Efter en uafsluttet diskussion i folketingsgruppen forsøgte S-toppen i går at trække en streg i sandet i tørklædesagen: Dommere samt politifolk og soldater skal ikke have lov til at bære tørklæde.
"Vi har en sund skepsis til, om religiøse symboler bør fylde så meget i det offentlige rum. Derfor har vi også tydeligt sagt, at vi ikke mener, at dommere bør bære religiøse symboler tydeligt", sagde den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt - og betonede, at spørgsmålet er rent teoretisk:
"Det bliver jo nok ikke i min levetid, at vi får en muslimsk kvinde som dommer i en domstol", sagde Helle Thorning-Schmidt. Men meldingen gælder ikke de hundredvis af civile domsmænd og nævninge, der er en integreret del af det danske straffesystem.
"Det har vi ikke taget stilling til, men jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skal have regler for det. Det her handler om dommerne", lød det fra S-formanden.
Ifølge Informations oplysninger blev spørgsmålet om domsmænd og nævninger dog slet ikke diskuteret på gruppemødet i går - på trods af, at Domstolsstyrelsen netop også inddrog lægdommere i sin afgørelse om at tørklæder er tilladt i danske retssale.
S i splid
Helle Thorning-Schmidt måtte erkende, at det ikke var lykkedes at skabe enighed om en fælles socialdemokratisk holdning i tørklædediskussionen - og efterfølgende var flere gruppemedlemmer da også ude og lægge markant afstand til beslutningen: Partiets arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov kaldte partiets diskussion 'forfejlet' - og også Mette Gjerskov og Lise von Seelen kritiserede 'stregen i sandet'.
Trods udmeldingen er diskussionen om tørklæder - der blussede op, da partiets integrationsordfører Henrik Dam Kristensen gjorde sig til fortaler for et totalt tørklædeforbud hos myndighedspersoner - stadig ikke afsluttet:
Også på Socialdemokraternes gruppemøde i dag er tørklæder et punkt på dagsordenen, da ikke alle gruppens medlemmer nåede at komme til orde i går.
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup ryster på hovedet af den socialdemokratiske beslutning.
"Det kan man ikke bruge til noget, hvis de ikke har diskuteret domsmændene. De er ligestillede med dommerne i langt de fleste sager," siger Peter Skaarup, som taler for et tørklædeforbud hos såvel dommere, som domsmænd og nævninge.
"Det er tyndt, at Socialdemokraterne ikke engang har diskuteret det. Men hele forløbet bærer præg af et parti i splid med sig selv," siger Peter Skaarup.
Bekymring hos V og K
Hos de konservative har man endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvorvidt dommere og/eller domsmænd kan bære tørklæde. Udgangspunktet er, at borgerne skal have tillid til retssystemet, mener den konservative retsordfører Tom Behnke, der dog selv har en klar personlig holdning:
"Hvis jeg stod over for en dommer, som bar tørklæde, eller som skiltede med en klar politisk eller religiøs tilknytning, ville jeg ikke have tillid til ham eller hende. Og i forhold til domsmændene ville jeg også have det svært med det," siger han.
Mens Socialdemokraterne altså har trukket en streg, så arbejder både regeringen og regeringspartierne forsat med at finde en holdning.
"Vi drøfter det løbende, det er meget svært, fordi der er så mange dilemmaer," siger Tom Behnke.
Hos Venstre har man heller ikke taget endelig stilling - med retsordfører Kim Andersens bekymring for tørklæder og andre religiøse symboler omfatter også lægdommere:
"Det er meget problematisk at udstille et religiøst tilhørsforhold i en domsproces. I håndhævelsen af dansk ret er det fundamentalt, at vi har tillid til, at det bygger på retsprincipper. Det er et principielt synspunkt i forhold til det, der foregår i en retssag," siger Kim Andersen.