Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Jens-Erik Kristensen er overrasket over den måde de eksterne organisationer i brevene til Københavns Universitet blander sig i universitetets anliggende:

»Det er helt grotesk, at det her kan ske. Jeg synes virkelig, at de breve er langt ude. Det er måske ikke så overraskende, at man laver den slags aftaler i smug, men at det nærmest fremstilles som en betingelse, er helt vildt. Alene det at anmodning om det – ja bare så meget som antyde det, er uacceptabelt,« siger han. Han er især overrasket over den selvfølgelighed, som formuleringerne er udtryk for:

»Når det kan ske i fuldt dagslys, så siger det noget om, at folk i DA og de andre organisationer betragter universiteterne som nogle, der er til for at servicere de interesser, der kommer ude fra – og det sker sådan set med belæg i den politik, som regeringen fører på området. Og universiteterne gør klogt i at makke ret, eftersom de derved får sikret nogle midler, som de ellers ikke ville få del i,« siger Jens Erik Kristensen.

Han hæfter sig navnlig ved, at organisationerne ikke blot ønsker et professorat, men at de ligefrem sætter navne på:

»Man kunne have skrevet noget i stil med ”vi vil lægge vægt på, at der opslås et forskningsprofessorat.” Men det står der jo ikke. Det er to konkrete personer, der skal ansættes. Så man sikrer sig både, at der kommer professorer inden for det felt, man ønsker – og samtidig bestemmer man også, hvem det skal være.«