BEIJING - “Er denne mand djævlen eller en frelser,” spurgte tv-stationen NHK sidste år om hovedpersonen i den japanske dramaserie Gribben. Han var en fundmanager, der havde til opgave at opkøbe gældsplagede japanske firmaer for et amerikansk investeringsfirma.
Der er efterhånden ingen tvivl om, hvad den japanske regering og japanske firmaer vil svare på det spørgsmål: ‘Djævel!’
Mistroen til udenlandske penge er vendt tilbage, og Japan er ved at smække døren i for at holde dem for porten.
Europas handels-tsar Peter Mandelson beskrev i sidste måned Japans opførsel som et “globaliseringsparadoks”, som “i sandhed er rystende”.
I en tale til sine japanske værter beskrev EU’s handelskommissær deres land, som “det mest lukkede investeringsmarked i den udviklede verden”.
Mandelson noterede sig, at Japan er mere end villig til at sende sine egne investorer ud i verden for at drage fordel af “et åbent globalt investeringsklima”, mens manglende Japans gæstfrihed er ved at få det resultat, at udenlandske firmaer vender ryggen til verdens næststørste økonomi.
Han havde medbragt tallene til at bevise sine påstande. Japans investeringer i udlandet lød på 50 mia. dollar i 2006. I samme periode investerede hele EU sølle 500 mio. dollar i Japan. Det er forbløffende, fandt Mandelson, at EU handler mere med Schweiz end med Japan.
I 2006 udgjorde udenlandske investeringer i Japan blot 2,5 procent af BNP. Til sammenligning var tallet for Storbritannien 47 procent, 33 procent for Frankrig, 25 procent for Tyskland og 13,5 procent for USA.
Den eneste konklusion, som investorer kan komme frem til, er, at Japan simpelthen ikke er interesseret i deres penge.
Konsekvensen er, at mange fonde og investeringsfirmaer enten har skruet dramatisk ned for deres ambitioner i Japan eller har besluttet sig for helt at opgive landet. De ser den japanske økonomiske politik som uklar: Ønsker Japan overhovedet at omfavne den globale økonomi, eller foretrækker landet at opbygge mure for at beskytte sig selv mod den?
Ved en spørgeundersøgelse blandt udenlandsk ejede firmaer i Japan sidste efterår, svarede lige over 50 procent, at de anså det japanske markeds “lukkede karakter” som en hindring for at gøre forretning i landet.
Deres voksende frustration, over det de opfatter som en iboende japansk skepsis over for udenlandske investorer, er blevet styrket af de seneste eksempler på den fjendtlige indstilling, der har gennemsyret både virksomheder og regeringen.
I sidste måned afviste Japan kontroversielt et bud fra en engelsk hedgefond, en investeringsforening, der ville fordoble sin aktieandel på 9,9 procent i Electric Power Development Co., Japans største elektricitetsudbyder. Regeringen anførte “energisikkerhed” som forklaring.
Inden for de sidste 18 måneder har flere end 400 børsnoterede japanske firmaer aktivt søgt at hindre udefrakommendes forsøg på virksomhedsovertagelser. Enten ved at gøre aktieopkøb dyrere, ved at sørge for at værdien af firmaet reduceres, hvis der er udsigt til store opkøb, eller simpelthen ved at forhindre aktionærer i at sælge.
Flere hundrede andre japanske virksomheder har indgået samarbejde ved at opkøbe hinandens aktier for at gøre det sværere for udenlandske investorer at opkøbe store aktieandele.
De japanske domstole har også taget del i processen ved konsekvent at afsige kendelser mod enhver udenlandsk fond, der har ønsket at købe aktiemajoritet i et japansk firma.
Resultatet har været noget nær et kollaps på det japanske marked for fusioner og overtagelser, og landets aktiemarkeds præstation i 2007 var en af de ringeste i verden.
Japans økonomi er længe blevet anset som den mest lukkede blandt verdens største økonomier. OECD har placeret landet på sidstepladsen for udenlandske investeringer blandt de største økonomier fra 1997 til 2006.
Alligevel kommer den mur, som Japan er ved at opbygge, efter landet i 1990’erne faktisk begyndte at åbne op. Dengang følte regeringen sig tvunget til at lukke udenlandske investorer ind for at rette op på en økonomisk recession. Det blev oven i købet tilladt, at landets flagskibe, som bilproducenten Nissan, faldt i udenlandske hænder. Udenlandsk ejerskab af japanske aktier steg skarpt til 28 procent i 2006 fra blot fire procent i 1988.
At man nu igen er ved at skabe barrierer, er blevet forklaret med frygt for, at større indflydelse fra udenlandske investorer vil føre til fyringer, mens andre finder, at investorernes jagt på profit vil kollidere med idealer, som japanerne forsøger at holde i hævd, såsom at ære virksomhedernes grundlæggeres visioner.
Udenlandske investorer, der til gengæld finder, at mere åbenhed vil føre til større effektivitet, har også udtrykt ærgrelse over, at det officielle Japan tilsyneladende fortsat ikke føler sig tryg ved at give aktionærer større indflydelse. Takao Kitabata, den ledende embedsmand i Japans ministerium for økonomi, handel og industri, har for nylig beskrevet aktionærer som “dumme, grådige, utro, uansvarlige og truende”.
Men det er ikke kun et problem for udenlandske investorer, at de føler sig unfair behandlet af Japans afspærringer. Det er også et problem for Japan. Udenlandske investeringer kan være med til at sætte gang i væksten. Og vækst er netop noget, som Japan ikke har meget af.
Tokyos børs har bl.a. forklaret det japanske aktiemarkeds ringe præstation med, at “udenlandske investorer kan have holdt sig væk pga. en fastlåst politisk situation og Japans tilsyneladende ønske om at holde udenlandsk kapital udenfor”.
I stedet for fremgang er den japanske økonomi plaget af en knusende national gæld, et reduceret aktiemarked og en arbejdsstyrke, der bliver mindre og ældre.
For at løse det problem har Atsushi Saito, chefen for Tokyos børs, argumenteret, at landets konservative erhvervsledere og politikere er nød til at åbne landet mod omverdenen, og nedrive mange af de barrierer mod konkurrence og investeringer, som har gjort Japan til det, han beskriver som “Verdens Galapagos” - et isoleret økonomisk økosystem.
Japans mere fremsynede ledere har i længere tid erkendt nødvendigheden af dette. Den tidligere premierminister Junichiro Koizumi, som var kendt for at være den største reformtilhænger blandt landets seneste ledere, satte som mål, at udenlandske investeringer skulle op og ligge på fem procent af BNP inden år 2010. Men den politiske linje blev afbrudt under Koizumis afløser og den nuværende premierminister Yasuo Fukuda - der for tiden har de laveste popularitetstal, nogen premierminister har haft i næsten et årti, bl.a. pga. den ringe økonomi.
Der er nok af argumenter for, at Japan bør åbne op. Måske vil de finde, at djævlen i virkeligheden kan være deres frelser.