BRUXELLES - "Jeg kunne godt tænke mig, at vi får en lidt mere fordomsfri debat om gmo," skrev fødevareminister Eva Kjer Hansen forleden i et læserbrev i Information.

I de seneste måneder har ministeren udtrykt sig i positive vendinger om genmanipulerede planter, de såkaldte gmo'er, og hun kræver igen og igen en debat baseret på argumenter frem for følelser.

Lige nøjagtig det bebrejder miljøfolkene i Greenpeace ellers ministeren for: Organisationen skoser ministeren for hendes "ugennemtænkte udtalelser".

"Fødevareministeren vil lempe gmo-reglerne for på den måde at løse både den globale fødevarekrise og de danske svineproducenters økonomiske problemer. En udmelding, der i den grad skyder helt forbi al fornuft," mener Dan Belusa fra Greenpeace.

Her er vi ved debattens kerne netop nu: Kan genmanipulerede planter løse fødevarekrisen?

Gmo kommet for at blive

"Der er mange følelser involveret i det her - blandt andet i forhold til, om udviklingen går for stærkt. Personligt mener jeg, at debatten bærer lidt præg af teknologisk forskrækkelse," sagde Eva Kjer Hansen ved en konference om gmo'ers mulige gavn i april i Wien.

"Gmo er kommet for at blive. Vi kan bare se ud over Europas grænser. Teknologien rummer muligheder for at afkoble sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning, så vi kan øge velfærden for flere mennesker uden at øge miljøbelastningen. Og vi må ikke glemme perspektiverne for udviklingslandene i form af dyrkningssikkerhed- og dermed mad på bordet."

Ifølge Eva Kjer Hansen bliver genetisk modificerede afgrøder mere og mere udbredt verden over og en voksende del af landmænds dagligdag. Omkring 20 procent af det foder, som danske landmænd giver deres dyr, er ifølge ministeren allerede gmo-foder. De store danske landbrugsforeninger går da også ind for gen-planter.

"Anvendelse af bioteknologi, herunder genteknologi, bør fremmes," lyder Landbrugsraadets officielle linje.

Begrundelsen er, at genteknikken kan være med til at videreudvikle landbrugsproduktionen, kan give flere valgmuligheder og bidrage til samfundsudviklingen også uden for landbruget.

Befolkningen imod

Dansk landbrug er blandt de mest effektive i Europa, Danmark har sågar en avis ved navn Effektivt Landbrug med et weekendoplag på 17.000, hvis læsere formentlig findes blandt ejerne af Danmarks 48.000 landbrugsbedrifter. Og avisen lægger ikke skjul på sin holdning til gmo:

"Fødevareminister Eva Kjer Hansen forsøger at slå hul igennem den kritiske holdning til gmo, som blev resultatet af 1990'ernes gmodiskussioner," skrev Effektivt Landbrug i april.

"Fødevareministeren og dansk landbrug skal imidlertid ikke forvente hjælp fra befolkningen i deres kamp for at få tilladt mere gmo-foder i EU. Tværtimod kan det blive op ad bakke hele vejen," hedder det videre i artiklen, der konkluderer:

"Håbet er imidlertid, at den nuværende fødevarekrise kan vende forbrugernes skepsis, fordi de i højere grad føler sig klemt økonomisk af at skulle bruge flere penge på mad."

Spørgsmålet er dog, hvilken indflydelse det har på madpriserne, om danske landmænd fodrer grise og kyllinger med genmanipuleret foder eller ej.

Dansk landbrug og fødevareministeren er især bekymret over, at det tager lang tid at få gen-planter og gen-foder godkendt i EU. Ifølge Bruno Sander Nielsen fra Landbrugsraadet er problemet ikke så meget, om f.eks. den nye foderplante Roundup Ready II soja bliver godkendt - det skal den nok blive efter de almindelige regler. Problemet er, hvor hurtigt den bliver godkendt, mener han.

Sojabønnen, der indeholder et gen produceret af det amerikanske firma Monsanto, kan uden at gå ud klare større mængder af ukrudtsmidlet Roundup end sædvanlige sojabønner. Roundup Ready II er en forædling af den tidligere bønne. Det skal øge udbyttet, selve kemiresistensen er den samme, forklarer Bruno Sander Nielsen.

Risikoen, hvis ikke bønnen godkendes i en fart, er - i allerværste fald - at foderpriserne stiger med 600 procent. I hvert fald ifølge EU-Kommissionens skrækscenarie. Kommissionen har dog også to mildere scenarier. Men de 600 procent dukker op midt i debatten om de høje fødevarepriser. Det vækker bekymring hos danske landmænd. De fodrer deres grise og kyllinger med soja og importerer størstedelen fra USA, Brasilien og Argentina.

USA har allerede godkendt den resistente sojabønne, og hvis de andre lande følger trop før EU, så stiger priserne i Europa drastisk, forklarer Bruno Sander Nielsen.

"Så vil EU blive nettoimportør på svine- og fjerkræskød," advarer han på baggrund af analysen fra EU.

Prisfald

Dan Belusa fra Greenpeace tror imidlertid ikke på, at det har større indflydelse på foderprisen, om gen-planter er tilladt eller ej.

"USA har ingen restriktioner på gmo-afgrøder, og de har oplevet næsten en tredobling af foderprisen siden 2006," siger han. "Prisstigningerne oplever man også i USA."

Desuden importerer danske landmænd mest fra Argentina og Brasilien, som har været påpasselige med at indføre nye sorter, før de var godkendt i Europa. Normalt bliver nye gen-planter nemlig ikke frigivet på markedet i de lande, hvor dyrkning er tilladt, før de er godkendt også til eksport til Europa, der er verdens største soja-importør.

USA har stor interesse i at eksportere genmanipulerede afgrøder og i, at Europa lemper restriktionerne. Amerikanernes eksport af majs brød nemlig sammen, efter at gen-planter blev sædvane. I 1996 - før gmo-planter blev almindelige i USA - solgte amerikanske landmænd masser af majs til Europa, 3,15 millioner tons blev det til i 1996. I 2005 var eksporten faldet til 33.000 tons, skriver forfatteren Mark Schapiro i sin bog Exposed, hvor han analyserer EU's markedsregler set fra en amerikansk synsvinkel.

"I løbet af ti år - og netop de ti år, hvor genetisk manipuleret mad blev en dominerende del af den amerikanske fødevareforsyning - er det, der engang var USA's stærkeste eksportmarked, svundet med 90 procent," skriver Schapiro.

Den pris, de amerikanske landmænd kunne få for deres majs, faldt markant.

"Store kornproducenter som Kina, Brasilien og Ukraine træder til og træder i USA's sted ved at levere ikke genetisk manipuleret majs og andre afgrøder til Europa," konstaterer Schapiro.

Ny forskning

Mens den danske fødevareminister altså ønsker at bane vej for flere gmo-afgrøder, er der andre steder i Europa regioner eller endda hele lande, der kæmper en indædt kamp mod gmo-planter.

F.eks. har den østrigske Niederösttereich-region forsøgt at få lov til at lukke gen-planter ude af regionen. Niederösttereich gik hele vejen til EF-Domstolen, som dog forbød østrigerne at indføre et forbud.

Der er dog flere lande, der har forbudt enkelte gen-planter, senest har Rumænien i slutningen af marts sluttet sig til gruppen af lande, der ikke tillader et andet Monsanto-produkt, majsen MON 810. De andre lande er ifølge avisen International Herald Tribune Østrig, Grækenland, Ungarn og Frankrig, som alle frygter, at gen-planten kan skade andre arter.

Midt i debatten offentliggøres så ny og uventet forskning fra USA: Genmanipulerede sorter giver ikke større udbytte, tværtimod: Genmodificering sænker afgrødernes produktivitet.

Barney Gordon, der er professor ved afdelingen for agronomi på Kansas Universitetet, står bag det opsigtsvækkende forskningsresultat. Han fortæller til den britiske avis Independent, at han gik i gang med sin undersøgelse, fordi mange landmænd, der var gået over til gen-planter, "bemærkede, at udbyttet ikke var så højt som forventet, selv under normale betingelser".

Barney Gordon dyrkede Monsantos sojabønner på en mark og almindelige bønner på en anden mark. Kun hvis han gav ekstra gødning til gen-bønnerne, fik han samme udbytte. Ifølge Independent tyder undersøgelsen på, at selve det at genmanipulere sænker produktiviteten.

Monsanto kommenterede forskningen og sagde, at de var overraskede over, hvor stort et fald i udbyttet forsøget fra Kansas viste. Men at udbyttet faldt var ingen overraskelse. Til Independent sagde selskabet, at sojabønnen ikke var udviklet til at øge udbyttet, men at selskabet er i gang med at udvikle en ny sort, som gør.