I Danmark tager fædrene kun fem procent af den samlede barselsorlov. Det betyder, at det er langt dyrere at ansætte kvinder end mænd.

For selvom der er en række barselsfonde, som skal udligne virksomhedernes udgifter til barselsorlov, så dækker den centrale barselsfond, som administreres af ATP, kun 142 kroner af timelønnen, og det er for eksempel kun cirka halvdelen af en akademikers løn.

Professor ved Institut for Nationaløkonomi på Handelshøjskolen i Århus, Nina Smith, mener, den danske barselsordning er problematisk, fordi den går ud over kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet:

"Til en jobsamtale vil arbejdsgiveren have en begrundet forventning om, at kvinden vil tage cirka to års orlov i løbet af den fødedygtige alder - uanset om hun har planer om at få børn. På den måde bliver kvinderne vurderet som en mindre attraktiv arbejdskraft af arbejds-giverne, og det er problematisk," siger Nina Smith.

At kvinderne bliver vurderet som "en mindre attraktiv arbejdskraft" end mændene, viser sig direkte på lønstatistikkerne, hvor en kvinde får seks procent mindre i løn hvert år, for hvert barn hun får - det vil altså sige 18 procent lavere ved tre børn - mens en mand modsat tjener seks procent mere for hvert barn, hans kone føder.

Kvinder er langt dyrere

Information har bedt en dansk ingeniørvirksomhed regne ud, hvor meget større udgifter de har i forbindelse med mænd, der får børn, i forhold til kvinder, der får børn.

En kvinde, der tjener 260 kroner i timen, vil i den pågældende ingeniørvirksomhed typisk tage 20 ugers barselsorlov med fuld løn. Med refusion fra barselsfonden vil det koste ingeniørvirksomheden ca. 100.000 kr. En mand vil imidlertid typisk nøjes med 14 dages forældreorlov, og det betyder en udgift på blot ca. 10.000 kr. Det koster således virksomheden ca. 90.000 kr. mere, hver gang en kvinde får et barn, end når en mand får et barn.

Oveni det kommer, at der i dag er mangel på ingeniører, og virksomheder har derfor svært ved at finde vikarer.

En ingeniør, der får 34.000 kr. om måneden, tjener mellem 15.000 kr. og 20.000 kr. om ugen til virksomheden, som altså i alt mister 400.000 kr. under kvindens 20 ugers barselsperiode og kun 35.000 kr. under mandens 14 dages forældreorlov.

"Derudover er der alt bøvlet med at finde en vikar - administrationsomkostninger, oplæring og så videre," siger Nina Smith.

Jo højere løn kvinden får, desto dyrere er det for virksomheden, at hun får børn, og problemet rammer derfor kvinder i lederstillinger hårdest. Med de overenskomster, der gælder for Dagbladet Information, koster det således 150.000 kroner mere, hver gang en kvinde, der tjener 50.000 kr. om måneden, får børn, end når manden i en tilsvarende stilling får børn.

"Så længe vi har et arbejdsmarked, hvor kvinderne tager 95 procent af barslen, så er det jo lettest for arbejdsgiverne kun at tage mænd til de stillinger, hvor det er noget bøvl, at kvinderne går på orlov, og så sker der det, at man vælger mænd til karrierestillingerne, og at kvinderne ender i stillinger, som der ikke er lederpotentiale i på samme måde - og det er jo det, vi kan se, der sker i Danmark," siger Nina Smith.

Lavere løn

Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mette Deding har forsket i lønforskelle mellem kvinder og mænd.

"Vi kunne se, da vi lavede lønanalysen sidst, at der er tegn på det, vi kalder statistisk diskrimination. Det vil sige, at arbejdsgiverne er modvillige over for at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, fordi de er bange for, at de går på barsel og derfor bliver dyrere at have ansat," siger hun og fortsætter:

"Hvis arbejdsgiveren skal vælge mellem at ansætte en kvinde eller en mand i den aldersgruppe, må de selvfølgelig ikke spørge, om de har tænkt sig at få børn, men rent statistisk ved de, at der er en risiko for, at kvinden vil gå på barselsorlov. Og det er jo et problem."

Indgreb

Selvom forældrene i Danmark frit kan dele barsels-orloven, gør de det ikke, fordi det er langt dyrere for de fleste familier, at manden tager orlov og skal på dagpenge, end at kvinden tager orlov, fordi far i de fleste familier stadig tjener mere end mor. Danmark er det eneste land i Norden, hvor en del af barselsorloven ikke er reserveret til mændene. Mændene har kun krav på 14 dages forældreorlov. Det bliver vi ifølge Nina Smith nødt til at lave om på, hvis vi vil have ligeløn mellem kønnene:

"Hvis ikke det skal ramme kvinderne, så bliver far og mor nødt til at tage sig lige meget af deres børn. Hvis de gjorde det, så ville det heller ikke være sådan, at mande-fagene slap fri for at have den reelle finansiering af fremtidens skatteborgere," siger hun:

"Så længe kompensationsgraden er under 100 procent, gavner det oftest familien økonomisk, hvis det er moderen, der tager orloven."

Problemet er bare, at den centrale barselsfond både skal dække ingeniører og kassedamer, som får meget forskellig løn. Det betyder, at hvis dækningen skal øges, så skal kassedamerne pludselig til at betale for de højere lønnede ingeniørers barsel.

"Hvis man vil af med den byrde, det er for en virksomhed at have en kvinde ansat i forhold til en mand, så skulle det være kollektive centrale fonde, som skal udjævne virksomhedernes udgifter," siger Nina Smith, som dog samtidig understreger, at det forslag vil have negative effekter, da det vil blive opfattet som en ekstra skat.

"Vi burde genoverveje barslens længde, fordi det simpelthen er for dyrt at finansiere et helt års barsel. Men det er selvfølgelig utrolig svært politisk at rulle velfærdsordninger baglæns," siger Nina Smith.