Køb en professor - det koster kun to millioner kroner. Det ser ud til at være politikken på landets største forskningsinstitution, Københavns Universitet. Da Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI) og CO-industri i 2003 besluttede sig for at støtte Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet med tilsammen cirka fire millioner kroner årligt, var det et implicit krav, at centerleder Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsen i forbindelse med bevillingen blev forfremmet til professorer.
I et brev fra DA hedder det blandt andet:
“DA lægger som bevillingsgiver vægt på, at centerleder Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsen opnår ansættelse som forskningsprofessorer i overensstemmelse med universitetets gældende regler.” Et lignende brev er sendt fra DI og CO-industri.
Dette krav efterlevede Københavns Universitet, og efter en professorbedømmelse foretaget af to kolleger, har Jesper Due og Jørgen Steen Madsen siden april 2005 været professorer ved Københavns Universitet. Det viser en aktindsigt, som bladet Forskerforum har fået fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Dermed har DA, DI og CO-industri reelt sikret sig, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen kan udtale sig i medierne som professorer ved Københavns Universitet, med den anerkendelse, der følger med professortitlen. Vel at mærke selvom deres løn primært er betalt af arbejdsmarkedets parter - og selvom de ikke på normal vis har søgt et professorat i konkurrence med andre kvalificerede ansøgere.
Der er ikke noget ulovligt i manøvren, for ifølge ansættelsesbekendtgørelsen kan fakultetet vælge at besætte eksternt finansierede stillinger professorstillinger uden at slå dem op. Forskerforums aktindsigt kommer efter de seneste måneders historier om FAOS’ og centrets uafhængighed. Information har blandt andet skrevet om problemerne i, at det er arbejdsmarkedets parter, der financierer hovedparten af forskningen på FAOS, som netop handler om arbejdsmarkedet.
Enkelte kolleger har kritiseret forskningen på FAOS for at være ‘systembevarende’ og FOA’s formand, Dennis Kristensen, har desuden sagt om FAOS, at “af og til lyder deres udtalelser mere som politiske budskaber fra Dansk Arbejdsgiverforening, end det lyder som forskning.”
Nu viser det sig altså, at tre af FAOS’ største bidrags- ydere har haft en finger med i spillet i forbindelse med professoransættelserne, af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Det er der ikke noget odiøst i, mener rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen:
“Man har lov til at stille forslag - det er der ikke noget odiøst i. Men det er ikke sikkert, de bliver imødekommet. Det er de så blevet i det her tilfælde, og det er fordi dekanen har skønnet, at det var noget, man var interesseret i,” siger Ralf Hemmingsen og tilføjer:
“Forudsætningen for, at blive ansat som professor i forbindelse med en ekstern bevilling er, at det har universitetets interesse og at personen bliver fagligt bedømtprofessoregnet. Man kan ikke bestille professorater, hvis ikke det er noget, universitetet er interesseret i at beskæftige sig med.”
- Vil det sige, at hvis det er et område, som universitetet gerne vil beskæftige sig med, så kan man godt bestille professorater?
“Man kan aldrig bestille noget og i den konkrete sag har den tidligere dekan og institutleder fortaget en vurdering.”
Ralf Hemmingsen læser desuden ikke brevet fra DA som et krav om, at de to bliver professorer:
“Jeg læser citatet som et ønske om, at forvisse sig om, at de personer, der indgår i bevillingen, har styrken til at bestå en professorbedømmelse. Det er et kvalitetskrav, som universitetet vel kun kan være enig i. De skal kunne bestå en professorprøve. Jeg ser det ikke som om, at de går ind og blander sig, men som et kvalitetskrav.”
- Hvorfor kan de så blande sig i, hvilke personer, der skal ansættes. Man kunne jo kræve en professortitel og så kunne KU slå stillingen op?
“Ansættelsesbekendt- gørelsen gør det muligt at ansætte personer på eksterne bevillinger uden opslag, og det har fakultetet valgt at benytte sig af her.”
- Er det almindeligt, at man gør sådan?
“Det er sket i et begrænset antal andre tilfælde - jeg har ikke tal på hvor ofte man gør det.,” siger Ralf Hemmingsen.
Dansk Arbejdsgiverforening stiller i brevet også en række andre krav til Københavns Universitet: Blandt andet ønsker man at blive en del af FAOS’ referencegruppe lige som man lægger vægt på, at FAOS trods den eksterne finansiering er “tilknyttet Københavns Universitet.”
De konkrete krav ønsker Ralf Hemmingsen ikke at kommentere, fordi det er en gammel sag mellem fakultetet og de eksterne parter, men generelt mener han ikke, at det er problematisk, at eksterne stiller den slags krav til universiteterne:
- Ser du ingen problemer i, at eksterne finansieringsparter kan gå ind og påvirke sådan nogle beslutninger?
“Det er vigtigt, at man ikke kan censurere forskningsresultaterne. Når man har stukket bananen ind i grotten, så bliver den derinde - man kan ikke trække pengene ud igen, hvis man ikke kan lide resultatet.”
- Men du ser ingen problemer i den fremgangsmåde?
“Det er ikke en generel model for udvikling af universiteternes forskningsområder. Men det er et supplement. Udgangspunktet er, at vi selv har en vision om, hvilke fagområder der skal styrkers og hvilke stillinger, vi skal slå op - det er et af vores hovedansvar. Men jeg synes det er ok, at muligheden er der.”