Information og FORSKERforum har i den seneste tid sat spørgsmålstegn ved, om de to professorer på FAOS ved Københavns Universitet kan ses som uafhængige, når de er sponsoreret af de dominerende aktører på det felt, som de forsker i. De sidste par dage er det derudover kommet frem, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er blevet professorer under tvivlsomme omstændigheder. Sponsorerne har klart og samstemmende ønsket, at de skulle ansættes som professorer - og det blev de så.

Forløbet er et eksempel på sponsorers magt og pengenes klare tale på universiteter, der burde være uafhængige af private interesser. Men det er kun toppen af isbjerget, for i det aktuelle regime på universiteterne er spørgsmålet om uafhængighed en del af hverdagen.

To andre nyheder fra de seneste dage, er symptomatiske for universiteternes udvikling efter universitetsloven fra 2003. For få dage siden kunne RUC stolt annoncere, at universitetet som det første i landet opretter en afdeling, som skal 'afklare virksomhedernes behov', som rektor Poul Holm så bramfrit udtrykker det. Medarbejderne hos det nye RUC Innovation skal 'vide alt om, hvad der foregår på universitetet, så de hurtigt kan parre det med de ønsker og behov, som kommer fra erhvervslivet' uddyber han. Denne service er i første omgang helt gratis for virksomhederne, og det nye universitet i universitetet er en stor satsning på 30 millioner kr. frem til 2011. Beløbets størrelse illustreres af, at den store og langvarige konflikt om nedskæringerne på RUC tidligere i 2008 drejede sig om godt 15 mio. kr. om året.

I tirsdags tikkede der så en kort nyhed ind på Ritzau, der berettede, at Dong Energy og Aalborg Universitet har indgået en aftale, hvor Dong over de næste tre år bidrager med 15 millioner kr. til forskning og uddannelse på universitetet. Aalborg Universitet indtræder samtidig som aktionær i et selskab, der har Dong Energy som hovedaktionær.

Nyhederne om RUC og Aalborg Universitet får ikke den samme opmærksomhed i medierne, men i realiteten er de udtryk for den samme udvikling, som sagen om FAOS illustrerer. Private interesser - primært erhvervsinteresser - er efterhånden så tæt vævet sammen med universiteternes drift, at man med god grund kan konstatere, at universiteternes legitimitet i det hele taget er under stærkt pres.