Danske unge og studerende arbejder langt mere end deres jævnaldrende i andre vestlige lande, viser en ny international undersøgelse som en gruppe forskere fra Handelshøjskolen på Aarhus Universitet har været med til at lave. Det sikrer danskerne en verdensrekord i høje lønninger og høj mobilitet, fordi de studerende varetager en stor del af de lavtlønnede job, men hurtigt fortsætter til bedre betalte jobs, konkluderer professor Niels Westergård-Nielsen. Omvendt gør de unge og studerendes arbejdsiver det vanskeligt for især nydanskere at komme ind på arbejdsmarkedet.
"Det er slående, at vi har langt flere unge og studerende på arbejdsmarkedet end i de andre lande i undersøgelsen. Inden for hotel- og restaurationsbranchen er det op imod 15-20 procent, men det har den effekt, at det er langt sværere for ikkedanskere at få arbejde. Faktisk overtager de studerende en lang række lavtlønnede jobs, og det er også en af årsagerne til, at indvandrere i Danmark har en langt dårligere erhvervsfrekvens end i mange andre lande," fortæller Niels Westergård-Nielsen.
Han har netop udgivet bogen Low wage work in Denmark som led i den internationale undersøgelse, hvor forskerne har sammenlignet løn, mobilitet og erhvervsfrekvens inden for en række lavtlønsområder i Danmark, Frankrig, Holland, Tyskland, USA og Storbritannien.
Højkonjunktur
Regeringens planer om at hæve fribeløbet for de studerende, så de kan arbejde endnu mere ved siden af studierne, vil øge effekten af, at de studerende skubber de svageste ud af arbejdsmarkedet, mener Niels Westergård-Nielsen.
Anders Ejrnæs, der er adjunkt på Roskilde Universitetscenter med speciale i etniske minoriteters forhold på arbejdsmarkedet, er enig i, at de unge og studerende skubber nydanskere ud.
"Det er jo de samme ufaglærte job, de konkurrerer om, og det er klart, at de unge og studerendes høje erhvervsfrekvens gør det sværere for indvandrere og flygtninge. Højkonjunkturen gør, at det lige nu er nemmere for ikkedanskere at komme i arbejde, men spørgsmålet er, om det ikke er indvandrere og flygtninge, der taber kampen om jobbene, når konjunkturerne vender," siger Anders Ejrnæs.
Et andet problem i forhold til de mange studerende i lavtlønnede job er, at de studerende ofte kun arbejder der i kort tid og oftest ikke er organiseret.
"Det er med til at gøre arbejdsvilkårene i disse brancher langt dårligere, og det er også det overordnede mønster, vi ser for indvandrere på det danske arbejdsmarked, at de klumper sig sammen i bestemte brancher med langt ringere arbejdsvilkår end på resten af arbejdsmarkedet," siger Anders Ejrnæs og tilføjer, at fagbevægelsen ikke har været særligt gode til at tage sig af indvandrerne på det danske arbejdsmarked.
Arbejde er en tradition
Niels Westergård-Nielsen mener, at en af forklaringerne på, hvorfor de danske unge og studerende arbejder så meget, er kvote 2, hvor det er muligt at samle point via erhvervsarbejde, så man kan komme ind på en uddannelse. Andelen af kvote 2-pladser på de danske uddannelsesinstitutioner er dog blevet væsentligt sat ned de seneste par år, og det kan ændre på de unge og studerendes arbejdsmønstre.
Levevilkårsordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Pernille Miller, mener snarere, at de studerendes arbejdsomhed hænger sammen med tradition.
"Hvis man sammenligner de danske studerende med svenske og norske studerende, så arbejder vi også langt mere, så jeg tror snarere, det handler om kultur, at unge allerede i 13-års alderen begynder at arbejde," siger Pernille Miller.
DSF går ikke ind for, at de studerende skal kunne arbejde meget mere ved siden af SU'en, end de allerede kan i øjeblikket.
"Studiejobs har en gavnlig effekt i forhold til studiet og ens resultater, men kun hvis de studerende ikke arbejder mere end 10-15 timer og til en ordentlig løn, så de ikke presser lønniveauet ned, for de andre i branchen," siger Pernille Miller.