Lars Emil Johansen kaster sig 23.april ud i et omfattende causeri om den uretfærdige behandling, Grønland angiveligt skulle være udsat for efter tv-udsendelsen 'Flugten fra Grønland'.

Tv-udsendelsen satte focus på nogle uheldige eksempler med sammenblanding af personlige og samfundsmæssige interesser i blandt andet sager om angiveligt ulovlige salg af hjemmestyre-ejede chefboliger, om angivelige nepotistiske ansættelser i offentligt ejede selskaber og om omfattende sociale og undervisningsmæssige problemer i det grønlandske samfund. Udsendelsen var vinklet meget spidst og kunne godt give seeren det helhedsindtryk, at der her er tale om et land i opløsning. Efterfølgende er producenten anmeldt til pressenævnet, uden at der har givet anledning til påtale. Ligeledes har politiet afvist, at der skulle være grundlag for at retsforfølge producenten eller instruktøren for blandt andet bagvaskelse.

Lars Emil Johansen finder det blandt andet uretfærdigt, at Air Greenlands direktør Michael Binzer offentligt har anklaget det grønlandske hjemmestyre for korruption, nepotisme og udpegninger af ansatte uden kvalifikationer. Lars Emil Johansen imødegår beskyldningerne med konstateringen af, at der til dato ikke er ført en eneste sag om korruption i Grønland.

Man kan spørge sig selv, hvem der egentlig skulle anmelde en sådan sag. Den korrupte eller den korrumperende?

Sammenspist

Som Lars Emil Johansen ganske rigtigt konstaterer, er de menneskelige relationer i Grønland så sammenspiste gennem familie-, parti- eller andre relationer, at det vil være svært i alle tilfælde at fordre uafhængighed af enhver samfundsmæssig relation. Så meget desto vigtigere er det, at armslængedeprincippet holdes strengt i hævd.

Disse sammenspiste relationer gør samtidig, at det er omsomst at forvente et retsligt opgør med eventuelle korruptionsmistanker. En anmeldelse om sådanne mistanker vil være et konfrontatorisk opgør, som qua indbyggernes traditionelle indbyrdes afhængighed ligger langt fra den grønlandske naturgivne mentalitet. En anmeldelse af sådanne mistanker vil virkelig være at skyde sig selv i foden og vil føre til anmelderens snarlige exit fra fællesskabet.

At det grønlandske retsvæsen derudover både er ganske ungt og i høj grad besat af uuddannede lægdommere, gør blot gennemførelsen af et sådant retsopgør endnu mere uoverkommeligt.

Ligeledes forholder det sig med beskyldningerne om nepotisme i forbindelse med ansættelser i hjemmestyreejede selskaber og den offentlige administration. Her imødegår Lars Emil Johansen kritikken med "at alle stort set er i familie med hinanden" og at Grønland burde arbejde for et "eget kodeks", hvad angår nepotisme.

For det første er langt fra alle grønlændere i familie med hinanden. I bund og grund er essensen af sammenstillingen derfor en slet skjult legitimering af landets ledende elites uhæmmede begunstigelse af loyale støtter med ansættelser, som disse ikke nødvendigvis er kompetente til.

Desuden findes der ikke andet 'kodeks' end det uudtalte kodeks, som politikerne og toplederne selv finder for godt - for egne interesser.

Mod bedre vidende

Iagttagere af grønlandsk politik gennem de senere år vil vide, at Lars Emil Johansen udtaler sig behændigt mod bedrevidende, idet han selv for nogle år siden fik møvet sig ind i hjemmestyrets fiskeriselskab Royal Greenland - et af verdens 10 største fiskeriselskaber, uden den mindste forudsætning - nemlig som vicekoncerndirektør.

Dette uden anden forudsætning end magten til at gennemtrumfe ansættelsen og dertil en milliongage - og efter frivillig tilbagetræden et gyldent håndtryk på syv millioner.

Johansen besværer sig også over, at NGO-organisationen Transparency International nu har meddelt, at de vil foretage undersøgelser specifikt af forholdene i Grønland, og at Grønland ikke længere skal figurere sammen med Danmark. Dette falder ham svært for brystet og skule være efter hans mening være et udtryk for en 'negativ særbehandling'. Det forholder sig præcist omvendt: Grønland bliver undersøgt præcist som andre lande og kan nu ikke dække sig ind under Danmarks imponerende topplacering.

Lars Emil Johansens tendentiøse udfald indikerer stærkt, at Grønland ikke selv kan leve op til en lignende topplacering.

Henrik Lund-Andersen er borger i Grønland