8. maj 2008

Gmo-afgørelse udsat

Skrevet af: ritzau/Reuters

EU udskød i går en beslutning om, hvorvidt landmænd skal have tilladelse til at dyrke flere gensplejsede afgrøder, hvilket ventes at skabe vrede hos de vigtigste handelspartnere, især USA. EU har ikke anerkendt nye genmodificerede afgrøder siden 1998. Efter en flere timer lang debat i går bad EU-Kommissionen Den Europæiske Myndighed for Fødevaresikkerhed (Efsa) om at udføre mere arbejde med tre bioteknologiske produkter, hvor udvikleren af dem ønsker at dyrke dem på europæiske marker. Afgrøderne er allerede godkendt af Efsa. I EU's medlemslande er der udbredt skepsis mod gensplejsede afgrøder, som USA er storproducent af.


Source URL: http://www.information.dk/158954