Det startede så fint. Smilende var som malet på med tynd pensel på de tre partistifteres ansigter: Naser, Gitte og Anders stod i centrum af blitzlys, mikrofonstænger og hele det danske pressekorps.

Nu skulle der endelig ske noget. Et år senere, på partiets et-års fødselsdag, erklærede selvsamme medier Ny Alliance for dødsdømt.

Jyllands-Posten lavede onsdag en undersøgelse af, hvor ofte Ny Alliance blev nævnt i medierne i det forløbne år, og den viste, at der var sket en markant nedgang.

Partiets pressechef, Lars Kaaber, afviste med det samme undersøgelsen som "helt forkert".

Han holder selv regnskab, og i øvrigt mener han, at det til tider kan være et plus ikke at være i medierne: "Det er da ikke en fordel at være Lars Løkke Rasmussen (V), lige nu," påpeger han, og henviser til diskussionen af ministerens private brug af offentlige midler. Og han taler af erfaring.

I dele af året har Ny Alliance fået rigtig megen medieomtale, men den har ofte været rigtig negativ. Undtagen i de første par uger, siger Peter Bro, forsker ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet:

"Den amerikanske kliché if it bleads, it leads (hvis der er blod, så trækker det overskrifter, red.) har karakteriseret dækningen af Ny Alliance. På godt og ondt har partiet levet på journalisternes nåde fra første færd," siger han.

Det gik egentlig meget godt sidste forår, i den spæde start - indtil partiet skulle formulere en politik.

I forlængelse af Ny Alliances årsdag kalder Bo Bredsgaard Lund, kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen Samtaler om spin, partiet for en "politisk-kommunikativ katastrofe".

"I de første tre måneder havde de ikke nogen konkret politik, og det er katastrofalt. Det svarer til at sende en pressemeddelelse ud, hvor der ikke står noget på. Det er yderst uprofessionelt og utroværdigt i et moderne mediedemokrati," siger han.

NA er dumpet

Men Ny Alliance nød i det mindste godt af mediedækningen i den første tid. Det var på grund af journalisterne, at partiet kom på benene uden et egentligt partiapparat, mener Peter Bro.

"Medierne udgjorde en fordel til at starte med, men så har de siden forvandlet sig til en kæmpe udfordring, som partiet indtil videre ikke har kunne løse," siger han.

Peter Bro betegner projektet Ny Alliance som ganske sympatisk, men komplet uegnet til det danske pressesystem.

"På Christiansborg står der skrevet i Vandrehallen, at "Den, der forstår fuglenes sprog, kan blive minister". I gamle dage betød det, at man skulle være en stærk politiker, der kunne tryne de andre. I dag skal man kunne tale og forstå pressens sprog, og det har Ny Alliance haft problemer med. De har turdet at tænke nyt, også i forhold til der personer, de tog med sig ind på Christiansborg, og det er på mange måder i den demokratiske ånd. Det passer bare dårligt til den journalistik, vi har i dag, hvor man leder efter konflikter, sprækker og revner alle steder," siger han og tilføjer: "Man kan frygte, at de snart har blødt så meget, at der ikke er noget blod tilbage i kroppen. Og journalisterne gider ikke at beskæftige sig med 'et dødt politisk korpus'".

Bo Bredsgaard Lund påpeger, at der i medierne i dag er en stærk fokus på privatpersoner, enkeltsager og konflikter.

"Og i den sammenhæng må man konkludere, at Ny Alliance er dumpet," siger han og fortsætter:

"Partiet blev stiftet af tre kendte og rutinerede politikere, men undervejs blev de invaderet af alverdens kendisser fra erhvervslivet, som ikke blev tøjlet rent politisk, ikke blev bedt om at bakke op om det 'projekt', der i forvejen ikke stod klart for ret mange - heller ikke Naser Khader, der havde store vanskeligheder med at forklare partiets skattepolitik. I stedet kom kendisserne amatøragtigt med udmeldinger i øst og vest. Partitoppen manglede politisk lederskab, og lederskabet blev undermineret af, at de tre stiftere fremstod som om, de var omgivet af amatører. Det virkede utroværdigt," siger han.

Naser Khader selv er ifølge Bo Bredsgaard Lund en karismatisk person, med ordet 'demokrati' tatoveret på armen og en meget troværdig historie om en rejse fra Damaskus til Danmark. Men:

"Stiftelsen af Ny Alliance viste tydeligt, at han ikke er nogen stor oratoriker eller kommunikator," siger han.

Symptomer

Ny Alliance har haft særlige symptomer på sygdom i det år, der gik. På 12 måneder blev det til tre pressechefer, først gik Ulla Østergaard, tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen, og derefter Rasmus Jønsson.

Ingen af dem vil i dag udtale sig om, hvorfor de valgte at forlade posten.

Den store udskiftning er blandt andet et udtryk for, at der har været et kolossalt pres på pressecheferne, fordi der har været så meget mediefokus på partiet, mener Peter Bro.

"Overordnet er det naturligvis et symptom på, at der er nogle store problemer forbundet med den post," siger han.

Nuværende pressechef Lars Kaaber ærgrer sig over, at medierne kaster et så dystert lys over dagen, der skulle fejres med lagkage og flag.

"Nu håber jeg ikke, at du ligger os i graven lige som de andre, mens vi stadig spræller," siger han.

At partiet er blevet dødsdømt i medierne, kan ifølge Peter Bro betyde, at de kan have uhyre svært ved at komme på banen igen.

"Når tingene går godt, bliver man rost til skyerne. Havner man derimod i en negativ mediespiral, så bliver man talt helt ned under gulvbrædderne. Der er blevet hamret søm i ligkisten med de mange dødsdomme, der er blevet udstedt i ugerne op til fødselsdagsfesten," siger han.