16.31

"Bookies pay out for Boris win" (Bookmakerne udbetaler penge for sejr til Boris) lyder overskriften. Jeg køber Londons eftermiddagsavis The Evening Standard, men bliver ikke meget klogere. Ingen ved noget endnu, men den disede London-luft er fuld af rygter om, at den konservative Boris Johnson har slået Labour-veteranen Ken Livingstone ved borgmestervalget.

Jeg ringer febrilsk rundt til kollegaer, venner og selv gamle fjender for at få sidste nyt. Men der er ikke andet end rygter. Ifølge The Evening Standard er Boris Johnson foran. Men de ved lige så lidt som jeg.

Det er 20 timer siden valglokalerne lukkede, men der er endnu ikke noget resultat. Det skyldes ikke, at Ken Livingstone og Labour er begyndt på Zimbabwe-agtige tricks, men derimod at valgdeltagelsen er høj, og at valgsystemet er mere kompliceret end som så.

Sådan lyder det i hvert fald fra manden fra The Electoral Commission, den britiske valgkommission:

"Vælgerne har ikke kun én stemme, men to. Ud over at stemme på deres foretrukne kandidat skal de også stemme på den, som de næsthelst vil have. Hvis ingen af kandidaterne får mere end 50 procent, vil det komme an på, hvem der får flest stemmer som anden prioritet," fik jeg forklaret af embedsmanden, da jeg ringede tidligere på formiddagen.

17.54

Jeg har modtaget et VIP-kort fra en bekendt, der arbejder for Boris Johnson.

"Bare kom, det bliver et brag af en fest," lød det optimistisk, da han ringede sidst på valgaftenen - altså dagen inden.

Jeg ringer til min bekendte fra Boris Johnsons kampagneteam.

"Hvordan ved du det?", spørger jeg.

"Exit polls, mate. Det ser ud til, at vi er langt foran. Labours vælgere er blevet hjemme. Vores vælgere har stemt."

Hans optimisme er ikke mindre, da jeg ankommer til 18. etage i Millbank Tower. Stemningen er lidt flad, og jeg går igen.

21.00

Jeg er tilbage i Millbank Tower. Stadig ikke noget nyt. Sky News forsøger at få tiden til at gå. Men der er mere liv - omend af den mere dekadente slags. Nu er de her alle sammen; alle de rige, de smukke og dem, der gerne vil skrives om i ugebladene.

Oppe i baren sidder Andrew Lloyd Webber og Tim Rice, de to, der sammen skrev Jesus Christ Superstar og andre musicals.

Og så er der de mere eller især mindre påklædte damer udlånt af stripklubejeren Peter Stringfellow, der også har betalt for lokalerne. Det minder mere om Federico Fellinis film La Dolce Vita end om en politisk sejrsfest.

Der er noget charmerende over den totale dekadence - men også noget ufrilligt morsomt over, at den britiske overklasse stadig holder fester, som de gjorde under Imperiet.

"Jeg er danser," siger damen ved siden af mig i baren, da jeg spørger, om hun har arbejdet i valgkampen. Hendes interesse for transportpolitik er ikke imponerende - men det er at dømme efter hendes fysik heller ikke det, hun tjener penge på.

22.00

Boris Johnson har ikke vundet endnu, men det ser godt ud. Resultaterne fra omegnskommunerne ser fornuftige ud, og samtidig er valgdeltagelsen lav i Labours højborge i East End. Vi venter og prøver de drinks, som vi normalt ikke har råd til.

23.48

Endelig sker der noget. Anthony Meyer fra Valgkommissionen er på fjernsynet. På halvtør embedsmandsvis bekendtgør han resultatet:

"Boris Johnson 1,2 millioner stemmer; Ken Livingstone 800.000."

De øvrige kandidater får mindre end i gennemsnit 70.000. Men ingen har absolut flertal. Andenprioritetsstemmerne skal tælles op. Boris får 200.000. De bliver lagt til de stemmer, han allerede har fået. Han kan ikke indhentes.

"Jeg erklærer hermed Boris Johnson for vinder af borgmestervalget i 2008," siger valgkommissionsformanden.

Jublen er næsten total i Johnsons hovedkvarter, men ikke dybtfølt.

Partiformand David Cameron brøler højt - men også en anelse påtaget, da resultatet offentliggøres. Han ved, at det ikke bliver let at koordinere sin politik med den uforudsigelige Johnson. Det er en offentlig hemmelighed, at Cameron ikke var begejstret for Boris Johnsons kandidatur.

Johnson er en kontroversiel politiker. Det er næsten uundgåeligt, at der vil opstå problemer. Og Boris Johnson er ikke kendt for at holde kæft - endsige følge partilinjen. De konservative kan ikke længere bare kritisere Labour. Det kan blive et problem!

Johnsons sejrstale er rodet. Han falder over ordene. Man får indtryk af, at Boris Johnson enten er fuld eller ikke ved, hvad han taler om. Men nu er han borgmester for 7,5 millioner mennesker i Europas mest multikulturelle by. So help us God!