte, forklarer han.

"Men der er mange typer valuta i det her. En type valuta er penge, men en anden er anerkendelse, og det er også vigtigt i den her branche. Du bliver kendt som den, der lavede den her feature i et det her system, som gjorde, at 10.000 mennesker blev glade og opdagede, at du er dygtig. Det overskrider den klassiske økonomiske forståelse. Men der er stadig masser af god økonomi i at lave open source, og flere og flere virksomheder vokser på det," siger Morten Kjærsgaard.

Adjunkt Benedikte Brincker fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet har forsket i open source-programmørers motivation, og hun fremhæver også anerkendelse som et vigtigt parameter.

"Inden for det her miljø, som i meget høj grad består af mænd på 20-40 år, er de meget dedikerede til udvikling af kode, og det giver anerkendelse, hvis man kan udvikle en meget sofistikeret kode. Så der er også mange, der har det som en hobby. De betragter det som en måde at udtrykke sig selv, og dem, der er rigtig dygtige, bliver både af deres omgivelser, og betragter også sig selv som kunstnere; de taler om en smuk kode, ligesom matematikere kan tale om en smuk formel," siger Benedikte Brincker.

Martin von Haller Grønbæk mener dog, at de idealistiske forestillinger ubetinget hører fortiden til.

"Sådan var det måske, da det startede, men det er det ikke i dag. Det er bestemt ikke kommunisme eller socialisme, det er snarere omvendt. Det er kapitalisme på steroider. For når indgangsbarriererne er meget mindre, betyder det, at der er enormt mange, der kan komme ind på markedet og konkurrere. Så hvis du ikke kan levere varen som leverandør, bliver du bare udraderet, og det er jo kapitalisme eller markedsøkonomi, der vil noget. Alle de her almindelige mennesker, de ejer jo produktionsmidlerne, og det eneste råstof, du har brug for, er det, du tilfører ved din hjernekraft. Det er meget, meget socialt retfærdigt, det er meget demokratisk, og det er fantastisk for værdiskabelsen i samfundet, fordi en masse potentiale bliver realiseret, når folk ikke først skal spare op og spørge om lov, før de kan realisere deres ideer."

- Det lyder meget positivt?

"Jamen, overordnet set er det fantastisk. Det mener jeg virkelig. Strengt politisk er open source virkelig en gave til demokratiet. Det omkring bevægelsen er selvfølgelig interessant, men det er lidt irrelevant i dag. Når det er stort i Brasilien og Kina og i u-lande, så har det ikke noget at gøre med realisering af alternative samfundsmodeller. Det er fordi, det får markeder og ideer til at blomstre, så landene virkelig udvikler sig. "

- Hvor stort er det?

"Altså, der sker en masse lige nu, og for mig minder det lidt om internettet i 93-94. Det er et paradigmeskift på mange områder, som kommer til og allerede er ved at influere stort set alle forretningsområder, der har noget med it at gøre, og det er jo stort set alle. Jeg er meget optimistisk, men det er forbandet, at vi i Danmark ikke får det fulde potentiale ud af det. For det er helt sikkert et område, hvor vi kunne være førende."

Det gode i mennesker

Det er også et område, som virkelig kommer til at betyde noget i fremtiden. EU vurderer, at open source software i 2010 vil udgøre fire procent af medlemslandenes økonomi og 32 procent af al it-service.

Martin von Haller Grønbæk mener, at politikerne burde gøre meget mere for at ændre billedet.

"Det er helt åbenbart, at i stedet for at sende en masse penge ud af landet til en amerikansk virksomhed, så skulle man satse meget mere radikalt på at udvikle en open source-industri herhjemme. Det er absurd, særligt for en liberal regering, at man ikke vil gøre noget, der sikrer mere konkurrence og gør op med det forhold, at vi er utroligt afhængige af en enkelt udenlandsk leverandør. Men ud over Morten Helveg fra de Radikale, er de eneste, der tager det her alvorligt, de to poler i dansk politik, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Enhedslisten gør det, fordi de tror, det er socialisme, og Dansk Folkeparti gør det for at drille regeringen, og fordi en person som Morten Messerschmidt er it-kyndig," siger han.

Morten Kjærsgaard forventer heller ikke, at open source-industriens fremmarch i Danmark kommer til at ske hurtigt.

"Realistisk går der nok tre-fem år, før der virkelig begynder at ske noget med billedet af Danmark som Microsoft-land," siger han, men peger samtidig på, at vi lige nu er inde i en meget spændende fase, som kan fremskynde udviklingen.

"I øjeblikket kører vi i Danmark en forsøgsperiode med to dokumentformater, Microsofts format OOMXL og det åbne format ODF, og en forudsætning for at kunne fortsætte med at køre med to standarder - er uklogt, men det ønsker ministeren altså - er, at de to kan 'snakke sammen', og at der kan ses konkurrence på området. Hvis vi ikke inden for det næste års tid ser konkurrence på det her område, bliver Microsoft dømt ude - det har folketingspolitikerne sagt, og det er vi mange, der vil holde dem op på - og så kan det gå rigtig stærkt."

Måske er Microsoft også selv ved at åbne op over for open source. Virksomheden indledte i hvert fald tirsdag i denne uge en møderække omkring open source og fri software. En af de inviterede deltagere var Ole Tange, en af de programmører, der til dagligt har fingrene nede i tastaturet som ansat hos open source-virksomheden ANGE Optimization og i fritiden som det, han kalder 'open source hobbyist'.

- Hvad skete der til mødet?

"Tjah, det lader til, at de prøver at strække en hånd ud og få nogle udviklere til at udvikle fri software oven på Microsoft software. Mere var det vel ikke."

- Men ser du det som positivt?

"Altså, en udstrakt hånd er vel altid positivt, ikke? Jeg kan godt se, at bagtanken kan være at forplumre billedet, så Microsoft kan sige: 'Se, vi har også fri software her'. Men igen, en udstrakt hånd - jeg tror jo på det gode i mennesker, og det vælger jeg også at gøre her. Men der var altså ikke noget, hvor jeg vil sige, at her var virkelig noget bid til en Information-journalist. Det var der altså ikke."