På grøntsagsmarkedet i Ramallah vifter grønthandleren afværgende med hånden, da han hører, at kunderne er danskere. Det er tydeligt, at han ønsker at afbryde handlen. En mindre diskussion bryder ud om tegningerne og Danmarks nye rolle i Mellemøsten. Vi er ikke længere kendt for ost, Lurpak-smør og andre mejeriprodukter. Det er tegningerne, der i dag ligger længst fremme i hovedet på mange arabere, når de hører Danmarks navn. Diskussionen på markedet endte dog fredeligt. Vi fik vores grøntsager, og som grønthandleren sluttede med at sige: "selv om Bin Laden er muslim, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at jeg eller alle andre muslimer støtter ham, og vi ønsker ikke at blive placeret i den bås, sådan som det alt for ofte sker i Vesten. Sådan er det selvfølgelig også for jer danskere".
Det var en af de meget få gange de danske stjernekokke Rasmus Kofoed og Kille Enna blev konfronteret med Danmarks nye image, da de i sidste uge var på besøg i de besatte palæstinensiske områder. Resten af turen var præget af varme og stor gæstfrihed.
Danmarks nye image
På initiativ fra foreningen Det Danske Hus i Palæstina var kokkene blevet inviteret til at deltage i et kulinarisk udvekslingsprojekt med to fremtrædende palæstinensiske kokke Joseph Asfour og hans kvindelige kollega Ghada Abd el-Nur. De første dage blev kokkene introduceret til det palæstinensiske køkken og dets friske lokale ingredienser. De indledte med et besøg på et ældrecenter nord for Ramallah, hvor en række palæstinensiske landsbykoner lærte de danske kokke at rulle friske vinblade, at fylde små squash med kød, hvidløg, muskat og ris samt at lave den palæstinensiske fattigmandskost Mujaddara, som alene består at ris, bønner og linser samt ristede løg. Gennem det seneste årti er palæstinensernes levestandard faldet markant. Værst i Gaza-striben hvor mere end 80 procent af befolkningen kun overlever i kraft af fødevarehjælp udefra. Men også på Vestbredden mærker befolkningen den økonomiske krise, som er et direkte resultat af såvel Israels politik over for palæstinenserne som nu også af den globale stigning i fødevarepriser. Fra de gamle landsbykoner drog kokkene ud i bjergene. Her blev de præsenteret for såvel den fattige bondes som naturens urter. Det var både fascinerende og overraskende for de danske kokke at opleve variationen og friskheden og ikke mindst at smage, hvordan bønderne netop nu laver friske oste med smag af alt fra mynte til agurk. Især den friske gede-yoghurt faldt i kokkenes smag, og allerbedst smagte den i et beduintelt, hvor den blev skænket op fra en tørret fåremave.
Den sidste del af opholdet bestod i hårdt arbejde i et restaurationskøkken. Der blev fusioneret til den store guldmedalje.
Køkkenet er fristedet
Det raffinerede og kraftfulde palæstinensiske køkken fik en ny dimension i de kyndige danske kokkes hænder. Gode råd blev hentet fra de palæstinensiske kolleger - og omvendt. Det var betagende at opleve den professionelle udveksling af håndværk og fantasifuld kogekunst. Maden kan vi være fælles om, den er grænseløs, og når vi spiser sammen bliver vi i ordets bedste betydning sammenspiste. Selv om palæstinenserne oplever såvel økonomisk som politisk hårde tider, så er køkkenet stadig et fristed, hvor fantasien ikke begrænses af store betonmure. Her er frihed til at skabe, bygge kulinariske broer og få uforglemmelige oplevelser.
Det endelige resultat var et lille gastronomisk mirakel, som blev nydt af mere end 100 palæstinensere fra det palæstinensiske civilsamfund og en håndfuld danskere, som alle tog godt for sig af retterne skabt i Shekeireh's køkken i Ramallah. Det næste skridt bliver for Det Danske Hus i Palæstina at få nogle af opskrifterne nedfældet i en kogebog, så flere kan opleve fryden ved den dansk-palæstinensiske fusion.
Læs mere om Det Danske Hus i Palæstina på www.dhip.dk