"Jeg vil gerne have en arbejde," sagde pigen til lederen af skotøjsafdelingen i Føtex.

Egentlig var hun et par måneder for ung og hendes sprog for dårligt, men chefen kunne se, at pigen var ivrig og indstillet på at lære.

"Jamen, ok. Og så hedder det i øvrigt et arbejde."

Özlem Cekic erindrer situationen som et afgørende eksempel på, hvordan hun som ung fik en udstrakt hånd fra en voksen, der troede på hende. En tillid, der gjorde det muligt for Özlem Cekic at bryde familiemønstret, få en uddannelse og mønstre et engagement, der har bragt hende i Folketinget for SF.

Som nyudnævnt socialordfører kan hun trække på sine erfaringer fra syv års arbejde som sygeplejerske blandt andet med job i distriktspsykiatrien på Nørrebro.

"Jeg tager en virkelighed med, som de fleste herinde ikke kender," siger hun og udpeger sin vigtigste opgave: At synliggøre konsekvenserne af fattigdom i Danmark anno 2008.

"Hvad sker der f.eks., når forældre ikke har råd til at købe penicillin til deres børn? Mange mennesker er slet ikke klar over, at der eksisterer fattige i Danmark," siger hun og tilføjer om en nylig folketingsdebat:

"Den konservative socialordfører vidste ikke engang, hvor meget man får i starthjælp. Jeg måtte fortælle hende, at man får 4.500 kr."

Set fra børnehøjde

Historierne fra en rå virkelighed kommer væltende. Om familien, der havde et computertastatur, men manglede skærmen.

"Jeg spurgte dem, hvor den var, og de svarede, at de håbede en dag at finde en skærm i affaldscontaineren. Det var også derfra tastaturet kom. Det er Danmark i dag."

Hun er harm over de øgede kontrolforanstaltninger og straffesanktioner over for mennesker, der ikke har ret meget.

Mens samfundet som udgangspunkt har tillid til lønmodtagere og derfor nøjes med stikprøver på deres selvangivelser, skal folk på overførselsindkomst "tjekkes i hoved og biib", som hun siger:

"Vi undertrykker dem, der ikke har ressourcerne."

300-timers regel, starthjælp og loft over kontanthjælpen er medvirkende til den skævvridning, som gør Özlem Cekic vred. Ikke mindst fordi det rammer børnene.

"Det nytter ikke bare at slå de her folk oven i hovedet, for de er ikke i stand til at reagere på det."

Hun nævner forældre, som slet ikke er i stand til at tage sig af deres børn. Her hjælper pisken ikke.

"Man er nødt til at se det her fra børnehøjde. Hvis mor ikke er i stand til at børste børnenes tænder eller smøre dem et stykke mad, så må vi komme og hjælpe hende med at lære det."

- Hvorfra vil du få de menneskelige og økonomiske ressourcer til den indsats?

"Når det drejer sig om børn og om at bryde den negative sociale arv, er det altid billigere at gøre noget end ikke at gøre noget," siger hun og peger på, at en tidlig anbringelse i familiepleje koster omkring 100.000 kr., mens prisen for en plads til forhærdede unge på en specialdøgninstitution starter i omegnen af en million.

"Så pengene er der i systemet, og hvis der er råd til skattelettelser for over 30 mia. kr., er der vel også råd til, at lille Michael kan få en familie? Jeg kan slet ikke få det til at hænge sammen."

Fogh og von And

Özlem Cekic anklager Velfærdsministeriet for blot at lappe på de sociale problemer. Således giver man en kortsigtet bevilling til de hjemløse frem for at forhindre, at folk bliver sat på gaden. På overfladen skal det se pænt ud:

"Regeringen laver wellness-politik frem for socialpolitik."

Og statsministerens sociale engagement kan ifølge Cekic ligge på et lille sted:

"Anders Fogh minder meget om Onkel Joakim; han sover med sine penge og foragter de fattige. Han siger, at Danmark er mulighedernes land - ja, hvis man har en indtægt på over en halv mio. kr., en villa, en Audi og en lille hund. Ikke hvis man er en psykisk syg familie med indvandrerbaggrund."

Hun kommer i tanke om en episode for et år siden, hvor hun som sygeplejerske oplevede, at en mor efterlod sit syge barn på hospitalet.

"Hun ville ikke have noget med barnet at gøre."

Ifølge journalen havde myndighederne i flere år haft mistanke om, at barnet blev misbrugt seksuelt, men det så ifølge Özlem Cekic ikke ud til, at kommunen havde råd til at sætte ind.

"Så hospitalet sendte barnet hjem med en pose medicin og en taxabon. Sådan nogle sager er der mange af," siger hun og efterlyser politisk mod til at prioritere.

"For mig er det utrolig vigtigt at være en stemme for dem, der ikke selv har en stemme - også selv om der ikke er stemmer i det."