Der er alverden til forskel. Den 22. december 1978 trådte daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S) tilbage efter ti dages pressestorm om en UNESCO-rejse til Paris, hvor hun havde boet 'for 50.000 kroner på byens dyreste hotel', som Ekstra Bladet beskrev det.

I dag kører sagen om Lars Løkke Rasmussens (V) forbrug af offentlige midler til spiritus, cigaretter, betalingsfilm, middage og hotelophold nu på anden måned. Men uge efter uge har statsminister Anders Fogh Rasmussen fastholdt, at han 'intet kender til sagen' og i øvrigt har 'fuld tillid til sin minister'.

Ankers kritik

Anker Jørgensens reaktion var anderledes kontant. Allerede på Ritt-sagens tredje dag - og mens hovedpersonen i øvrigt var bortrejst til Kina - gik han ud og rettede sin første kritik mod Ritt Bjerregaard - uden at have hørt hendes version.

Omvendt har statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke ytret kritik af sin minister Lars Løkke Rasmussen, hvis forbrug har trukket mange forsider den sidste måned.

Der er stor forskel på at være venstremand og kvindelig socialdemokrat, siger Claus Bryld, der er historieprofessor på RUC:

"Kvindelige politikere bliver generelt behandlet meget hårdere end mænd. Og så må man sige, at en socialdemokratisk arbejdsmand, der måske tjente 120.000 kroner om året, kunne blive noget indigneret over at læse i Ekstra Bladet, at Ritt havde brugt 50.000 kroner på en rejse. Lars Løkkes vælgere tager det nok ikke helt så tungt," siger Claus Bryld.

Han peger også på, at befolkningens forhold til 'politiker-luksus' har ændret sig.

"Pamperi er et udtryk, som man af en eller anden grund ikke bruger så meget længere. Dengang var det sådan, at luksus ikke var noget for almindelige mennesker. I dag er det meget mere almindeligt", siger han.

Lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er enig.

"Vi har alle fået flere penge og erfaringer med at begå os i udlandet. En middelklassekultur, der gør, at vi ikke er så opmærksomme på den type skandaler som tidligere. Vi har en tendens til - inden for rimelighedens grænser - at bære mere over med, at noget er blevet lidt halvdyrt," siger Johannes Andersen.

Krisehåndtering

Claus Bryld peger som den helt store forskel på, hvordan de respektive statsministre valgte at reagere på de to sager.

"Anker Jørgensen hidsede sig voldsomt op over historien med Ritt. Han var kendt for at leve et meget sobert liv og blev simpelthen personligt stødt over sagen og gik ud og kritiserede hende. I øvrigt da hun var bortrejst og ikke havde mulighed for at forsvare sig. Dermed havde pressen også en sag at gå videre med," siger han.

På samme måde er Anders Fogh Rasmussen kendt for sin asketiske livsførelse - men til gengæld har han valgt at håndtere sagen anderledes tilbageholdende. Det har givet Lars Løkke Rasmussen langt bedre mulighed for at opbygge sit forsvar - og det er udtryk for en betydeligt mere professionel måde at håndtere den slags sager på, mener Johannes Andersen.

"I Løkke-sagen befinder vi os stadig i en gråzone, hvor der endnu ikke er dukket noget egentligt ulovligt op. Det gjorde man også med Ritt-sagen, men Anker troede, at han kunne lukke den ned ved at kalde hende til orden. Man kører i dag efter en meget mere bevidst krisestrategi, hvor man ikke bare hopper på den første og bedste sag," siger Johannes Andersen.

En rigsrevisionsundersøgelse viste senere, at Ritt Bjerregaard - som hun hele tiden havde hævdet - ikke havde handlet forkert eller ekstravagant i forhold til andre ministre. På samme måde forsvarede Lars Løkke Rasmussen i denne uge en 13.000-kroners weekendtur til Rom i 2000 med, at 'det var normen'. Samtidig har han flere gange forsvaret sig med, at denne norm har ændret sig i forhold til tidligere.

Men den udlægning er den mangeårige socialdemokratiske toppolitiker Mogens Lykketoft ikke enig i: "Det modsiger hele den gamle Ritt-sag jo. Dengang var der jo i den grad fokus på sådan noget. Man kan altid diskutere, om det var rigtigt af Anker at reagere på den måde - men i forhold til at kontrollere en hvilken som helst sag har Fogh opbygget et helt andet netværk", siger Mogens Lykketoft.

"Der bliver brugt alt mulig professionel, skatteyderbetalt indsats på at håndtere den slags sager. Men om det så lykkes, må vi jo se," siger Mogens Lykketoft.