Dansk Folkeparti er rasende over statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse om, at mulige olieindtægter i Grønland bliver delt mellem Danmark og Grønland. Det passer ikke, lyder det fra partiets grønlandsordfører, Søren Espersen. Han er forarget over, hvad han kalder bevidst forvrængning. Grønland får alene de første 75 millioner kroner fra undergrunden. De efterfølgende indtægter skal deles mellem Grønland og Danmark, men kun indtil Danmark har fået dækket sit bloktilskud, påpeger Espersen. Derefter får Grønland indtægterne.